Forskningens døgn

I forbindelse med forskningens døgn var der arrangementer flere steder i Odense. Vi var klar ved OUH fra starten, og der var rigtig meget at se på. På den udleverede oversigt fik vi krydset af, hvad vi især gik efter – desværre manglede “retsmedicinsk” og “helikopter” på listen;-)

Det nye OUH – placeringen er jo ikke mindst interessant for os, da vi bor så tæt på. Første spadestik bliver i 2016 – placering af lægehelikopter-landingssted og letbane er endnu ikke på plads. Hvilket undrede os. Men begge dele sætter så mange rystelser i gang i jord og bygninger, at de ikke umiddelbart kan være tæt på selve sygehus-komplekset. Medmindre altså at byggeriet re-tænkes.
Vi følger fortsat spændt, hvordan patient-fordelingen mellem “hørende til Svendborg” eller “hørende til Odense” bliver – en overgang var vi nemlig dømt til at ville skullle køre til Svendborg i fremtiden. Tåbeligt!

DNA-streng. Det stod højt på sønnikens liste at komme til at se en DNA-streng. Trods gen-materialets lidenhed fik vi faktisk en god forståelse for den måde, de arbejder med det. Vi så det bette-bette fjeragtige materiale, som var ren gen-masse. Medarbejderen havde den liggende i en stor gele-klump, som så blev “scannet” i en maskine og vi så, hvordan en slags “kode” formede sig. Ikke at jeg forstod meget af det. Men jeg fik hvert fald en fornemmelse for, hvor kompliceret og langvarig proces de arbejder med. En analyse kunne – på denne måde – tage mellem 3 uger og 3 måneder.

Mikroskopet fik vi lov at kigge i dér, hvor de er skarpe på at finde kræftceller. Så små, fine udsnit af tarmvægge og blev klogere på “gode celler” og “onde celler”.

Der var myriader af konkurrencer overalt – tror faktisk vi forsøgte deltagelse i dem alle. Ikke vundet noget;-)

Fik stukket en brouchure ud om organdonation. Fik det vanlige ubehag, da jeg ikke har taget stilling. Hvilket ikke er det samme som, at jeg ikke har tænkt over det. Er i konflikt med mig selv – derfor manglende indsendelse af kortet.

 
Vi var opmærksomme på, at der ville være mulighed for at få malet et livagtigt sår. Det var tilfældigt, at vi fandt det, for det var “gemt” bag en masse hospitalsklovne.
Valget faldt på en førstegradsforbrænding.

Med stor dygtighed fik sminkøsen forvandlet farver og “solbærmarmelade” til et meget livagtigt sår.

  
Lidt “oreganum” blev tilsat.
Der blev taget et billede, som kom i sygehusets Sårdatabase. Så fik vi også lige en snak om, hvordan sådan en base kan bruges. Samt lidt om, hvordan video og billeder bliver en større og større del af behandlingsmulighederne. Sparer transport og kan give større kvalitet.

Lagde efterfølgende dette billede på Facebook. Jeg har lidt dårlig samvittighed over at “snyde” mine venner med dette meget livagtige billede, men jeg kunne sgutte lade være.

Dernæst et besøg ved LEAN-standen. Vi blev udsat for et par ganske enkle men til gengæld voldsomt illustrative øvelser:
Hvordan ca. 100 tal, som er kastet ustruktureret rundt på et stykke papir ikke er til at få overblik over. Hvis samme mængde data er blot en anelse ordnede, kan man på et splitsekund finde de to tal, som mangler.

En udmærket tankeigangsætter til min eget arbejde, som indeholder (forsøg på) styring af et mini-lager.

Sønnike ville meget gerne lære om hjertestartere, og det fik vi rig lejlighed ved den stand. Interessen skyldes måske, at vi har en hjertepatient i huset? Måske er det livet i en fodboldklub, hvor tanken om “nu falder en spiller om” gentagne gange har strejfet os? Faktisk har der været en del hændelser omtalt i presssen af den type, og hvor netop en hjertestarter har været den afgørende forskel.
Nå, men vi fik dem demonstreret. Jo mere pædagogiske de er, jo dyrere vil de være. Vi er nok på den anden side af kr 10.000,-, hvis den skal være god. Medarbejderen fortalte, at Tryg-fonden uddeler en stak hvert ½ år – måske man skulle gå i gang med at søge dér?

 
Her ser du et grisehjerte – skulle efter sigende være ganske tæt på et menneske-hjerte i opbygningen.
Vi fik vist, hvorledes en by-pass-operation er strikket sammen. Meget interessant.

Jeg fik målt min blindskrift skrivehastighed. Ikke fantastisk men heller ikke helt ringe;-)

Det var et meget fint og spændende arrangement, som OUH har stablet på benene. Mange topmotiverede medarbejdere var klar til at dele viden om deres daglige arbejde med os gæster. Godt gået!

Inden vi cyklede videre ind til centrum, var vi lige en tur forbi indgangen til børneafelingen – dér ligger nemlig en geocache, som vi længe har haft kig på og i dag fik lejlighed til at logge.

På Flakhaven var vi omkring en stand med “Bæredygtige bygningskonstruktioner”. Det var sjovt nok een af vores geocaching-fæller, der var “in charge” her, så vi fik en lang god snak.

Bl.a. om et EU-mål vedr. eens personlige CO2-tryk. Tænk sig – jeg vidste slet ikke, at jeg havde sådan en fætter;-)
En gennemsnitlig dansker har et tryk på 8 ton – målet er at alle kommer ned på 2 ton.
Du kan måle dit eget tryk her: CO2-tryk

Den sidste stand vi besøgte var om “Fremtidens klasselokale”. Bl.a. med metoden “The flipped classroom”, hvor eleven har gennemgået lektionen/forelæsningen elektronisk hjemmefra, og så – på klassen – laver opgaverne og får hjælp af læreren. På den måde udnyttes lærer-ressourcen meget bedre.

Alt i alt en voldsomt lærerig og dejlig dag.

PS: Nogle af ovenstående billeder er lånt fra nettet.