Så blev der skiftet skrivebordsbaggrund igen.
Dette grunge-motiv er fundet på denne side: Wallpapersweb
Den side bliver tilføjet min skrivebordssamling. Synes i øvrigt ikke udvalget af præcis denne type baggrunde var overvældende. Måske man skulle gå i gang med få lavet egen samling? Det kunne være sjovt;-)
Med en ny baggrund skal ikonerne også holde flyttedag – her et hjørne af om-grupperingen.
Dette billede er af den irske folkemusiks-gruppe: The Merry Ploughboys.
Et eller andet sted er det jo et fuldstændig håbløst navn på en musikgruppe, men det er alt tilgivet, når man hører deres musik.
Jeg hørte først om gruppen i oktober, hvor en kollege forærede mig cd´er med dem i fødselsdagsgave. Sikken en overraskelse!
Jeg kan selvfølgelig godt lide The Dubliners og alle de andre. Men alligevel havde jeg længe søgt andre grupper, som var RIGTIG irske. Det er til fulde opfyldt her.
Der bliver skruet HELT op for lydstyrken, og så sidder jeg og skråler med….
Kender I gruppen?
Yngstesønnen er fuldstændig vild med eventyr – nok så meget er det Brdr. Grimms univers, der fascinerer. I lørdags inviterede jeg ham med til boghandleren, hvor han måtte kigge alle hylderne igennem og vælge, hvad han havde lyst til.
Der var flere varianter af Grimms samlede eventyr i fine og flotte indbindinger, men det endte alligevel med luksus-udgaven af H.C. Andersens eventyr.
Se bare den fine guldkant og snoren til at afmærke, hvor man er nået til. Det er dejligt eksklusivt at have sådan en bog i hånden.
Er der mon nogen af jer, som har styr på alle de dér familiebetegnelser?
Min søster har fået et barnebarn (datters datter). Hvad er jeg til den nyfødte? Grantante? Eller noget helt andet?
Og hvad med mine sønner – er de den nyfødtes granfætre? Eller noget helt andet? Eller findes ser slet ikke nogen betegnelse?
Så er der ellers disket op til perlearbejde.
Havde egentlig købt et perle-mix hos Panduro Hobby, hvor farverne lå fint pakket i hvert sit rum. Men der gik ikke længe, før jeg ikke havde temperament til at arbejde med det. Derfor blev de 6 farver blandet i denne æske, hvor det er nemmere at få perlerne fanget op på wiren.
Nu med fare for, at jeg får valgt en blå perle i stedet for en sort perle. Eller orange i stedet for en rød;-)
I øvrigt så er der åbenbart sprogfornyelse indenfor dette område. Disse perler går nu under navnet “rocailles” eller “rocai” – rart at vide, når man skal google.
Og google - det gjorde jeg. Og fandt ovenstående skønne pastel-blanding hos avform til kr. 82,- for et kilo (+ fragt). Nu synes jeg jo nok, at et kilo er lige i overkanten, så er der nogen der ved om tilsvarende kan fås i mindre portioner andre steder?
Som bekendt forsøger jeg at få genskabt denne defekte ring, som jeg har erhvervet for laaang tid siden – kan simpelthen ikke huske hvor, så ikke meget hjælp at hente dér. Ovenstående billede er fra dagens første (og diskvalificerede) forsøg.
Har konsulteret et smukkeforum og fået gode input. Også folk her fra bloggen har bistået, og jeg har været på youtube og se nogle film – f.eks. denne “how to crimp”.
Dette er mit værktøj:
En stor fladtang, en bidetang og den ny-indkøbte “crimp”-tang til højre, som bruges til at gøre wire-klemmerne flade.
Sagde hun “wire klemme”? Ja, det gjorde hun. Det er sådan nogle små perle-lignende metal-ting som ses på billedet her.
Jeg prøvede til nogle gange, inden jeg fandt en brugbar metode. Først klipper jeg en ca. 20 cm metaltråd af. Trækker en wire klemme på, som klemmes fast ca. 4 cm fra den ene ende. Den funker som “stop-perle”. Dernæst en wire klemme, som IKKE klemmes flad
og nu sætter jeg perlerne på i en given farvekombination. Har nogenlunde fået målt mig frem til, hvor mange cm. omkredsen på min ring-finger er.
For at afslutte ringen, stikker jeg wiren ind i wire klemmen fra starten. Trækker til og klemmer fast med fladtangen. Til sidst får sammenføjningen en tur med crimp-tangen. De små ender klippes helt tæt til med bidetangen.
