Viser opslag med etiketten trekant. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten trekant. Vis alle opslag

lørdag den 18. januar 2014

Københavner-tur

Ugen bød som sagt på kursus-tur til København. Det er ikke voldsomt ofte, jeg kommer til staden, så det gælder om at udnytte tiden.

a-billede453 
Inden kursus-start listede jeg mig rundt i de halvmørke gader omkring Højbro Plads.

Det er skøre gade-navne de københavnere holder sig ;-)

a-billede452

Havde god tid at kigge vinduer i de mange spændende shops – mange i kælderetagen.

Her puslespilstørklæde fra Wettergren & Wettergren. Fik listet mig ind på 2. dagen og spurgt til prisen. Som forventeligt: 2500,- (!)

a-billede454
Flotte grafiske mønstre (trekanter) og ikke mindst noterede jeg mig, at de sælger tapet i mindre portioner. Har nogle ideer til, hvad jeg kan bruge det til en dag.

a-billede455  a-billede456

Retro Villa

 a-billede458

a-billede457

Den sommerfugle-æske er da for dejlig. Desværre brugt til Memory-spil. Ellers havde jeg hjemført.

a-billede460

Ikke uden humor.

a-billede459 
Retro-keramik.

a-billede473

a-billede462

a-billede450  a-billede449 
Fra Rie B fik jeg købt denne skønne blå dug med hjem. Er også ret glad for stof-posen, som fulgte med. Genialt med de butikker, der er begyndt på det. Også noget Gudrun Sjøden gør. Har efterhånden knap 10 stykker i forskellige størrelser. Lige en genbrugs-emballage efter mit hoved.

a-billede463
Nu ved jeg så hvor de hører til. Ældstesønnen ville elske en tur dertil.

a-billede464
Spændende at kigge ind gennem vinduer. Fandt aldrig ud af, om dette er en butik eller privat hjem. Men bemærk lige den over to meter høje fotoindramning, som står op ad væggen!

a-billede465
På andendagen af kurset fravalgte jeg deres kaffemaskine og tilbud om Godmorgen-Danmark-fjernsyn. 
Fandt i stedet dette skønne sted, hvor jeg listede mig ind.

a-billede466
Ild i pejsen. Lys på bordene, internationale livsstils-blade på bordene og stille jazz-musik i baggrunden. Sjældent har jeg nydt noget så meget.

a-billede467
I eet af bladene var omtalt Henny and My

Er nu tilmeldt deres blog.

a-billede474  
… hvor jeg fandt dette billede. Det er proppet i Evernote-mappen med “Inspiration”.

a-billede468
Tilbage til den stille morgen i Københavnergaderne. Her Legos flotte udstillings-vinduer. Formodentlig deres hovedkvarter i midtbyen.

a-billede469
Trendy herretøjsbutik. Fedt foto over døren.

a-billede470
Hvis denne butik ikke kun havde haft åbent torsdag og fredag, kan det godt være at den sort/hvide vase i midten var blevet hjemført.

a-billede471  
Sind og øje var mindsat på grafik og billeder, så dette kunne jeg ikke gå forbi uden at tage billede. Rendyrket op-art.

a-billede451
Har længe ledt efter sort/hvid-mønstede kasser hos Søstrene Grene. Vil gerne have dem stående i een eller to stakke på stuegulvet til opbevaring. Af fx fyrfadslys, servietter og andet stue-småtteri.

Nu blev det disse (ganske dyre) men dog også meget flotte og specielle æsker fra Grønlykke

Der var læs på i toget hjem. Havde også været omkring La Glace og medtaget Othello-lagkage og chokolade-kage til ungerne.  Stor jubel!

…. det var i øvrigt et godt Photoshop-kursus ;-)

fredag den 19. oktober 2012

Mere opbevaring

I går fik jeg købt flere kasser, så nu er det umiddelbare opbevaringsbehov i entreen dækket ind.

abillede857

Man var et skarn, om man ikke fandt andre flotte æsker. Denne har dog ikke trekant eller rombe-mønster, så den kan ikke “få lov” at stå sammen med de andre.
Den må vente i et hjørne på sin mission…

søndag den 14. oktober 2012

Løsning af to problemer samtidig

“Problem 1”: Mens jeg er optaget af andre ting i mit liv, sander mit hjem til. Pludselig er der fx rod på reolen ved indgangsdøren. Synes ellers det er få øjeblikke siden, der så rimelig tjekket ud. Hvilket ikke er den følelse, jeg får, når jeg kigger på ovenstående. Hm….

abillede851
“Problem 2”: Jeg holder alt for meget af kasser og æsker. Især dem fra Søstrene Grene og især dem med geometriske mønstre. Ikke egentlig hørende hjemme i problem-kategorien, men jeg er lidt vel “addicted” – jeg køber dem uden at vide, hvad jeg vil bruge dem til.

abillede850
Men nu er de to “problemer” blevet connected – og vupti: Alle er glade…

- Kassen med “briller” er til den slags, om bruges ved afskydelse af fyrværkeri. Egentlig burde de slet ikke være fremme 11/12 af året, men det er de af een eller anden grund i vores familie alligevel. Måske jeg også skulle lægge 3D-brillerne fra biffen i her? Kassen er da stor nok.

