Viser opslag med etiketten metal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten metal. Vis alle opslag

lørdag den 17. november 2012

Endnu et kors

Forleden fik jeg dette kors i gave. Kors og kæde udgjorde faktisk en slags “gavebånd” om en anden gave – meget opfindsomt;-)

Giveren har spottet min store forkærlighed for små kors. Denne gang kommer det dog ikke op på væggen i min samling – vil i stedet glæde mig til at bære smykket ved specielle lejligheder.

Mine kors…

fredag den 25. november 2011

Kors til julemarkedet

Disse kors er blot een af de ting, vi er i fuld gang med at pakke til week-endens julestue på Blangstedgård.

billede909

Her foreviget midtvejs i processen.

mandag den 28. marts 2011

Diminutive kors

Så er der kommet fornyelse i kors-samlingen. Disse er også helt små – lige dem disse – dvs. højst 3 cm. i højden.

billede427
De er denne gang fotograferet på en grålig granit-sten. Det kan jeg vældig godt lide – baggrunden bliver dermed skiftevis sløret og skarp.

billede428

Der sneg sig også en enkelt krone med ind. Kunne måske bruges i en halskæde eller lignende?

søndag den 13. marts 2011

Kors, de er små...

Jeg har fundet en butik med de skønneste små kors. Og de er virkelig små – helt nede på 2,5 – 3 cm.

Dermed er de næsten for små til at hænge sammen med den øvrige samling, hvor gennemsnitshøjden er på omkring 10 cm.

billede384

Kan være jeg skal have lavet en underafdeling med de helt små.

billede382

søndag den 25. juli 2010

Det fineste kors

billede77,

Kæresten var på antik-marked i går, og han har virkelig øje for de små ting, som vil glæde mig. Ovenstående kors-perle var, hvad han hjembragte på denne tur.

Faktisk er det en broche, men det har jeg nu ikke tænkt mig at anvende det som. Højden er på ca. 7 cm, så det vil passe perfekt til min lille samling. Læs mere om den her: Kors.

Når man først er begyndt at fascineres af kors, rummer det jo sit helt eget univers af symboler og info om tidsepoker, man kan sætte sig ind i. Umiddelbart ville jeg tippe ovenstående kors til – hvad det udformningsmæssige angår – at være i jugendstil.
Mht. det religiøse signal er jeg slet ikke velbevandret nok til at kunne bedømme om det er et benedektiner-kors, malta-kors eller noget helt tredje.

lørdag den 17. juli 2010

Et kors mere

billede69Så blev der leget lidt mere med metal, og en ny teknik afprøvet. Også sjovt at finde anvendelse for nogle “juvelerne”, selvom den nu ikke skinner så meget på lige præcis dette billede.

fredag den 16. juli 2010

Skrot Art

bøger006

Det er titlen på denne absolut skønne bog, som jeg erhvervede på shoppetur i går. Ydermere kostede den kun kr. 100,- i boghandlen på strøget i Odense. Jeg havde såmænd gerne givet kr. 300,- for den, for det synes jeg den er værd.

Som nogen måske kan huske fra dette indlæg i januar, så var jeg indstillet på at ville arbejde med metal og havde fået indkøbt to plader samt plade-saks. Det var også min mening at få startet på det her i sommerferien, men det har været en “blokering”, at de umiddelbare efterbehandlingsmetoder af metallet ville være enten ætsning eller brænding. Faktisk ikke lige noget, som er muligt for mig. Øv øv.

Men her kommer ovenstående bog så som sendt fra himlen. Der er nemlig rigtig mange fine anvisninger på, hvordan jeg kan lave noget look-alike-patina og med mange andre enkle midler kan lave små dimser, dutter og fornøjeligheder.

Så i dag var jeg rigtig tændt på at komme i gang – fik købt nogle forskellige materialer bl.a. bonsai-tråd, som er umanerligt dejligt at arbejde med. Blød, lækker og nem at forarbejde. Begge mine drenge har deltaget med stor fornøjelse og er især gået med i hamre-delen af opgaven.

Her er et par eksempler på de første spæde forsøg på kors. (Som bekendt et motiv og element, jeg holder meget af. Klik evt. ind på dette indlæg.)

billede65 billede66 billede67 billede68

Der er lang vej igen, før resultaterne er rigtig brugbare. F.eks. er jeg MEGET dårlige venner med den snoning af den tynde metaltråd, som holder kors-delene sammen på midten. Jeg skal også have arbejdet med, hvordan jeg kan få lavet forskellige former for ophæng, da jeg gerne vil kunne hænge de færdige ting på væggen.

Skynder mig lige at give kredit til forfatteren af bogen, der har været så igangsættende. Hun hedder Gitte Ellgaard og har denne hjemmeside: Skrot Art – derfra kan hendes blog også tilgås.

tirsdag den 26. januar 2010

Metal-udfordring

Husker I at Karen Klarbæk for nylig havde en give-away med en bog af Eva-Marie Wilken? Den så rigtig spændende ud - desværre vandt jeg den ikke - hæ hæ. Nå, men jeg blev nysgerrig efter, hvad den forfatter havde lavet af andre ting. Fandt en titel med "Kors og ikoner", som jeg fluks bestilte hjem fra biblioteket. Den var så spændende at jeg selv MÅTTE eje den. Den er ankommet med posten i dag.

Kig med på fatterens hjemmeside her: Maries Verden.

Det er især ideerne med metal, som tricker mig. Har aldrig arbejdet med det materiale, men jeg synes hun får det til at se spændende og overkommeligt ud.

Jeg har investeret i bladguld og for ½ time siden ankom pakke fra Ravstedhus - den indeholdt en pladesaks, en kobberplade, en messingplade (begge i o,4 mm tykkelse) samt en vejledning til oxydering og patinering. Mangler nu blot noget sandpapir, men det lader sig vel nemt fikse.

I Eva-Maries bog er beskrevet to efterbehandlingsteknikker: Ætsning og brænding. Jeg er ikke så pokkers meget for at skulle arbejde med syre-metoden - ikke mindst da jeg har børn omkring mig. Ovn-metoden har også sine begrænsninger al den stund, at jeg ikke besidder en brændeovn. Er i de indledende faser af ind-charmningsforsøg hos en kollega, som besidder sådan et kræ;-)

Er der nogen af jer, som har arbejdet med disse materialer? Og som evt. har nogle erfaringer at dele ud af?

onsdag den 20. januar 2010

Mine kors



Her ser I min kors-samling. Måske 4 stk. er for lidt til at kalde det en samling? Men så en samling "in spe";-)

Små fine kors - ikke større end 10 cm i højden - synes bare de ser SÅ fine. Gyldne, rustikke og grunge-agtige.

Billedet af korsene er efterbehandlet i Paint Shop Pro med "Filters Unlimited" for at give det gamle look.
Related Posts with Thumbnails