(På det første forsøg øverst havde jeg stukket wiren ind fra samme side af wire klemmen – det blev en alt for spids afslutning – derfor diskvalificeringen.)
Nedenstående er den godkendte ring.
Jeg tænkte, at de små metal-stykker ville sidde og irritere på indersiden af hånden, men det er ingenlunde tilfældet. Herligt!
Det har været et virkelig lærerigt forløb, og nu kan jeg næsten ikke stoppe med at lave ringe i forskellige farvekombinationer;-)
Der findes så mange dejlige blogge “out there”. Jeg bliver altid glad, når der er indlæg på Tiny Happy.
Når man scroller gennem bloggen er der mange eksempler på hendes på fine små skitser, som bliver omsat til små broderier.
Hvor var det dog godt, at jeg var hurtig og fik taget et billede af den defekte ring for nogle år siden.
Billedet har været tilstrækkelig, at I har kunnet hjælpe mig videre med at aflure, hvordan jeg selv kan laveden type ring. (Se indlæg fra i går)
Tilsyneladende kan man lave lukningen med såkaldte wire klemmer. Billedet ovenfor er lånt fra nettet, da jeg ikke endnu har fået taget foto af dem, som jeg har købt i Panduro Hobby i dag. Angiveligt skal man også bruge en tang til at få klemt lukningen flad.
Der er også erhvervet tynd metalwire og forskellige andre ting til projektet, så jeg glæder mig til at komme i gang. I mine absolut meget unge dage (alder 12 – 14 år) lavede jeg faktisk en hel del halskæder mv. med grønlandske perler. Glæder mig til at betræde de stier igen;-)
Sådan ser aftenhimlen ud hos os lige nu. Det er da helt surrealistisk, at månen kan være SÅ rund, SÅ fuldstændig perfekt måne-agtig.
Morgenen startede med, at jeg hørte solsorten fløjte en trille – det er da til at blive helt forårs-høj af! Nu er vi for alvor på rette vej.
Sikken en dejlig dag.
Yngste-sønnen er totalt vild med eventyr. Meget mere end ældste-sønnen og også pænt meget mere end moderen var i den alder.
Husker stadig universet med trolde, prinsesser og slotte og at det optog mig meget, uden at jeg dog lige kan mindes eet bestemt eventyr, som optog mig mere end andre.
Men med yngste-sønnens interesse er der fuldt blus på fortællingerne herhjemme. Er vist efterhånden oppe på knapt 50 eventyr, som kan fortælles frit fra leveren. Selvfølgelig mange af H.C. Andersen, men Brdr. Grimm har virkelig tag i ham. Her er det mig, som får fortalt godnat-historie HVER aften – ren luksus!
I dag skulle så vi prøve at indtale på computeren. Fik mig entreret med headset/mikrofon og fandt et lille Lydoptager-program, som er en indbygget del af Windows (har aldrig brugt det før – pudsigt nok).
Grimms eventyr, Guldgåsen, blev indtalt – varede 7 minutter – gemt som wma-fil (fyldte 5 MB) – derefter konverteret til mp3-fil. Den fyldte så 4,5 MB (havde egentlig regnet med en større komprimering).
Nu var filen klar til at blive sendt med mail – det bliver ikke sidste gang, vi prøver det. Hvis man nu var meget ihærdig, kunne det faktisk være en god gave-ide at lave en cd med egen-indtalte eventyr. Det overvejes…;-)
Det blev Malene, som komme med den rigtige løsning – nemlig “Hans og Grete”. Flot!
Det er jo ellers et eventyr, som vi alle mener at kende, og så alligevel…
Dem Mann fiels schwer aufs Herz und er dachte »es wäre besser, daß du den letzten Bissen mit deinen Kindern teiltest.« Aber die Frau hörte auf nichts, was er sagte, schalt ihn und machte ihm Vorwürfe. Wer A sagt, muß auch B sagen, und weil er das erstemal nachgegeben hatte, so mußte er es auch zum zweitenmal.
(Hele eventyret på tysk)
….må man også sige B.
Det er et velkendt ordsprog, men ved I så også, hvilket eventyr det stammer fra?
En lille hurtig-gående quiz - hvad har I af bud?
Selv er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad det er.
Forestil jer overstående fordspor EFTER en fejemaskine har renset cykelstien/vejen. Tilbage ligger sådan nogle fodspors-formede klumper – eller rettere “bufler”. De kan blive enormt glatte og ubehagelige at gå på, hvis der kommer ny frost og væde.
