Tilfældigvis faldt min vej i dag forbi Odense-udgaven af Day Birger et Mikkelsens butikker.
Jeg har faktisk aldrig købt noget dér før, så det var ren impuls lige at slå vejen ind forbi.
Ekspedienten var superdygtig til at pakke ind, men desværre havde jeg ikke tid at vente på det. Ville heller ikke have været helt reelt, da “gaven” var til mig selv. Men hun var sød og tilbød mig ovenstående pose og nogle meter af dette skønne stofbånd.
Mini-mærke på den kæden.
Jeg kan næsten ikke få smykker enkle nok. Disse kantede gyldne perler er lige mig.
Der er rigtig mange meter gemt i denne stak. Vil kunne nå mange gange om halsen. Vil dermed også kunne tilpasse sig forskellige typer tøj.
Vores have er meget lille – faktisk har vi kun eet enkelt (lille) træ – et kirsebær-træ. I år har der været rigtig dejlige blomster på – dem nyder vi. Ofte er der ansats til kirsebær, men vi har endnu ikke nået at få nogen - fuglene tager dem;-)
Så meget mere grund til at nyde træet her i april-maj.
I forbindelse med forskningens døgn var der arrangementer flere steder i Odense. Vi var klar ved OUH fra starten, og der var rigtig meget at se på. På den udleverede oversigt fik vi krydset af, hvad vi især gik efter – desværre manglede “retsmedicinsk” og “helikopter” på listen;-)
Det nye OUH – placeringen er jo ikke mindst interessant for os, da vi bor så tæt på. Første spadestik bliver i 2016 – placering af lægehelikopter-landingssted og letbane er endnu ikke på plads. Hvilket undrede os. Men begge dele sætter så mange rystelser i gang i jord og bygninger, at de ikke umiddelbart kan være tæt på selve sygehus-komplekset. Medmindre altså at byggeriet re-tænkes. Vi følger fortsat spændt, hvordan patient-fordelingen mellem “hørende til Svendborg” eller “hørende til Odense” bliver – en overgang var vi nemlig dømt til at ville skullle køre til Svendborg i fremtiden. Tåbeligt!
DNA-streng. Det stod højt på sønnikens liste at komme til at se en DNA-streng. Trods gen-materialets lidenhed fik vi faktisk en god forståelse for den måde, de arbejder med det. Vi så det bette-bette fjeragtige materiale, som var ren gen-masse. Medarbejderen havde den liggende i en stor gele-klump, som så blev “scannet” i en maskine og vi så, hvordan en slags “kode” formede sig. Ikke at jeg forstod meget af det. Men jeg fik hvert fald en fornemmelse for, hvor kompliceret og langvarig proces de arbejder med. En analyse kunne – på denne måde – tage mellem 3 uger og 3 måneder.
Mikroskopet fik vi lov at kigge i dér, hvor de er skarpe på at finde kræftceller. Så små, fine udsnit af tarmvægge og blev klogere på “gode celler” og “onde celler”.
Der var myriader af konkurrencer overalt – tror faktisk vi forsøgte deltagelse i dem alle. Ikke vundet noget;-)
Fik stukket en brouchure ud om organdonation. Fik det vanlige ubehag, da jeg ikke har taget stilling. Hvilket ikke er det samme som, at jeg ikke har tænkt over det. Er i konflikt med mig selv – derfor manglende indsendelse af kortet.
Vi var opmærksomme på, at der ville være mulighed for at få malet et livagtigt sår. Det var tilfældigt, at vi fandt det, for det var “gemt” bag en masse hospitalsklovne. Valget faldt på en førstegradsforbrænding.
Med stor dygtighed fik sminkøsen forvandlet farver og “solbærmarmelade” til et meget livagtigt sår.
Lidt “oreganum” blev tilsat. Der blev taget et billede, som kom i sygehusets Sårdatabase. Så fik vi også lige en snak om, hvordan sådan en base kan bruges. Samt lidt om, hvordan video og billeder bliver en større og større del af behandlingsmulighederne. Sparer transport og kan give større kvalitet.
Lagde efterfølgende dette billede på Facebook. Jeg har lidt dårlig samvittighed over at “snyde” mine venner med dette meget livagtige billede, men jeg kunne sgutte lade være.
Dernæst et besøg ved LEAN-standen. Vi blev udsat for et par ganske enkle men til gengæld voldsomt illustrative øvelser: Hvordan ca. 100 tal, som er kastet ustruktureret rundt på et stykke papir ikke er til at få overblik over. Hvis samme mængde data er blot en anelse ordnede, kan man på et splitsekund finde de to tal, som mangler.
En udmærket tankeigangsætter til min eget arbejde, som indeholder (forsøg på) styring af et mini-lager.