- Kasse til “Lys og Tændeting”. Fyrfadslys, lightere, tændstikker osv har nu fået sig et ordentligt hjem.

- “Brugte batterier”. Åh suk. Så tager man batterier ud af en lommelygte. Er de nu brugte? Eller bare sat forkert i?
“De må tjekkes ved lejlighed.”
Nu kan de bo her, indtil yngstesønnen en dags tid får til opgave at tjekke dem alle med testeren. Hvorefter de dårlige MED DET  SAMME skal fragtes UD af huset.

- “Skriveting” er det også rart at have nær ved døren.

Der er par små kasser, som stadig mangler skilte. Måske een til “nøgler”? Og een til småpenge? Så der altid ligger klar til indsamlinger til Røde Kors og alle de andre, der ringer på om søndagen?

Mangler stadig nogle kasser af den større slags. Til “Lygter” og “Skoting”. Søstrene Grene – watch out - soon I come….;-)

lørdag den 22. september 2012

Geometriske mønstre

Var i Søstrene Grene i dag og her er et par af de vidundere, jeg hjemførte.

Den indkøber de pt har dér er helt på linje med mig, hvad angår mønstre og farvevalg. Håber det er en langtidskontrakt;-)

søndag den 3. juni 2012

Trekant som design #5

Trekanter er overalt – eller også fanger mit øje dem bare hele tiden.

Dåser fra Tiger-butikken.

abillede412
Det er ikke jordens bedste kvalitet, men det lever jeg med;-)

søndag den 20. maj 2012

Trekant som design #4

Well well – dette er ikke direkte trekanter. Men så alligevel.

De gange, hvor jeg selv har skullet lave oplæg med trekant-elementet, er jeg ofte havnet i rombe-varianten.

abillede366
Disse stykker bomuldstof er nyligt indkøbt og ligger og venter på, hvad jeg finder på at lave af dem. Tror det bliver (børne)nederdel eller bukser, men ellers kunne jeg også finde på at bruge det som foer i en jakke.

fredag den 18. maj 2012

Trekant som design #3

Det er de mest forunderligt dejlige ting, man kan finde i discount-butikker. Forleden fandt jeg en pakke gave-papir i Rema1000.

abillede343
Den indelholdt ovenstående tre farvekombinationer af papir. (Ganske vist ikke overvældende meget på hver rulle.)

abillede344 
Med matchende gavebånd, kort (med kuverter) og til-fra-kort.

Til kr. 36,-. Ikke meget at betænke sig på dér.

søndag den 13. maj 2012

Trekant som design #2

Så kom man lige til at købe sig et cover til iPhone.

Jeg faldt fuldstændig for de mange skønne covers her: Covers med trekanter.
Det kunne godt være blevet den i ren sort-hvid, men nu blev det den ovenstående næsten Monty-Pythonske udgave.

Se her for endnu flere spændende modeller: Society6

Der er ikke bare skyggen af velovervejethed i dette køb. Er fx spændt på om jeg ender med en fortoldning oveni prisen. Vi får se.

Ydermere er jeg spændt på, om dette cover fylder mindre end det nuværende jeg har. Har nemlig vasket den taske jeg bruger til mobilen – således er den krøbet 0,7 mm, og nu kan jeg nææææsten ikke få mobilen ind og ud = uholdbar situation.

lørdag den 12. maj 2012

Trekant som design #1

Er jeg en trekantet person?
Hø hø.
Sådan opfatter jeg hvert fald ikke mig selv. Hverken i det ydre eller i det indre.

Men det ændrer ikke på, at jeg er meget tiltrukket af “trekant” som grafisk form – i denne variant samlet til romber.

Ovenfor ser I eet af mine seneste indkøb fra Søstrene Grene. Rent impulskøb, da jeg egentlig ikke mangler krus, men jeg var simpelthen nødt til at eje det.

abillede336
I min underbevidsthed havde jeg måske ovenstående dejlige serie liggende og lure? …………..Poketo……………….

Den opmærksomme læser vil have bemærket “#1” i indlæggets titel, hvilket lader ane, at der kommer flere (tre)-kantede indlæg;-)

Related Posts with Thumbnails