Jeg ved godt, at man ikke kan finde ordet i nogen ordbog, så måske er det et ord jeg selv har lavet? Men hvor ER det dog et rammende og beskrivende ord.
Måske jeg kan håbe på, at ordet vil blive optaget i morgendagens ordbøgerne;-)
Laver I også ord selv?
Når det drejet sig om sikkerhed på vores pc´ere, er det super ultra vigtigt hele tiden at holde diverse små-programmer opdateret.
Ofte er man fokuseret på Windows og antivirusprogammet, hvilket er selvfølgelig er vitalt. Men dertil kommer, at vi næsten ikke kan undgå at have forskellige andre programmer, som der hele tiden udvikles hacker-kode til, og som derfor eksponerer såbarheder.
For lige at nævne de vigtigste ikke-Microsoft-produkter, som du skal være opmærksom på:
- Java
- Adobe Reader (Adobe)
- Adobe Flash Player (Adobe)
- Adobe Shockwave (Adobe)
Du kan køre en online-scan herfra: Secunia – OSI
Den kører jeg jævnligt – ja faktisk har jeg tilmeldt mig, så jeg får en mail hver gang disse programmer har udsendt opdateringer. Dermed smutter der ikke for meget;-)
Når jeg besøger forskellige blogs, holder jeg altid øje med blog-rollen i siden og får ofte lyst til at klikke ind på en ny blog. Det er stort set altid fordi øjet fanger et spændende billede.
Det gik op for mig, at mine indlæg ikke havde et mini-billede, når forskellige blog-kolleger har linket til mig. Øv, hvor træls!
Havde fornemmelsen af, at det opstod samtidig med, at jeg begyndte at bruge Windows Live Writer til at lave mine indlæg med. Ganske rigtigt! Forskellige test har vist mig, at html-koden er vidt forskellige afhængig af, om billedet er indsat i et indlæg, der er skrevet direkte i Bloggers egen editor eller i Windows Live Writer.
Jeg er ikke nogen html-haj, så jeg har ikke haft mod på at decikere yderligere.
Så nu “snyder” jeg:
- Først opretter jeg et nyt indlæg i Blogger, hvor jeg angiver overskriften samt indsætter det første billede. Gemmes som kladde.
- Dernæst åbner jeg samme indlæg i WLW og skriver videre på det dér. Evt. indsætter flere billeder. Når jeg er klar til det, bliver indlægget udgivet. Vupti – billedet er med, når mit indlæg dukker op hos andre.
Noget omstændeligt, men nu skulle alle hensyn være tilgodeset;-)
Grafik øverst:
Tegnet er lavet med en font, der hedder Florid Victorian Ornament – derpå er der lagt en sølv-effekt.
Der findes myriader af fonte, som indeholder de skønne ormamenter – behøver bestemt ikke kun være A, B, C….
Nogle gange er de enkle løsninger velkomne og gode. Således dette Toscana-brød, som er en færdigblanding fra Maizena (sjovt nok opfatter jeg dem ikke som nogen, der laver brødblandinger, men det gør de så åbenbart.
Der er en bradepande-fuld og ovenpå er der strøet rundhåndet med basilikum på den ene halvdel og timian på den anden. Inden bagningen blev der penslet med olie og strøet med groft salt. Uhmmmm…
Og hvad er det så for en dimmer? Først omtalt i dette indlæg: Hvad er dette?
Den er egentlig tænkt til at masse-producere små frø-“poser” af billigt, forgængeligt materiale. F.eks. avispapir.
Sådan ser den ud indeni:
Eet af mine første forsøg er denne udgave. Den er lavet af alm. kopi-papir, som har fået et farve-print. Den er så solid, at den kan bruges til små-opbevaring.
Det skal lige tilpasses, hvilken størrelse papir skal have inden man “skruer” posen sammen.
Jeg har erhvervet to størrelse Pot Maker og glæder mig til at viser jer mange flere eksemlper på, hvad der kan laves.
Jeg kan se frem til en fridag i morgen og dermed en god lang week-end. Jeg kunne forestille mig at få disse lækre muffinsforme i anvendelse.
Muffins er der altid afsætning for her i familien, men hvis de så ydermere bliver serveret i disse forme bliver det jo nærmest luksuriøst;-)
Iler med at sige, at dette ikke er tasker, jeg har lavet, men gid det var.
Jeg har set dem på denne blog: CurlyPops.
Flotte farver, humoristisk ide, velforarbejdet, nyttig – find selv på flere positive udsagn;-)
Kan måske inspirere nogen af jer?
