Fra køkkenskriver til kok

Yngstesønnen må vente helt til næste år med at få hjemkundskab.
Indtil videre har han været ivrig køkkenskriver og er ofte med, når der skal skæres agurker og hældes mel i skåle.

Men i dag var vi enige om at gå et skridt videre: Han skulle stå for bagning af kanelsnegle – eller hvert fald mest muligt - selv.

Så jeg satte mig på en stol og kiggede med, mens der:
- blev hentet bageplader/rist ud af ovnen
- blev fundet bagepapir på den øverste hylde
- blev fundet opskrift frem
- blev fundet ingredienser (hvordan ser kanel ud?)
- blev fundet bagevægt
- osv osv

Hvor er der dog bare mange ting, man gør af sig selv efter mange års træning. Bliver man klar over, når man sidder og kigger på.

- Når man tager det sidste mel, skriver man det på indkøbslisten
- Man lukker en skabslåge, når man har taget noget ud, så man er fri for at dunke hovedet ind i den senere
- Man smider tomme beholdere ud undervejs
- Man genbruger skeer. Men nej – men tager ikke sukker med en våd ske!
- Man tager kasserollen væk fra den varme plade, når den ikke skal bruges mere
- Man vasker op undervejs (om muligt)
- Man holder hovedet væk et kort øjeblik, når en varm ovn åbnes

Men han kom igennem med det hele. Det eneste tidspunkt, hvor jeg var nødt til at rejse mig fra stolen, var for at hjælpe med at ælte dejen sammen og så få det sidste rullet ud, inden remoncen meldte sin ankomst.
Selv den varme ovn og “plader ind” og “plader ud” mestrede han.

Behøver jeg sige, han var stolt? Nu er han klar til at stå for den del af den hjemlige husholdning fremover;-)