Sønnike ville meget gerne lære om hjertestartere, og det fik vi rig lejlighed ved den stand. Interessen skyldes måske, at vi har en hjertepatient i huset? Måske er det livet i en fodboldklub, hvor tanken om “nu falder en spiller om” gentagne gange har strejfet os? Faktisk har der været en del hændelser omtalt i presssen af den type, og hvor netop en hjertestarter har været den afgørende forskel. Nå, men vi fik dem demonstreret. Jo mere pædagogiske de er, jo dyrere vil de være. Vi er nok på den anden side af kr 10.000,-, hvis den skal være god. Medarbejderen fortalte, at Tryg-fonden uddeler en stak hvert ½ år – måske man skulle gå i gang med at søge dér?
Her ser du et grisehjerte – skulle efter sigende være ganske tæt på et menneske-hjerte i opbygningen. Vi fik vist, hvorledes en by-pass-operation er strikket sammen. Meget interessant.
Jeg fik målt min blindskrift skrivehastighed. Ikke fantastisk men heller ikke helt ringe;-)
Det var et meget fint og spændende arrangement, som OUH har stablet på benene. Mange topmotiverede medarbejdere var klar til at dele viden om deres daglige arbejde med os gæster. Godt gået!
Inden vi cyklede videre ind til centrum, var vi lige en tur forbi indgangen til børneafelingen – dér ligger nemlig en geocache, som vi længe har haft kig på og i dag fik lejlighed til at logge.
På Flakhaven var vi omkring en stand med “Bæredygtige bygningskonstruktioner”. Det var sjovt nok een af vores geocaching-fæller, der var “in charge” her, så vi fik en lang god snak.
Bl.a. om et EU-mål vedr. eens personlige CO2-tryk. Tænk sig – jeg vidste slet ikke, at jeg havde sådan en fætter;-) En gennemsnitlig dansker har et tryk på 8 ton – målet er at alle kommer ned på 2 ton. Du kan måle dit eget tryk her: CO2-tryk
Den sidste stand vi besøgte var om “Fremtidens klasselokale”. Bl.a. med metoden “The flipped classroom”, hvor eleven har gennemgået lektionen/forelæsningen elektronisk hjemmefra, og så – på klassen – laver opgaverne og får hjælp af læreren. På den måde udnyttes lærer-ressourcen meget bedre.
Alt i alt en voldsomt lærerig og dejlig dag.
PS: Nogle af ovenstående billeder er lånt fra nettet.
Mandag: Kanelsnegle Tirsdag: Muffins Onsdag: Franskbrød Torsdag: Rosinboller I dag: Bagels Morgen: Dér regner yngstesønnen så med, at det bliver appelsinkage
Planlægningen af hans efterfølgende bage-tiltag er i fuld gang.
Så kom der nye symærker fra Scannex med posten. Den gamle portion var ved at være opbrugt, og jeg havde jo lovet mig selv først at bestille, når jeg var i bund.
Dejligt, at jeg snart kan begynde at sætte mærker på tøjet, som har mit “firmanavn” på;-)
Min tidligere printer havde længe stået i et hjørne og samlet støv. Vil ikke sige, at den egentlig var gammel, men “noget” var gået galt, så der kom hele tiden myriader af fejlmeldinger, inden hvert print. Ikke gammel men dog udenfor garanti.
Har måttet bruge en ultragammel og stabil HP-printer i lang tid. Jeg er en meget printende person, så den har holdt skansen rent print-mæssigt i en rum tid. Men den var med USB-tilslutning og dermed kun et aktiv for min pc.
Tid at få en trådløs printer.
Havde udset mig een, som IKKE kunne alt muligt fancy med at skrive på cd-rom osv osv. Sikker på, at det skulle være en HP. Til omkring kr. 700,-. Ekspedienten var meget professionel og viste os selvfølgelig de andre modeller, som kunne komme på tale til vores behov.
Så spurgte han: “Skal i printe fra apple-produkter?” Tjoh, det kunne jo vel komme på tale. iPhone ja. iPad måske en dags tid. Faktisk havde jeg luret på, hvordan printer overhovedet kunne blive installeret på i-devices, når der ikke umiddelbart var cd-rom installation mm inden over – det er jeg så vant til fra mit Windows-univers;-)
Det endte med ovenstående HP7510-model (som var ca. dobbelt så dyr som oprindelig budgetteret), fordi ekspedienten var MEGET overbevisende i forhold, hvor fint den funker sammen med apple-devices. Desuden har den en god foto-kvalitet, da der er en ekstra sort patron.
I dag fik jeg installeret – det er gået som en drøm.
