tirsdag den 22. november 2011
Windows 7 - gudetilstanden
I dag lærte jeg om en feature i Windows 7, som jeg ikke tidligere var opmærksom på. Den hedder "Godmode".
1. Opret en mappe
2. Omdøb mappen til præcis dette navn: GodMode.{ED7BA470-8E54-465E-825C-99712043E01C}
Du vil opleve at mappens udseende ændrer sig. Ved dobbeltklik på mappen får du nu et samlet overblik over en masse systemværktøjer, som ellers skal findes frem fra mange forskellige steder på pc´en.
Jeg synes det er et fedt værktøj.
Hvis du googler det, kan du finde det beskrevet mange steder. Læs evt. her: Godmode
tirsdag den 15. marts 2011
Windows 7-viden
Her har vi så igen eet af de mere nørdede indlæg, der er afstedkommet af min (fritids)-tjans som supporter.
Der kom en privat pc ind på mit “værksted” med det problem, at mange af ikonerne på skrivebordet var ens. Det var de af den simple grund, at filtypen .lnk (ved en fejl) var blevet associeret til et bestemt program.
Nu skulle man tro, at det var ganske nemt at ændre dette. Jeg ville også forholdsvis nemt kunne ændre til et andet program, men faktisk ønsker jeg/man slet ikke at denne type fil, som er “genveje” skal associeres med noget bestemt program.
What to do?
Jeg forsøgte mig med at vælge “cmd” og “kør som administrator”. Der kunne jeg godt anvende forskellige kommandoer til at af-associere lnk-filer, men det virkede bare ikke;-(
Det blev det lille program unassoc fra Winhelponline, som hjalp mig. Yes!
tirsdag den 28. december 2010
Check-disk
Advarlsel: Så kommer der eet af de nørdede og ikke ret strikke-hækle-kreative indlæg;-)
Lad det være sagt med det samme: Jeg er totalt afhængig af, at min hjemme-pc virker uden problemer. Godt nok lever jeg af at være pc-supporter, men der skal IKKE være problemer på MIN pc!
Så da jeg de sidste par dage var udsat for, at pc først kunne starte efter at have kørt 10 minutters check-disk inden Windows (7) ville starte (og efter først at have genstartet), ja så var jeg tæt på en svær krise. Ikke mindst fordi jeg ikke forstod, hvad det havde forårsaget problemet. Det forstår jeg sådan set stadig ikke, men nu har jeg haft lavet en systemgendannelse og krydser fingre for, at det har været tilstrækkeligt til at rette op på det.
Een mulighed er, at en USB-enhed er fjernet på ukorrekt vis. Husker I altid at anvende “sikker fjernelse af hardware”, når I lemper USB-enheder ud af pc´en?
Nå, men om ikke andet, har jeg lært et par mulige små fif, som kananvendes i påkommende tilfælde. Hvis jeg vil se, hvad der starter op sammen med Windows, kan jeg køre et lille program, som hedder Autoruns fra Sysinternals. Downloades herfra.
Efter download, skal det udpakkes og Autoruns køres - vær evt. opmærksom på at højreklikke og vælge “kør som administrator”:
Nu triller der et fint billede frem på skærmen, hvor man kan se, hvad der starter op sammen med pc´en. Det kan da virke overvældende – bevares.
Men det er nu meget nemmere f.eks. her kunne fraklikke, at der automatisk skal scannes på et givent drev frem for at skulle i en commandoprompt og (igen som administrator) f.eks. skrive chkntfs /x c: (denne syntaks gælder, hvis det er c-drevet, som der ikke skal scannes ved start af pc).
Læs evt. mere i denne artikel: Check-disk
(Regestry-key er i øvrigt den samme for både Windows XP som Windows 7 – altså lige bortset fra det med “kør som administrator”).
torsdag den 24. juni 2010
The Font Thing
Eet af mine helt uundværlige programmer er The Font Thing – det mest gudbenåede lille hjælpeværktøj til overblik over ens fonte.
Da jeg nyligt skiftede pc fik jeg lejlighed til optælling: Pt. har jeg 2500 fonte at holde styr på – en pæn klat;-)
Windows standard-placering til skrifttyper (=fonte) er i Windows-biblioteket på C-drevet. Det har jeg ikke ændret på – til gengæld har jeg sorteret alle mine andre fonte i mapper som er navngivet med hver sit karakteristika og placeret samme sted i Windows-hierarkiet.
