Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag

søndag den 17. april 2011

Hama rør perler - half-and-half

Så ligger perlerne klar til en gang black-and-white skåle-lavning. Faktisk ligger perlerne i de to skåle, som jeg efterfølgende har brugt til “forme”.
Der er stort set ikke nogen perler tilbage efter jeg i dag har fået lavet fire skåle. Billeder følger senere.

Her et par nærbilleder af rå-materialet:

billede464

billede465

fredag den 25. februar 2011

Perle-eksperiment

Jeg har erhvervet en lille stak finger-ringe for en relativ billig penge. For så vidt er det tarveligt simili-møg, men jeg synes de er fantastisk smukke. På den kron-juvel-agtige måde.

Det er min lumkse plan at klippe ringene op og bruge de enkelte “perler” bagefter. Indtil videre kun på tanke-eksperiment-planet, så det kan være, det ender op med total fiasko.

Skynder mig at vise ringene inden de bliver slagtet.
Har dog købt to af de mørkeblå – den ene overlever…;-)

billede364

billede363

mandag den 7. februar 2011

Perlestørrelse

Da jeg var ude for at købe en større portion perler forleden, var jeg nødt til at forholde mig til det med perlestørrelsen. Indtil nu har grønlænderperler bare været grønlænderperler. Altså hvert fald hvad størrelsen angår.
For jeg har fundet ud af, at de mestendels nu går under navnet “rocaille” eller “rocai”. Det hedder de f.eks. i Panduro.

Nå men først stod jeg med en håndfuld poser med 4 mm perler. Heldigvis nåede jeg at få “second thoughts”, inden kasseapparatet var nået. Så nu har jeg lagt mig fast på størrelsen 2,7 mm. Det tror jeg kommer til at give de flotteste færdige ting.

søndag den 6. februar 2011

Blomster halskæde

Jeg har længe gerne villet lave en kæde af ovenstående type. Lavede dem for mange år siden men i mellemtiden var vejledningen forlist.

billede305

Igen fik jeg hjælp på Smykkeforum som bl.a. ledte mig videre til en meget illustrativ youtube-video.

Da jeg for mange år siden lavede kæderne var det en helt anden type elastiktråd det var muligt at købe, så jeg var lidt forbeholden overfor at anvende det. Men det blev helt gjort til skamme.

billede304

I første omgang er det blevet til et lille armbånd, hvor jeg har anvendt nylon-elastiktråd fra Panduro. Det kunne snildt lade sig gøre at tråde den og det kunne også lade sig gøre at trække de (relativt) små perler på. Ja endda sy flere gange gennem samme perle. Og ydermere stramme tråden til omkring blomsterne.
Hvis nu ikke det havde kunne lade sig gøre at tråde en nål, kunne jeg måske have stukket perlerne direkte op på elastiktråden, hvis den først var stivet af med noget lim eller neglelak. Det vil jeg prøve en anden gang.

billede303

På videoen blev der (til blomsten) først trukket 6 perler på, så een til midten og tilsidst 4 til den anden side af blomsten. Det viste sig at blive u-pænt til min størrelse perler. Så det blev 4 på den ene side af den sorte perle og 3 på den anden. Modsat hvad man eller skulle tro, så er det vigtigt, at der er forskelligt antal perler på hver side af midterperlen. Aha!

billede306

Kæden er blot lukket med en knude, som er forstærket med en klem wire. Ikke det pæneste men godt nok til første forsøg. Som det ses er det tydeligt, at mine perler er blevet blandet sammen og det er svært at se, om jeg får en gul eller en hvid samlet op. fra æsken.

billede288

Så om lidt tager jeg til Panduro og får købt en 2-3 større portioner, som jeg kan gå i gang med at lave halskæder af. Vil nok også købe noget nylontråd som IKKE er elastisk. Godt at have forskelligt på lageret, for jeg tror jeg kommer til at lave en del af disse kæder;-)

Er klar over, at overskriften er lidt misvisende, men det var netop meningen at projektet skal ende op med halskæder;-)

søndag den 23. januar 2011

Grønlænder perler

Så er der ellers disket op til perlearbejde.
Havde egentlig købt et perle-mix hos Panduro Hobby, hvor farverne lå fint pakket i hvert sit rum. Men der gik ikke længe, før jeg ikke havde temperament til at arbejde med det. Derfor blev de 6 farver blandet i denne æske, hvor det er nemmere at få perlerne fanget op på wiren.


billede289

Nu med fare for, at jeg får valgt en blå perle i stedet for en sort perle. Eller orange i stedet for en rød;-)

I øvrigt så er der åbenbart sprogfornyelse indenfor dette område. Disse perler går nu under navnet “rocailles” eller “rocai” – rart at vide, når man skal google.