Hun viser andre flotte ting på bloggen, så den er fluks tilføjet min Google Reader.
En gammel indianer fortalte sine børnebørn:
I ethvert menneskes liv er der en frygtelig kamp mellem to ulve.
Den ene er: frygt, vrede, misundelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, nag og bedrag.
Den anden er: glæde, ydmyghed, tillid, gavmildhed, sandhed, blidhed og medfølelse.
En af børnene spurgte: Bedstefar, hvilken ulv vinder?
Den gamle så barnet i øjnene og svarede : Den du fodrer!
Undertiden vil jeg gerne gøre lidt ekstra ud af et billede. Ikke for overlæsset men bare lige et “touch of finish”.
Hertil vil jeg anbefale det gratis og uforlignelige PhotoScape.
Det er også det program, som jeg laver collager med. Simpelthen enkelt og genialt!
Kender du det? At du gerne vil hjælpe nogen med et pc-problem? Men de sidder i den anden ende af byen, i den anden ende af landet, i den anden af verdenen….
Her kommer dette fantastiske lille program ind i billedet: TeamViewer.
Dig som vil give hjælpen, kører programmet ved at klikke på denne knap: 
Dig som skal modtage hjælpen, klikket på dette link: 
De skærmbilleder, som dukker op, er yderst selvforklarende og går i sin enkelhed ud på, at der skal udveksles en 9-cifret og en 4-cifret kode. Vupti, så dukker skærmbilledet fra den anden pc op hos hjælperen, og man kan i fællesskab (over f.eks. telefonen), snakke sig gennem problem/løsning.
Hjælperen har selvfølgelig fuld kontrol over musen og kan sågar overføre filer fra sin egen pc til modtagerens via klippe/klistre-funktionen.
Selvfølgelig fordrer det, at begge har tillid til hinanden, når der på den måde gives adgang, men ellers er der ikke sikkerhedsmæssige issues.
Man kan sågar hjælpe folk, som sidder bag en firewall på f.eks. et uddannelses-sted eller i et firma. (Her skal man dog lige være obs på ikke at overtræde det givne steds sikkerhedsforeskrifter.)
Dette program er simpelthen noget af det mest fantastiske, så prøv det, når du har en anledning.
Fik jeg nævnt, at det (selvfølgelig) er på dansk og gratis?
Så blev der lige anledning til at få afprøvet en ny teknik til at “slå op”. Normalt ville jeg bare hækle en 6-8 luftmasker, samle med en kædemaske og så køre videre derfra.
Men nu fik jeg afprøvet en anden måde at gøre det på. Een som til enhver tid vil tilpasse sig garntykkelse mv.
It goes like this….:
Garnet snos som vist ovenfor.
Selve garnnøglet er til venstre og til højre er enden af garnet.
Garnet trækkes igennem som vist ovenfor.
Så hækler jeg hvad der nu er nødvendigt til første runde. Her tre lufmasker som indledning.
Halvvejs igennem første runde begynder jeg at “trække til” fra den løse ende af garnet. Hvis jeg venter til hele første runde er færdig, kan det være svært at få trukket rigtigt til.
Så er jeg næsten i mål og kan afslutte med en kædemaske for at lukke omgangen. Som det ses, ligger maskerne flot og jævnt.
Sjovt at prøve noget helt nyt – også noget af det allermest elementære kan gøres på alternative måder.
Jeg fik startet med “Motiv 5” i denne bog.
Jeg valgte at lægge ud med en almindelig kvalitets bomuldsgarn og hæklenål nr. 3.
Heldigvis var der en almindelig tekstforklaring (på engelsk) udover et diagram. Efter lidt tilvænning er der styr på syntaksen for luftmaske, kædemaske, fastmaske og stangmaske.
Jeg synes det blev en anelse løst i det, så jeg lavede en ny udgave, hvor en nål 2,5 kom i anvendelse. Kan ikke udelukke, at garnet er en anelse tykkere, men alt i alt virker denne version mere tæt og lækker.
Måtte også prøve en version i uld – det er heller ikke dårligt. Da jeg dog har mange forskellige farver i bomuldsgarn, vil det nok blive den kvalitet, jeg vil lave fremtidige lapper i.
Det er i øvrigt sjovt med hækling (og strik). Når jeg skal prøve en ny teknik eller mønster, så virker det meget utilnærmeligt i starten. Men hvor går der dog kort tid, inden teknikken ligger i fingrene og jeg føler mig fortrolig med den. Meget positivt!