Når skrifttyperne vises med selve programmet, ses eksempel som her – det gør det meget nemt at vælge den bedste font til en given opgave:
Den egentlige grund til, at jeg så helt ENORMT glad for programmet er, at når jeg har åbnet en font-mappe som i eksemplet ovenfor, så bliver fonten også en valgmulighed i f.eks. Paint Shop Pro:
Så såre mappen forlades i The Font Thing-programmet, er valgmuligheden der heller ikke mere i Paint Shop Pro.
Af oplagte grunde er det derfor eet af de første programmer, som jeg skulle have installeret på min nye Windows 7-maskine. Og hvad skete? Fejl med at det ikke kunne køre med 64bits styresystem;-(
Nå, jeg gjorde som jeg altid gør ved problemer: Google!
Fandt fluks denne artikel: The Font Thing på Windows 7.
Så nu er aktiverer jeg exe-filen til programmet direkte i stedet for at køre et set-up-program først (den metode skal jeg huske til andre lignende situationer!).
Samtidig har jeg ændret egenskaber for exe-filen til at køre i kompatabilitetstilstand for for “Windows XP med SP3).
Nu funker det bare!
Tjek-tegn sat.
tirsdag den 22. juni 2010
Windows 7 fif
Nu har jeg efterhånden leget med Windows 7 noget tid og så småt ved at vænne mig til nye måder at arbejde på.
I dette indlæg vil jeg opsamle de små tips & tricks, som hjælper mig selv – måske andre også kan få glæde af dem?
Hvordan finder jeg nemt vej til “Skrivebordet”?
Det gør du ved at klikke på dette lille uanselige felt nederst til højre i dit vindue:
Hvordan får jeg min gode, gamle Hurtig-start i proceslinjen tilbage?
Jeg havde ikke arbejdet ret længe med Windows 7, før jeg blev voldsomt irriteret over den klodsede proces-linje. Først og fremmest har jeg indstillet den til at vise “små ikoner”, men alligevel manglede jeg den elegante “Hurtig start”.
Du får den tilbage ved at højreklikke et tomt sted på proceslinjen og vælge “Værktøjslinjer”, “Ny værktøjslinje”. Nu skriver du: %userprofile%\AppData\Roaming\Microsoft\Internet Explorer\Quick Launch i mappeboksen og klikker derefter på “Vælg mappe”. Nu har du igen Hurtig Start på proceslinjen.
torsdag den 4. februar 2010
Lidt af hvert
Nu lakker det mod week-enden. Hvis det går som jeg håber, skal den have en ordentlig skalle mht. nu-skal-jeg-lave-fantastisk-flotte-og-kreative-postkort. Det glæder jeg mig vildt til. Burde hvert fald ikke være materialer og ideer jeg mangler.
Endnu har jeg ikke fundet en rok til mit morgensangs-projekt i skolen. Umiddelbart er der ikke nogen oplagte Youtube-videoer, som kan anvendes, men skal nok have støvet noget mere rundt. Ellers bliver det plan C, som dækker over "overhead"-muligheden.

Her til aften har jeg installeret trial-version af Windows 7. Det er snart 5. eller 6. gang jeg installerer i forskellige testsammenhænge. Trialversionen skulle jeg kunne arbejde nogenlunde uhindret med en måneds tid endnu, inden Microsoft begynder at lukke den ned.
Har fået købt (supplerende mængder) bomuldsgarn, så jeg kan komme i gang med at lave nogle små seje nålepuder, jeg har set opskrift på på een af de andre blogge.
Vil gerne have fundet ud af, hvordan jeg kan lave mp3-filer fra TDC-play. Muligvis det slet ikke kan lade sig gøre. Har desuden brug for at lære, hvordan jeg kan brænde en cd, så mulignumrene bliver afspillet af sig selv. Skal også have fundet ud, hvad det dér iPod er for noget. Måske jeg rent faktisk kunne bruge det til noget fornuftigt?
Krimier fra biblioteket er i hus, så alt i alt tegner det til endnu en week-end, hvor jeg ikke behøver kede mig;-)