735226

Og google - det gjorde jeg. Og fandt ovenstående skønne pastel-blanding hos avform til kr. 82,- for et kilo (+ fragt). Nu synes jeg jo nok, at et kilo er lige i overkanten, så er der nogen der ved om tilsvarende kan fås i mindre portioner andre steder?

lørdag den 22. januar 2011

Forsøg med perler

Som bekendt forsøger jeg at få genskabt denne defekte ring, som jeg har erhvervet for laaang tid siden – kan simpelthen ikke huske hvor, så ikke meget hjælp at hente dér. Ovenstående billede er fra dagens første (og diskvalificerede) forsøg.

Har konsulteret et smukkeforum og fået gode input. Også folk her fra bloggen har bistået, og jeg har været på youtube og se nogle film – f.eks. denne “how to crimp”.

Dette er mit værktøj:

billede285

En stor fladtang, en bidetang og den ny-indkøbte “crimp”-tang til højre, som bruges til at gøre wire-klemmerne flade.

billede286

Sagde hun “wire klemme”? Ja, det gjorde hun. Det er sådan nogle små perle-lignende metal-ting som ses på billedet her.

Jeg prøvede til nogle gange, inden jeg fandt en brugbar metode. Først klipper jeg en ca. 20 cm metaltråd af. Trækker en wire klemme på, som klemmes fast ca. 4 cm fra den ene ende. Den funker som “stop-perle”. Dernæst en wire klemme, som IKKE klemmes flad

billede287

og nu sætter jeg perlerne på i en given farvekombination. Har nogenlunde fået målt mig frem til, hvor mange cm. omkredsen på min ring-finger er.
For at afslutte ringen, stikker jeg wiren ind i wire klemmen fra starten. Trækker til og klemmer fast med fladtangen. Til sidst får sammenføjningen en tur med crimp-tangen. De små ender klippes helt tæt til med bidetangen.
(På det første forsøg øverst havde jeg stukket wiren ind fra samme side af wire klemmen – det blev en alt for spids afslutning – derfor diskvalificeringen.)
Nedenstående er den godkendte ring.

billede283

 

Jeg tænkte, at de små metal-stykker ville sidde og irritere på indersiden af hånden, men det er ingenlunde tilfældet. Herligt!

billede282

Det har været et virkelig lærerigt forløb, og nu kan jeg næsten ikke stoppe med at lave ringe i forskellige farvekombinationer;-)

fredag den 21. januar 2011

Wire klemme mm

Hvor var det dog godt, at jeg var hurtig og fik taget et billede af den defekte ring for nogle år siden.

Billedet har været tilstrækkelig, at I har kunnet hjælpe mig videre med at aflure, hvordan jeg selv kan laveden type ring. (Se indlæg fra i går)

Tilsyneladende kan man lave lukningen med såkaldte wire klemmer. Billedet ovenfor er lånt fra nettet, da jeg ikke endnu har fået taget foto af dem, som jeg har købt i Panduro Hobby i dag. Angiveligt skal man også bruge en tang til at få klemt lukningen flad.

Der er også erhvervet tynd metalwire og forskellige andre ting til projektet, så jeg glæder mig til at komme i gang. I mine absolut meget unge dage (alder 12 – 14 år) lavede jeg faktisk en hel del halskæder mv. med grønlandske perler. Glæder mig til at betræde de stier igen;-)

torsdag den 20. januar 2011

Ødelagt ring

 
 
Som det ses, er ringen defekt. Den lille wire er knækket. Øv!
 
Ringen er lavet med grønlandske perler, og jeg var rigtig glad for den.
 
Det fortaber sig i tågerne, hvornår og hvor jeg har anskaffet mig den. Kunne godt tænke mig at lave en ny.
 
Men nu kommer så spørgsmålene omkring materialer og teknik.
Kan nogen af jer læsere mon hjælpe?
 
Perler og wire skal jeg nok få fundet.
Men hvad er låsemekanismen mon for een?
Hvad skal der til af værktøj og teknik-viden for kunne genskabe?
Related Posts with Thumbnails