Dette billede tog sønniken i søndags med iPhone – det blev printet på fotopapir til kant direkte fra telefonen. Super kvalitet – jeg har da sjældent oplevet noget fungere SÅ elegant og nemt. Jeg er meget tilfreds;-)
Yngstesønnen er helt hooked på at klare bagning/madlavn ing alene. I dag valgte vi en kage-model, som var uden den tunge æltning. Jeg behøvede ikke rejse mig fra stole en eneste gang – alt var i kontrol. Han er helt med på den med “flow” og alt blev husket fra søndagens kanelsnegle-bagning. Min introduceren til “zen” bliver også opfanget. Faktisk er det kendt stof for børnene i kraft af “Kungfu Panda” og alle orientalsk inspirerede serier, der kører på Cartoon Network.
Om kort tid er der nationale tests i matematik. Dér kan man jo godt komme ud for en opgave eller to, som virker svær, og hvor man ikke lige kan overskue, hvad den indebærer.
Synes jeg er stødt på “zen” en del gange i den senere tid. I artikler, på blogge, i videoer osv. Er det mon blevet moderne (igen)? Eller er jeg blot pludselig blevet opmærksom på det?
Og hvad er “zen” overhovedet. Mine hurtige bud på stikord ville være: Flow, ro, balance, nærvær og fokus.
Lever jeg et zen-fyldt liv? Hm…. det ved jeg ikke, men jeg prøver;-)
Som da jeg fx i går var med min søn i køkkenet. Dér prøver jeg at lære ham “flow”. Jeg var egentlig ikke klar over det, mens det skete – først bagefter faldt tankerne om det på plads.
Et andet eksempel: Når jeg sidder og syr, kan jeg nogle gange mærke et fantastisk flow. Når saksen ligger lige, hvor jeg har brug for den. Knappenålene er lige ved hånden. Jeg får syet tingene i den rigtige rækkefølge og korrekt. Turene frem og tilbage til strygejernet er præcis i det rigtige antal. Hverken for lidt eller for meget af noget af det. Alting mager sig. Fokus – nærvær – kvalitet. Dér oplever jeg et flow, som for mig er “zen”.
Yngstesønnen må vente helt til næste år med at få hjemkundskab. Indtil videre har han været ivrig køkkenskriver og er ofte med, når der skal skæres agurker og hældes mel i skåle.
Men i dag var vi enige om at gå et skridt videre: Han skulle stå for bagning af kanelsnegle – eller hvert fald mest muligt - selv.
Så jeg satte mig på en stol og kiggede med, mens der: - blev hentet bageplader/rist ud af ovnen - blev fundet bagepapir på den øverste hylde - blev fundet opskrift frem - blev fundet ingredienser (hvordan ser kanel ud?) - blev fundet bagevægt - osv osv
Hvor er der dog bare mange ting, man gør af sig selv efter mange års træning. Bliver man klar over, når man sidder og kigger på.
- Når man tager det sidste mel, skriver man det på indkøbslisten - Man lukker en skabslåge, når man har taget noget ud, så man er fri for at dunke hovedet ind i den senere - Man smider tomme beholdere ud undervejs - Man genbruger skeer. Men nej – men tager ikke sukker med en våd ske! - Man tager kasserollen væk fra den varme plade, når den ikke skal bruges mere - Man vasker op undervejs (om muligt) - Man holder hovedet væk et kort øjeblik, når en varm ovn åbnes
Men han kom igennem med det hele. Det eneste tidspunkt, hvor jeg var nødt til at rejse mig fra stolen, var for at hjælpe med at ælte dejen sammen og så få det sidste rullet ud, inden remoncen meldte sin ankomst. Selv den varme ovn og “plader ind” og “plader ud” mestrede han.
Behøver jeg sige, han var stolt? Nu er han klar til at stå for den del af den hjemlige husholdning fremover;-)
Nu har jeg besluttet at gå i gang med at sy i lidt større størrelser, så målgruppen udvides. Denne er således 116 cl og dermed er vi omkring 5-årsalderen.
Det er en udsendelse, som ældstesønnen følger med stor interesse. Det har affødt lysten til selv at prøve at lave is, og det skulle afprøves i går.
Ingredienser: 6 pastauriserede æggehvider 6 pastauriserede æggeblommer 150 gr flormelis 2 dl fløde 2 store stykker Daim
Æggeblommer og flormelis piskes sammen til en cremet masse. Æggehvider piskes helt stive. Fløden piskes helt stiv. Chokoladen klippes/skæres i helt små stykker. Alt blandes sammen og fordeles i beholderere, som stilles i fryseren. Efter et ½ døgns tid er isen klar. Pynt evt. med flydende chokolade.
Uha, det smager godt. Blev indtaget med stor fornøjelse på terrassen her til eftermiddag. Man behøver ikke mere end et lille stykke, for det er virkelig noget, der “glatter rynker”.
Der er stadig både æggehvider og æggeblommer til overs, så måske de skal anvendes til en portion mere inden længe? Der er overvejelser om variationsmulighederne: Syltede cocktailbær, hindbærmarmelade, en slat portvin, mørk chokolade, marcipan, rosiner blødt ud i rom, nougat, ……
Lokale og mad er bestilt. Hjælp i køkkenet skaffet. Nogenlunde styr på gaverne. Resten figurerer på diverse to-do-lister/apps, og heldigvis har jeg fri hele ugen op til.
De obligatoriske gudstjenester er overværet – i øvrigt med stor fornøjelse.
Fin salmebog med indgravering af navn og dato er ankommet som gave fra mosteren.
I går var vi i Sams i Rosengårdcentret for det sidste tjek af pasform. Bukser sendt til oplægning – resten er perfekt. Først blev vi dog lige belært om, at netop denne type habit-jakke IKKE skal knappes midtfor;-) (Vil i øvrigt gerne anbefalde den butik – vi har fået den mest eksemplariske service. Det bliver også et sted vi fremover kommer til at handle tøj.)
I går blev der også indkøbt telegrammer. Havde næsten glemt, at det er en del af gamet. Hvem skal have, og skal der penge i eller ej? Meget at tage stilling til.
Week-endens “projekt” bliver at få lavet bordkort – materialerne er heldigvis indkøbt, så nu skal vi i “kreativ mode”.
Ældstesønnen og jeg har overvejet, om det skal være en alternativ konfirmation på den måde, at vi begge dropper talerne. Men den går nok ikke – tag dig sammen Fru mor!
Troede, at det i dag ville blive dagen, hvor jeg gik ind i en stofbutik og kom ud igen, uden at have købt noget. Men nej!
Var i Stof2000 (mest fordi jeg var på posthuset lige overfor) og slå en runde. Var ret stolt over min standhaftighed, da der ikke umiddelbart var noget, jeg ikke kunne undvære. ½ meter fra udgangen gik det så alligevel galt. Dette VIDUNDERLIGE stykke strækvelour er der blevet hjemført 1 meter af.
En lærke letted, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang. De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit, - ja, Danmark frit.
Det var en morgen som tusind andre og ingen morgen i tusind år, da Danmark vågned med klare øjne til glædestimer og frimandskår, og landet lyste fra sund til klit, for det var forår og Danmark frit, - og Danmark frit.
Vi mindes stille de tapre døde, hvis navne lever i Danmarks navn, og takken søger til dem, der segned, og dem, der sidder med tunge savn. Gud trøste dem, der har lidt og stridt, til det blev forår - og Danmark frit, - og Danmark frit.
Men du, som styrter de stoltes riger og løser fangne af bolt og bånd, dig flyver hjerternes tak i møde. Vor skæbne er i din stærke hånd. Nu er det forår og Danmark frit, velsign det, Herre, fra sund til klit, - fra sund til klit.
Påsken er et godt tidspunkt at gå i biografen i, og “En kongelig affære” var det naturlige valg. Yngstesønnen havde valgt at springe fra, da den voldsomme slutning virkede skræmmende.
Heldigvis havde jeg nået at få læst op på Struense og samtiden i denne fakta-bog. Jeg var fx ikke klar over, at Struense var så meget en Oplysningstidens mand – stærkt præget af Voltaire og Rousseau. Hans forsøg på at indføre reformer var så yderliggående frihedsorienteret, at dem, som det skulle komme til gavn, slet ikke kunne følge med.
Filmen er et pragtværk. Fotograferingen og lyssætningen er formiddabel - der er hele tiden en diset “oldtime” stemning, som virker godt.
Mads Mikkelsen spiller eminent. En ny livlæge skal ansættes og 5-6 potentielle emner er kaldt til samtale. Struense kommer først ind og møder en tydeligt syg Chr. d. 7., der sidder hensunket i en stol og IKKE mener, han har brug for en læge.
Struense bevæger sig langsomt ind i lokalet og taler til ham som menneske og ikke som konge. Spørger fx “hvad han ville lave, hvis han ikke var konge”. Kongen svarer kryptisk med citat fra et skuespil. Den fanger Struense, og de næste replikker er udveksling af skuespilcitater. Kongen har fundet een, som kan (og vil) matche ham - lige præcis dér har Struense fået et nyt job.
Mod slutningen er en scene, hvor Struense sidder i kareten sammen med Grev Brandt og en præst på vej mod skafottet. Grev Brandt tror stadig, at kongen vil benåde dem, men Struense aflæser præstens kropssignaler og ved, at der ikke vil blive nogen benådning.
Hele det følelsesregister man kan aflæse i hans ansigt er en Oscar værd.
