torsdag den 10. juni 2010

Blomsten Linnea

For første gang i mit liv har jeg set en Linnea Borealis blomstre i virkeligheden. Det er den blomst, som jeg er opkaldt efter;-)

linnea01

Den bagvedliggende historie er, at mine forældre er/var botanikere, og i de kredse spiller Carl von Linné en stor rolle, al den stund han var ophavsmand til den systematiske navngivning af blomster. Alt det dér på latin med slægtsnavn og artsnavn. Nå, men efter ham blev blomsten, Linnea Borealis, opkaldt, og efter den har jeg så fået mit (mellem)-navn.

Det er ikke en blomst, som vokser vildt i DK. Jo, som jeg husker teksten fra de botaniske opslagsværker, så er det noget med “er i nyere tid indvandret til bornholmske skove”. Men hverken dér eller i Sverige har jeg selv haft lejlighed til at se planten.

Sidste sommer fandt jeg den så i Langeskov Planteskole, og erhvervede straks to (dyre!) pottefulde. Har aldrig nået at få dem plantet ud i jorden, for (så vidt jeg husker) bør de have surbundsjord, og det kan vores bette have hvert fald ikke opbyde. Derfor står de fortsat i potter, og da jeg netop tog en lille havevandring i regnen, opdagede jeg til min absolut store både overraskelse og glæde, at der er myriader af blomster på vej. Det er altså lidt fedt….;-)

2 kommentarer:

  1. En rigtig sød historie.
    Og meget fine blomster, ser det ud til.

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare nogle smukke blomster - dem kan jeg godt forstå du er glad for!

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails