Så er der Grand Prix i aften. Ikke noget vi har en stor tradition for at følge, men yngstesønnen og jeg “kom til” at se den danske variant for noget tid siden. Så er det jo naturligt at få afslutningen med i aften.
Sønniken er desuden ganske vild med det danske nummer – ikke mindst pan-fløjten.
I ugens nummer af Anders And fulgte der ovenstående liste med.
Den mindede os om vores “projekt” for et par somre siden, hvor vi fik lært hovedstæderne i alle Europas byer udenad. Det er eftermiddagen afsat til at opfriske (når vi hygger i haven).
I den nylige serie på DR om en dansk 9.-klasse versus en ditto kinesisk, blev jeg mindet om, hvor lidt begrebet “paratviden” er i kurs i DK. Det prøver vi således at råde bod på her på vores lille matrikel ;-)
Nogle gange bliver man bare overhalet af dagligdagen. Således nåede jeg aldrig andet end at forholde mig teoretisk til, hvordan mine fine skovmærke-kranse skulle tørres.
De har klaret det fuldstændig af sig selv på et overdækket og tørt sted på terrassen.
Det kan godt være de duftede da de var friske. Men det er for ingenting at regne mod, hvordan de dufter nu. Flere meter væk.
Så har Wordfeud og QuizBattle fået sig en kammerat på min føn. Spørgsmålene er en anelse sværere og jeg er endnu ikke stødt på samme spørgsmål 2 gange.
Er en anelse træt af kun at spille mod “random player”, så hvis du har lyst at spille er du velkommen til at invitere mig. Som det ses, så hedder jeg “Anettelinnea” i spillet.
Nogle af spørgsmålene er formuleret så håbløst, at man kommer i tvivl om, om der har været en Google Oversæt inde over, men det ændrer ikke på, at det er sjovt alligevel;-)
Så var den gal igen. Lørdag formiddag – avisrute – duften af skovmærke i det første vænge. Lige som sidste uge.
Godt nok havde jeg lavet halvfabrikata af kranse, så jeg selv ville kunne gå i gang, men vi valgte at tage forbi torvet.
Yeah!!!! Der var en sælger som havde et par kasser med friske kranse.
To blev indkøbt. Flotte og velduftende er de. (Jeg ville aldrig selv have kunne lave dem så flotte, så min pilekranse gemmer jeg til et andet projekt senere på sommeren.)
Foreløbig ligger de på bordet i haven og dufter. Men mon dog ikke jeg kan tørre dem? Nogen forslag til, hvordan jeg griber det bedst an?
Det er første gang, jeg deltager, så jeg er meget spændt. Har fået tildelt et bord på 80 x 180 cm, hvorfra jeg kan udstille og sælge mine ting.
Har deltaget i julemarked de seneste par år, så jeg satser på at være i gear til hurtigt at få banket en stand op.
Håber selvfølgelig på godt vejr og mange gæster. Det er dejligt at være del af et arrangement, hvor der bliver lavet noget reklame. Og som ligger et sted, hvor der må formodes at komme nogle mennesker forbi.
Spændende om jeg kan få solgt noget børnetøj + andre ting fra det kreative lager. Bliver nok ikke tid til at få produceret yderligere ;-)
I den kommende uge skal yngstesønnen på lejrskole i Fredericia.
Ikke en by, som jeg umiddelbart forbinder med noget interesssant rent historiemæssigt. Men det er lige til man gratter lidt i overfladen og kobler sammen med den viden man har i forvejen. Om fx konger og krige….
Og er der noget, som min søn efterhånden har, så er det viden om historie;-)
Så nu er Fredericia under lup, og det ene interessante aspekt efter det andet udfolder sig.
Fx har vi fundet ud af, at der ikke var nogen landsby på stedet, før byen Fredericia blev besluttet og bygget. Derfor har den det konstruerede præg, som ses af kortet ovenfor. Frederik d. 3. havde behov for en bastion i Jylland på et strategisk vigtigt sted. Byen blev således placeret på et næs og inde bagved en vold.
En række af porte giver mulighed for at komme ind og ud gennem volden – her “Prinsens Port”.
Kom til at tænke på, at fx New York har samme konstruerede præg, hvad gaderne angår.
Helt anderledes end fx Odense midtby, som bærer præg af, at byen er vokset udfra de muligheder som åen har givet. Knopskydning…
Nå, men tilbage i 1650 skulle Frederik d. 3. have nogen til at flytte ind i den nye by. Der blev lokket med skattelettelser, religionsfrihed og andre privillegier. Derfor kom der mange bønder og håndværkere til byen + jøder, katolikker og huguenotter.
Ovenstående obelisk er til ære for sidstnævnte gruppe. Og hvad dævlen er så en huguenot? Jo det er fransk variant af protestanter – altså nogen, som havde gjort op med katolicismen. Læs mere her: Huguenotter
Angiveligt skulle kan stadig kunne tage en telefonbog fra Fredericia og dér støde på de fremmedartede navne Devantier, Delauran osv.
I Fredericia ligger der således også een af de største jødiske kirkegårde uden for København.
En anden gruppe, som kom til at befolke byen i de tidlige dage, var mordere, tyveknægte og skattesnydere. (Her kommer jeg så til at tænke på den måde Australien fik en del af dine indbyggere.)
I sandhed en by med vitamin-rig fortid;-)
Et andet tidspunkt i Danmarks-historien, hvor Fredericia spiller en rolle er under 3-årskrigen i 1848-1850.
Statuen med “Den tapre Landsoldat” er ganske kendt. De ældre læsere her på bloggen kender sikkert også denne sang:
Den gang jeg drog af sted, min pige ville med, ja, min pige ville med. Det kan du ej, min ven! Jeg går i krigen hen og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igen. Ja, var der ingen fare, så blev jeg her hos dig, men alle Danmarks piger, de stole nu på mig; og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat. Hurra, hurra, hurra!
Lesson learned: Når man er nysgerrig og vidende på historie, bliver alle steder pludselig spændende!
Igen i år bliver der arbejdet i haven ud fra mottoet “jord til bord”. Ældstesønnen har som erklæret mål at være leverandør af ingredienserne til livretten “spinatsuppe”.
Dertil skal der bruges kartofler, så vi fik købt en pose af dem for en rum tid siden. Glemte alt om forspiring i vindueskarmen – det blev først husket i lørdags, hvorefter de blev monteret i et par ægge-bakker.
Forberedelse af jorden begyndte for noget tid siden. Græsplæne inddraget.
Efter week-endens have-stund er de udvalgte kvadratmeter ved at være gravet godt igennem og dermed tjenlige.
De anæmiske kartofler lod vi overgå til studie af “fotosyntese in action”. Se bare hvor meget farve de har fået i løbet af ganske få dage!
Nu må vi hellere få organiseret frø til spinat og gulerødder her i ferien. Stikløg er købt.
Note to self: Husk at køb et probat middel mod snegle – de små sataner, som lagde vores have øde sidste år!
Det er ikke altid dagen former sig som forventet/planlagt.
I dag gik det “galt” tidligt morgen, da vi var ude og dele aviser ud. Det var allerede i det første vænge. Pludselig kunne jeg mærke duften af skovmærke. Jeg kunne ikke se den, men den må have været der, for den duft er bare SÅ karakteristisk og går direkte ind i mit system.
(Billedet, som illustrerer indlægget, er lånt fra nettet.)
Men nu havde “Skovmærke” sat sig fast i mit indre univers, så vi kørte til Torvet inde i byen. Mit håb var at finde en skovmærke-krans, som jeg kunne hjemføre. Næh – nej – ikke en eneste af de handlende kunne gøre mig glad.
Så nu har jeg taget sagen i egen hånd. I eftermiddags fik jeg klippet denne stak små pilekviste.
De er blevet befriet for bladene.
Pile-blade ;-)
Yngstesønnen overtog produktionen af pile-kransene, så pludselig lå der 6 kranse klar. Som en slags halvfabrikata.
Måske det i morgen bliver muligt at finde en skov med blomstende skov-mærker? Så laver jeg sgu´ da bare mine egne forårskranse.
Og således fik dagen en drejning i uventet retning. Dog udelukkende til den positive side…
Jeg må erkende, at jeg finder øletiketter væsentlig mere spændende end vin-etiketter. Har vin-etiketter ikke en tendens til at være kedelige og konservative? Måske jeg bare ikke har studereret dem nok?
Denne øl-etiket er dog lige “kulørt” nok – glansbillede-agtig.
Har sat mig for at forfølge observationen og se, om den holder i længden. Disse blogindlæg er ikke velegnede til sammenlignende studie af billeder – har derfor oprettet et øl-album på min Facebook-profil.
Så har jeg været til det første arrangement i KØL – ølklubben på mit arbejde.
Vi blev præsenteret for 8 forskellige øltyper, og jeg er så småt begyndt at fange begreberne. Her blev der især kommenteret på “overgæret” og “undergæret”.
Dem som har været med flere gange, kommenterede på, at der ikke var så rigelige mængder øl som andre gange. Og at glassene ikke var store nok. Hmmmm – jeg synes nu ikke, der manglede noget.
Dog bemærkede jeg, at de sidste af øllene smagte mig mere end de første. Gad nok vide, om det generelt vil være sådan?
Som det ses af etiketten, var det Stensbogaard, som stod for introduktionen til deres sortiment.
Alle snakker om Twitter. I eet væk hører man nyhedsoplæsere referere til diverse tweets som deres vigtigste nyhedskilde i pressede situationer.
Jeg har simpelthen ikke kunnet se lyset i det. Det kunne jeg på den anden side heller ikke med Facebook for nogle år siden, og det er jeg da kommet voldsomt efter sidenhen;-)
Så nu har jeg fået mig en Twitter-konto. Men jeg har nu stadig ikke set lyset. For dog i det mindste at følge nogen, så følger jeg nu Barak Obama, Lasse Rimmer, Marimekko, Gudrun Sjøden og et par andre udvalgte.
Og hvad så? De skriver noget på under 140 karakterer og sætter nogle tags på. Og hvad så?
Hvad får jeg ud af det, som jeg ikke ville få ved at følge deres blogs, hjemmesider eller Facebook-konto?
Jeg fatter minus!
Og hvad skulle jeg selv skrive? Hvad kunne tweets give, som blog eller Facebook ikke gør 1000 % bedre?
Men det må være mig, der er noget i vejen med, for ALLE er jo på Twitter og angiveligt med stort udbytte.
Så blev det stunder til det månedlige besøg på Kulturmaskinen med veninde.
Sy-aften. Boble-aften. Afslapning. Væren.
De sidste par gange har jeg haft en fyldt kurv med. Mange mønstre, masser af stoffer – meget produktivt og udbytterigt.
Her til aften var det et helt andet tempo. God tid til at sidde og drikke kaffe. Kigge i det medbragte Gudrun Sjøden-katalog. Mon noget, som jeg kunne have lyst at bestille hjem?
Kig i det nyt Interiør-magasin fra Alt for Damerne. Spændende!
Fik “kun” tegnet et enkelt mønster af. Som altid en fornøjelse at kunne benytte sig af de gode faciliteter: Borde med ordentlig højde, godt lys – alle redskaber lige ved hånden.
Vinduet åbent - lyden af stille forårsregn, som silede ned i midtbyen.
Tid at snakke med de andre på værkstedet. En pige var ved at trykke blomster på en orange kimono – skulle bruges til festival om få dage. Anden pige i fuld gang med at erfare syning af slips. Og jo: For at det bliver ordentligt, skal stoffet klippes på skrå af trådretningen. Gode råd, medleven/indleven flyder mellem bordene – skønt!
Har for lang tid siden ønsket en fridag 24. maj, så jeg kan være med på dette marked i månedens sidste week-end. Opdager til min rædsel, at der var tilmeldingsfrist 19. april – har skyndsomt sendt ansøgning afsted her til aften. Håber jeg kan få mig en bette stand. Kunne være sjovt, om jeg kunne få solgt noget børnetøj. Håber på godt vejr og mange gæster til markedet.
I Kulturmaskinen støder man på meget sjovt. Dette korstings-broderi-tiltag er noget anderledes end de sofastykker, som Håndarbejdets Fremme diskede op med;-)
Da jeg havde givet blod 25 gange fik jeg en fin gave. Troede egentlig, at det var det og forventede på ingen måde yderligere tak eller opmærksomhed for denne samfundstjeneste.
Blev derfor overrasket, da jeg for et par måneder siden fik en invitation til spisning og underholdning i Koncerthuset. Kender en del bloddonorer men havde aldrig hørt om noget sådant. Så tænkte, der kun ville komme en lille stak – måske 50.
Men vi var flere hundrede. Jeg var een af “grønskollingerne” med kun 25 tapninger. Der var folk, som var blevet tappet 100, 125 og sågar 150 gange!
Var egentlig i tvivl om, om jeg overhovedet ville med. Sådan sin sag at dukke op til arrangement, hvor man INTET kender til de andre. På den anden side var det jo samme situation for alle, så min medfødte nysgerrighed og lad-os-se-hvad-der-sker-gen sendte mig afsted.
Trods det, at jeg er født og opvokset i Odense og har levet næste hele mit liv der, så var der kun 3-4 kendte ansigter, når jeg kiggede ud over salen.
Opdækningen INDEN jeg fik konverteret vin til øl.
Buffet – kaffe og kage.
Så sidder man dér – til bords med 11 andre. Hvad skal man dog snakke om? Fik virkelig lejlighed til at få pudset min konversations-talent af.
Det går jo alligevel.
Fik snakket med 3 interessante mennesker:
- en pige, som er ansat et sted, der arbejder med de løsninger, som mit firma laver (heldigvis var hun tilfreds) - en dame, som til daglig arbejder på sygehuset. Spændende at snakke sygehus, arbejdsforhold og menneskesyn - en mand, som er arkitekt. Ganske overraskende har han fravalgt anvendelse af computer og tegner alt i hånden. Meget interessant snak om design, æstetik – og ikke mindst de globale påvirkninger indenfor det område
Vi kom også til at snakke om oplevelsen vi har, når vi får tappet blod. Om den stigende tendens til at sygeplejerskerne har mere travlt med at tale med hinanden end med os, som får tappet blod. Om det at være til stede og nærværende med de mennesker, man er i kontakt med. Kontra det fragmentariske, hvor man hele tiden har gang i “noget andet”. Facebook, sms osv osv
Under spisningen var der, hvad jeg kalder taffelmusik.
Efter spisning ville der være decideret underholdning. Fik mig spurgt ind til, hvad der havde været tidligere år. “Odense Paraden”, “Birthe Kjær”, “Folkemusik”. Tænkte, at jeg så nok ville tage hjem hurtigt…
I lyset af ovenstående muligheder var det ganske positivt, at det var “På Slaget 12”, der kom på scenen. Skal da lige love for, at Anne-Mette Elten kan synge igennem! Jeg blev til det sluttede ;-)
Uventet indbydelse – ingen forventninger – kanon aften!
På denne blog vil du mestendels stifte bekendtskab med den kreative del af mit liv. Det bliver indenfor områderne syning, strik, hækling, foto, papirarbejde osv. osv. Der vil dog også blive plads til nørdede indlæg om pc, billedbehandling, geo-caching, iPhone og andet interessant, som måtte dukke op på min vej. Hvis du har lyst til at lægge en kommentar, vil det gøre mig rigtig glad. Eller send mig en mail på anettelinnea@pc.dk
Under knappen "Salg" nedenunder kan du følge med i, hvad jeg laver af børnetøj. Det skifter, hvad jeg aktuelt har til salg, så du er velkommen til at kontakte mig for en nærmere aftale.
chasing icebergs in shoal bay
-
but realizing we couldn't really reach it from land you see it at the top edge of the land in the photograph instead we just really enjoyed the walk through ...
Vi skal nok komme i mål
-
[image: Klar til studentergilde]Vi nåede ikke hverken græsplæne eller
orangeri. Faktisk nåede vi heller ikke terrassen helt, men vi har
fantasiske menneske...
more roses
-
i'm really enjoying growing roses.
not sure why i didn't bring in more rose plants to my old yard but they're
doing nicely here in the south. i've been ...
en plein air
-
There is very little I enjoy more than working outside on a gorgeous day.
This morning, while the birds sang and the lilacs cast their sweet
fragrance a...
Journaling: Quote I Love May 2013
-
I stumbled upon this quote recently - and I love it. It actually is part of a poem Neil Gaiman wrote called Instructions. You can read the poem in it's entir...
Art Journal Style: Cuteness Overload
-
I like a lot of different styles of art journaling; wild and free, artsy,
painted, colourful collage, doodle, total messiness etcetera etcetera. And
on top...
Jubelscener over en liter mælk
-
Der opstod nærmest tumultagtige jubelscener omkring mig i aftes i det
lokale
Superbest supermarked.
De har fået BIODYNAMISK MÆLK i sortimentet....stort udv...
pattern friday- 9
-
This weeks' Friday pattern was inspired by old bedding prints. I was thinking about blankets, comforters, duvet covers and sheets. Must be the winter creepin...
Simple Fabric Flower Embellishments
-
I have a fun and super simple project to share with you over at SC Johnson
Family Economics today. I’ll show to make these cute little beaded fabric
flower...
A Boohoo.Com Challenge.... updated
-
A little while I ago I received an email with a very interesting
proposition.
I was asked whether I'd like to take up the creative challenge of
re-fashi...
Break Time! Book editing to do...
-
...if it gets a little quiet around here in the next few weeks, it's not because I have run off with the milkman. I am simply helping the husband edit his fi...
Dobbelt forkælelse
-
Hvor heldig er jeg lige med to "næsten-fysser" i familien - Nûno, den
yngste troldetøs, bliver færdig som fysioterapeut til januar og kæresten
Søren året e...