fredag den 22. januar 2010

Back-up?



Er I gode til at tage back-up på jeres pc? Jeg synes altid jeg har "dårlig samvittighed". Er mine data nu godt nok sikret? Mod virus? Mod harddisk-nedbrud? Osv. osv.....

Mine billeder mv. ligger på en ekstern usb-disk og ikke på c-drevet. Så langt er jeg dog kommet. Har også undertiden fået brændt kopier - opbevarer sågar et ekstra sæt kopi på en anden adresse. Men er man nu sikker på at cd/dvd kan læses om nogle år? Er der lavet en fejlbrænding? Og hvad med data som er kommet til sidenhen?

Åh jo - det er et område, hvor man aldrig føler sig helt up-to-date. Eller lad mig tale for mig selv: Jeg føler mig ikke up-to-date;-)

Egentlig bør jeg få installeret et program på pc, som fikser det. Har ikke fået gjort det (endnu). Men nu er jeg kommet i gang med online-backup på nettet. Det er hos Keep-it, hvor jeg har 4 GB at muntre mig med - er en del af mit Falck-abonnement. Umiddelbart synes jeg det virker fint. Har den positive sidegevinst, at jeg får ryddet op på pc - hvert fald i de mapper som jeg har udpeget til back-up-værdige.

Hvordan sikrer I jeres billeder, mails, dokumenter mv.?

5 kommentarer:

  1. Udgangspunkt:
    Jeg har alle fotos på min PC. Derudover har jeg 2 USB diske, med samme indhold som PC. USB1 ligger derhjemme, og USB2 ligger på arbejde.

    14 dage senere:
    Der er kommet nye billeder på PC, så der backes op til USB1. USB1 tages med på arbejde, og USB2 tages med hjem.
    Sådan kører det så videre.

    Med ovenstående synes jeg at være ret godt dækket ind.

    Andre dokumenter gemmer hos Dropbox (http://www.dropbox.com). Efter installationen får jeg en mappe på min PC, og alt i den mappe synkroniseres hele tiden med indholdet på min dropbox account (altså gemmes på nettet et sted). Dette er glimrende til at tage bacup med, for man skal ikke foretage sig noget. Man har derudover mulighed for at installere dropbox på endnu flere maskiner, og bruger man samme konto på flere maskiner, så vil de alle synkroniseres til præcist samme indhold.

    Man får 2GB plads hos dropbox. Skal man bruge mere koster det noget.

    SvarSlet
  2. Du er meget disciplineret - flot! Meget mere end jeg har kunnet præstere indtil nu. Dog vel vidende at det kan svide til mig selv en dag.
    Må få kigget mere på det med dropbox - vil lige se hvor meget (lidt) jeg kan få kogt mine vitale filer ned til. Med 2 GB er der ikke plads til ret mange billeder;-)

    SvarSlet
  3. Vi har en ekstern harddisk, som vi (min mand...) en gang imellem kopierer til. Men jeg har lige besluttet at forske lidt i picasas web-album til billeder.
    Når jeg er i gang med opgaver til studiet, sender jeg dem til mig selv undervejs, eller lægger dem på google docs. Men helt systematisk er jeg altså ikke. Det bliver vist først i mit næste liv.

    SvarSlet
  4. Nej det er rigtigt, Eva. Det er det med systmatikken, som er achilles-hælen;-)

    SvarSlet
  5. Føj Linnea, du piller vid min ALTID dårlige samvittighed - herunder den dårlige samvittighed over alt for sjælden backup :)
    Jeg har stort set al min data på 2 eksterne harddiske 250GB, den ene er min backup, men den står lige ved siden af PC og den som jeg normalt arbejder på og der bliver sjældent backet op mere end hver 3. måned....

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails