onsdag den 30. juni 2010

Lav din egen kalender

billede34

Kender du det med, at du gerne vil have en kalender til væggen?
Måske een til at notere familiens fødselsdage på? Eller hvornår der er planlagt aftaler, kurser osv. osv.

Der findes den mest geniale (gratis) online-feature til det her på Kalendersiden.

Du bestemmer selv baggrundsbilledet og billedet i øverste venstre hjørne. Ligeledes angiver du selv teksten – jeg har her valgt “Fødselsdage”.

billede35

Du kan også bestemme hvormeget der skal med af “ugedage”, “flagdage” osv. osv.

billede36

Og vupti er er du klar til at downloade kalenderen (i pdf-format), som kan printes og hænges på væggen. A3-format vil nok være at foretrække for overskuelighedens skyld. Men man kan selv angive antal sider samt høj- eller tværformat.

billede37

Smart!

Måske en gave-idé, hvis der bruges et personligt billede som baggrund? Måske endog lamineret?

Opdateret 14. august: Læs også dette indlæg med flere tips.

tirsdag den 29. juni 2010

Forvandlings-skærver

Vi har en bette forhave, som har været en kilde til utilfredshed, siden vi flyttede ind for 2 år siden. En dum, grim stub fra et træ var efterladt, og halvdelen af de 8 kvadrameter var hård (ukrudtsbefængt) jord, og den anden halvdel havde en stak røde skærver med sort dug underneden.
Det var eet af sommerprojekterne at få gjort noget ved det.

Tilbud indhentet fra autoriseret flise-mand. Lige i underkanten af kr. 5000,- for at få det gjort fint. Der er ikke noget at sige til prisen i forhold til det professionelle arbejde, som ville blive lavet. Dog lidt meget at bruge på de få kvadratmeter, når vi blot bor til leje, endte den samlede familievurdering med at blive.

I stedet har ældstesønnen nu fjernet en 5 cm jord over hele fladen og der er hældt ½ ton skærver på.

billede33

Så skulle farven bestemmes. Ældstesønnen sagde “sort”, faderen sagde “hvid”. Moderen endte med at stemme for “sort”, da det ville give den bedste kontrast til de omliggende fliser. Sorte skærver blev købt, og ud af poserne trillede ovenstående farve. Sort? Næææææ.
Men nu er det så, at jeg er blevet belært om, at skærver leveres med noget kalkstøv på, og først efter en gang vand/regn vil den rigtige farve fremkomme.
Vi har dermed fortsat til gode at finde ud af, om vi rent faktisk har fået en sort skærve-forhave;-)

mandag den 28. juni 2010

Kondenseret mælk?

På Facebook har jeg netop efterlyst om der mon skulle være nogen, der ved hvor jeg kan erhverve kondenseret mælk her i Odense SØ.

Jeg skal bruge det til en opskrift jeg har set i “Nigella Expres”, en superlækker bog, jeg fik i fødselsdagsgave sidste år. Det er til sådan en slags morgenmads-barrer.

BDR LittleFlower

Hvis jeg havde oceaner af tid til at stå i køkkenet her i sommervarmen, kunne jeg givetvis lave de selv. Men det har jeg altså ikke temperament til, så det bliver halv-fabrikata-modellen. Hvis det altså bliver overhovedet….

Det er ikke så tit jeg kommer på Basaren eller andre tilsvarende steder, men mon ikke det lykkes at få fat på det her i løbet af sommerferien?

fredag den 25. juni 2010

Decoupage-skål

I går fik jeg den mest vidunderlige lille skål i gave af min mor. Kunstneren-navnet er Steentoft Design, og desværre har jeg ikke rigtig noget sted at linke til – ville ellers gerne give credit.

collage24

Skålen er vel ca. 10 cm i diameter og en 6 cm i højden. Der er mange nuancer af blåt, grønt og lilla samt guld- og sølveffekter. (Desværre kommer de ikke helt til deres ret på billedet.)
Den vejer næsten ingenting, og man kan godt fornemme, at den nok ikke skal udsættes for de store vandmængder;-)

Det er vist den første decoupage-ting, jeg har fået indenfor hjemmets fire vægge. Pudsigt nok for det er ellers lige en teknik efter mit hjerte. Kender mest teknikken fra omtale af Dronning Margrethes og Mette Nørbys værker.

Skålen står nu og pynter i vindueskarmen – håber en dag at stifte endnu mere bekendtskab med teknikken.

torsdag den 24. juni 2010

The Font Thing

Eet af mine helt uundværlige programmer er The Font Thing – det mest gudbenåede lille hjælpeværktøj til overblik over ens fonte.

win7 06

Da jeg nyligt skiftede pc fik jeg lejlighed til optælling: Pt. har jeg 2500 fonte at holde styr på – en pæn klat;-)

Windows standard-placering til skrifttyper (=fonte) er i Windows-biblioteket på C-drevet. Det har jeg ikke ændret på – til gengæld har jeg sorteret alle mine andre fonte i mapper som er navngivet med hver sit karakteristika og placeret samme sted i Windows-hierarkiet.

win7 04

Når skrifttyperne vises med selve programmet, ses eksempel som her – det gør det meget nemt at vælge den bedste font til en given opgave:


win7 05

Den egentlige grund til, at jeg så helt ENORMT glad for programmet er, at når jeg har åbnet en font-mappe som i eksemplet ovenfor, så bliver fonten også en valgmulighed i f.eks. Paint Shop Pro:

win7 07

Så såre mappen forlades i The Font Thing-programmet, er valgmuligheden der heller ikke mere i Paint Shop Pro.

Af oplagte grunde er det derfor eet af de første programmer, som jeg skulle have installeret på min nye Windows 7-maskine. Og hvad skete? Fejl med at det ikke kunne køre med 64bits styresystem;-(

Nå, jeg gjorde som jeg altid gør ved problemer: Google!

Fandt fluks denne artikel: The Font Thing på Windows 7.

Så nu er aktiverer jeg exe-filen til programmet direkte i stedet for at køre et set-up-program først (den metode skal jeg huske til andre lignende situationer!).
Samtidig har jeg ændret egenskaber for exe-filen til at køre i kompatabilitetstilstand for for “Windows XP med SP3).
Nu funker det bare!
Tjek-tegn sat.

onsdag den 23. juni 2010

Husmands Skt. Hans

Endnu et år, hvor Skt. Hans falder på en hverdagsaften og skal passes ind efter en lang og travl dag. Og hvor unger og voksne atter skal op tidligt dagen efter.

Det eneste “rigtige” Skt. Hans bål i nærheden ville være ved Tornbjerg Kirke, hvor en politiker holder båltalen pænt på den anden side af kl. 21 – altsammen ikke lige foreneligt med, hvad jeg finder hyggeligt og lade-sig-gørligt.

Så i stedet koblede nabo og jeg os på hinanden og drog til vores lokale fodboldbane. Hun medbragte kuglegrill og snobrødsdej. Jeg havde fået bikset en drømmekage sammen og samt indkøbt Marie-kiks og skumfiduser.

Tæpper spredt ud og sodavand i krusene – så mangler der ikke noget dér;-)
Det med at grille en skumfidus, så den bliver brun for så bagefter at lægge den mellem to Marie-kiks, prøvede jeg første gang sidste år. Ikke umiddelbart en kombination, man ville komme i tanke om, men det smager himmelsk. Og har sådan en sjov konsistens.
Faktisk nåede vi aldrig at få sunget de medbragte og mangfoldiggjorte midsommer-sange. Men pyt! Der var vel en ti unger i alt, og jeg er sikker på, at de vil huske essensen af sådan en husmands-Skt. Hans endnu bedre, end hvis vi havde stresset rundt efter et af de “rigtige” bål.

Fik ikke kameraet med og har ikke lige noget ild-billede liggende, så dette bliver eet af de sjælne illustrations-løse indlæg.

tirsdag den 22. juni 2010

Windows 7 fif

Nu har jeg efterhånden leget med Windows 7 noget tid og så småt ved at vænne mig til nye måder at arbejde på.

I dette indlæg vil jeg opsamle de små tips & tricks, som hjælper mig selv – måske andre også kan få glæde af dem?

win 03

Hvordan finder jeg nemt vej til “Skrivebordet”?

Det gør du ved at klikke på dette lille uanselige felt nederst til højre i dit vindue:

win7 01

Hvordan får jeg min gode, gamle Hurtig-start i proceslinjen tilbage?

Jeg havde ikke arbejdet ret længe med Windows 7, før jeg blev voldsomt irriteret over den klodsede proces-linje. Først og fremmest har jeg indstillet den til at vise “små ikoner”, men alligevel manglede jeg den elegante “Hurtig start”.

Du får den tilbage ved at højreklikke et tomt sted på proceslinjen og vælge “Værktøjslinjer”, “Ny værktøjslinje”. Nu skriver du: %userprofile%\AppData\Roaming\Microsoft\Internet Explorer\Quick Launch i mappeboksen og klikker derefter på “Vælg mappe”. Nu har du igen Hurtig Start på proceslinjen.

win7 02

mandag den 21. juni 2010

Den fineste lille gave

Det hører bestemt ikke til dagligdagen, at jeg får små gaver på arbejdet. Men hvor er det dog dejligt, når nogen har det ekstra overskud, at de tænker på at glæde een.
Anledningen var en lille opgave fredag eftermiddag, som fik en snert af haster. Nogle gange kan ting godt vente til mandag morgen – andre gange er det rart, når der bliver handlet hurtigt.

Som påskønnelse fik jeg så dette lille kinesiske lykkedyr. Kan ikke helt blive enig med mig selv om, om det er en frø eller en tudse, men never mind. Den er så sød! Kan også rigtig godt lide den baggrund, som den er klæbet op på.
Måske vi er ovre i noget Feng Shui? Eller også er kineserne bare generelt glade for lykkedyr.

billede31

For at det ikke skal være løgn, så fik jeg den leveret i den fineste lille pose. Og lige mig, som elsker alle former for emballager!

billede30

Igen: Hvor bliver jeg altså glad for denne form for denne slags dagligdags nærvær.

Tak til giveren….

God karma og  “Carpe Diem”!

søndag den 20. juni 2010

Træt af pc

Til trods for de fineste intentioner i morgen omkring selv at vælge følelserne, så det kunne blive en god dag, så må jeg nok i første omgang kaste håndklædet i ringen.

P7270e011

Jeg er nemlig ved at sætte ny pc op. Kors!!!
Det er da nogenlunde lige så træls, som jeg var tilbøjelig til at frygte.

Der er ikke noget PS2-stik på den nye pc, så min fine ordning med at have tilkoblet to pc´ere via en lille omformer-boks røg sig en tur på den konto. Mega-træls!

Så har jeg nu i flere timer kæmpet med det mail-program, som følger med Windows 7: Windows Live Mail. Først var der svare problemer med at få sat regler op, så forskellige pc´ere i huset kan hente mails ned, der passer til den give person/mail-konto. Det er løst nu.
Så skulle der eksporteres mail fra Windows Mail og ind i Windows Live Mail. Da det begge er MS-produkter af nyere dato skulle man tro det ville gå som en leg. Næh nej. Jeg har måtte oprette samtlige mapper igen og manuelt kopiere indholdet. Måske jeg finder en listig support-beskrivelse af det om noget tid, når jeg har stunder at lede. Det havde jeg ikke i dag.

Nu har jeg så startet Windows Live Writer for at lave blog-indlæg. For nu at finde ud af, at alle tidligere indlæg ikke følger med. Ligger tilsyneladende ikke på serveren, og der er ikke nogen import/eksport-funktion. Det må jeg så også hen og studere;-)

Nu er jeg flad og der bliver ikke sat tv og printer op i dag. For slet ikke at tale om de myriader af øvrige programmer, som skal installeres.

Positivt: Pc´en er både lydløs og hurtig. Selve konfigurationen af Windows gik som en leg og der har ikke været nogle ting, som har drillet i forhold til, at det er et 64-bits styresystem.

Og positivt i forhold til morgenens indlæg: Jeg har set film med min søn på hans opfordring. Jeg kunne bestemt have været mere nærværende, men jeg har snakket med mig selv og vi er begge enige om, at dagen i dag ikke har været optimal til det nye fokus;-)

Lev dagen i dag

Vel også det, som vi i skolen lærte omtalt som “Carpe Diem”. Vil ikke påstå, at jeg helt dengang forstod, hvad der blev ment med det. Det gør jeg meget bedre nu – på det teoretiske plan hvert fald;-)

kaleidscope04

Den daglige praksis er – må jeg tilstå – voldsomt anderledes. Hvilket jeg udmærket véd men alligevel har godt af at blive minde om. Som f.eks. dette indlæg af Karen Klarbæk.

Hun skriver bl.a. : “Nyd de små ting dagen bringer, eller vælg bevidst, hvad du vil bruge dagen til.”
Som udgangspunkt er jeg bedst til det sidste – det viser sig i mine alen-lange to-do-lister, som sjovt nok har en tendens til at blive længere og længere. Det føles selvfølgelig rart at kunne strege noget på den, men ofte mest fordi det stod der og ikke så meget fordi jeg har glædet mig lige-nu-og-her over at gøre det.
Men det store spørgsmål er selvfølgelig også, om det så egentlig er et “bevidst valg” bare fordi jeg laver noget, jeg på et tidligere tidspunkt fandt nødvendigt. Næppe;-)

Så er der den med “Nyd de små ting, dagen bringer” – det er enkelt og smukt. Der er rigtig mange anledninger i mit liv til at glæde mig: Nærværet i familien, læsning, syning, pc, kreative gøremål, haven/blomster, glæden ved at lave mad (som jeg gerne vil dyrke noget mere) osv. osv.
En sådan listning får hurtigt overskrifts-karakter, så jeg vil gøre det mere konkret: I dag vil jeg bestræbe mig på, at være nærværende i dagens små gøremål – ikke mindst når ungerne kommer og vil fortælle mig noget eller foreslår noget, vi skal lave sammen. Måske tur til en legeplads? Høste deres kartofler fra spandene? Eller bage en kage?

Det overordnede budskab, som jeg skal have flyttet fra teori til praksis: Jeg har SELV stor indflydelse på dagen i dag, dens indhold, og hvad jeg får udvekslet af glæde med de mennesker jeg er i berøring med.

Lånt fra Karen, som har lånt det fra en anden: “Lav en god dag! “

kaleidscope10

lørdag den 19. juni 2010

Ny pc

Man skulle ikke tro, at det føles så stort, uoverskueligt, irriterende og besværligt at skifte pc. Og da slet ikke, når man betænker, at jeg arbejder fuldtids med det til dagligt;-)

Men det er anderledes, når det er eens egen pc end firma-pc´ere, hvor der er masser af værktøjer til backup, og hvor alt kører meget mere standardiseret. Jeg har levet med den nuværende pc i 3 år, og der er installeret SÅ meget og lavet SÅ mange opsætninger, som jeg skal have overført til den nye.

Selvfølgelig glæder jeg mig til at få skiftet pc. Den nuværende blev erhvervet indenfor få timer, hvor jeg var TVUNGET til at købe een, da den forrige dørkede over-night. Det blev så til en HP Slimline model med Windows Vista og kun een GB RAM. På daværende tidspunkt var Vista ikke særlig gammel på markedet men omvendt kunne man ikke mere købe nye pc´ere med Windows XP. Det har været til irritation lige siden.

Hardwaren var for øvrigt heller ikke noget at råbe hurra for. Dels har blæseren larmet meget (HP!) og dels var det low-profile grafik-kort, hvilket jeg fandt ud af ikke er en standard-komponent. Alt i alt har den været til garanti-reparation 3 gange: 2 gange grafikkort og een gang motherboard. Godt jeg havde investeret i en totalforsikring;-)

!cid_018001c4be57$5c26dee0$a18afea9@opasia

Selvfølgelig glæder jeg mig til den nye pc, og forventningen går mestendel på den øgede performance: 8 GB RAM, I7-processor, masser af USB-porte osv osv.

Det mega-store forbehold går på det kæmpe arbejde det vil blive at få etableret den nye pc. Programmer skal installeres, printer tilsluttes, tv-kanaler findes, plugins tilknyttes i billedbehandlingsprogrammer, backup af mails osv osv osv

Får brug for nyt mail program (Outlook?), skal finde afløser til Frontpage, hvilket antivirusprogram skal jeg vælge (Microsoft Essentials?), og mon der er mediacenter på den nye? Var ikke til at læse sig til i prospektet - HP´s support kunne heller ikke svare på det.

Jeg har ikke noget stort problem med, at det tager lang tid, men der er forskellige “dark horses” i projektet. Hvordan vil alle mine forskellige (og for mig livsnødvendige) programmer opføre sig på et 64-bits styresystem? Jeg har leget med Windows7 på andre maskiner, men det har kun været 32-bits og her var der ingen udfordringer. Faktisk positivt over hele linjen.

P5140069

Hvorfor så skeptisk, Anette?

Jo, på Vista´en var der SÅ mange problemer – faktisk en del ikke løst endnu efter tre år:
- Når begge mine to printere er installeret, kan de ikke anvendes fra alle programmer
- Der var ikke drivere til min (gode) HP7350-fotoprinter, som virkede under Vista
- Paint Shop Pro 8 går ofte ned ved beskæring af billeder – en funktion, som jeg bruger enormt meget
- Meget lang opstartstid
- Irritetedende UAC (som vist i øvrigt også er på Windows7)
- Afskaffelsen af det udmærkede Outlook Express – Windows Mail når det ikke til sokkeholderen

Heldigvis har jeg meget god hjælp at hente fra kolleger, Google, nyhedsgrupper osv. osv.

Jeg har fået lavet et dokument på foreløbig tre sider med de ting, der skal lægges på den nye pc. Og det skulle undre mig meget om der ikke bliver taget hul på projektet her i eftermiddag efter fodboldkampen…

Stay tuned…

tirsdag den 15. juni 2010

Dvd´ere

Jeg har brugt rigtig meget af den sidste uges tid på at finde ud af lave kopier af forskellige dvd´ere. Det sker lidt for tit, at ungernes spil eller en film har fået ridser og er ubrugelige. Det er kilde til stor irritation for både dem og mig. Nogle gange kan tingene ikke fås mere, og hvis de kan generhverves, så hverken kan eller vil jeg bruge penge flere gange på det samme.

bold04

Heldigvis levner diverse copyright-regler mig mulighed for at lave sikkerhedskopi til eget brug. Det har jeg så det, jeg har brugt rigtig meget tid på at finde ud af.

Først og fremmest gælder det om at få lavet en iso-fil af det givne medie. Det findes der forskellige programmer til. Man kommer et godt stykke med CDburnerXP – et program, som sjovt nok også virker fint med Windows 7.

Når man så har en iso-fil (som ikke må fylder over 4,3 GB), kan man brænde en dvd-kopi med brænderprogrammet Nero.

En anden hammersmart mulighed er at kombinere med Deamon Tools Lite. Når programmet er installeret kan man “mounte” iso-filen som et virtuelt drev.
Første gang jeg hørte om det, synes jeg det lød MEGET mystisk – nu hvor jeg har det inde under huden, synes jeg det er noget af det mest geniale! Kræver blot et lagringsmedie (f.eks. ekstern harddisk), hvor der kan ligge de meget pladskrævende filer.
En anden lille finte, som jeg blev opmærksom på undervejs: Mange eksterne harddiske er formattet med FAT32, som max kan håntere filer på 4 GB. Langt de fleste film og spil vil ligge tæt på dvd-skive-grænsen, som er 4,3 GB+. Dertil kræves et drev, som er NTFS-formatteret.

Uha – det blev et teknisk indlæg;-)

Billed-illustrationen lader selvfølgelig ane, at ugens andet store tema er: FODBOLD!

torsdag den 10. juni 2010

Blomsten Linnea

For første gang i mit liv har jeg set en Linnea Borealis blomstre i virkeligheden. Det er den blomst, som jeg er opkaldt efter;-)

linnea01

Den bagvedliggende historie er, at mine forældre er/var botanikere, og i de kredse spiller Carl von Linné en stor rolle, al den stund han var ophavsmand til den systematiske navngivning af blomster. Alt det dér på latin med slægtsnavn og artsnavn. Nå, men efter ham blev blomsten, Linnea Borealis, opkaldt, og efter den har jeg så fået mit (mellem)-navn.

Det er ikke en blomst, som vokser vildt i DK. Jo, som jeg husker teksten fra de botaniske opslagsværker, så er det noget med “er i nyere tid indvandret til bornholmske skove”. Men hverken dér eller i Sverige har jeg selv haft lejlighed til at se planten.

Sidste sommer fandt jeg den så i Langeskov Planteskole, og erhvervede straks to (dyre!) pottefulde. Har aldrig nået at få dem plantet ud i jorden, for (så vidt jeg husker) bør de have surbundsjord, og det kan vores bette have hvert fald ikke opbyde. Derfor står de fortsat i potter, og da jeg netop tog en lille havevandring i regnen, opdagede jeg til min absolut store både overraskelse og glæde, at der er myriader af blomster på vej. Det er altså lidt fedt….;-)

tirsdag den 8. juni 2010

Pixlr-print-test

Så er jeg i fuld gang med at lege med gratis-programmet Pixlr – det ER altså ikke særlig mundret at udtale. Hm….

Nå, men som bekendt arbejdes der med det (gratis) online program fra www.pixlr.com

Een af de vigtige ting for mig at få testet, er printfunktionen. Selvfølgelig kan der printes, men hvilken størrelse kommer billedet ud i? Burde være ganske simpelt, skulle man mene, men sådan er det tilsyneladende ikke.

Har arbejdet med dette grundbillede:

arbejdsfil004 

Efter at have brugt effekt fra Express-delen af programmet (http://www.pixlr.com/express/) har jeg arbejdet videre med brushes i editor-delen. Det gav dette resultat:

pixlr006

Billedet var på 440 x 440 pixel, som jeg printede direkte fra programmet til min HP7350-printer. Dårlig (stribet) kvalitet ved 300 dpi men flot kvalitet ved 600 dpi. Begge i samme størrelse på 15,5 x1 5,5 cm, da det kom ud på papir.

Tog jeg til gengæld samme billede og printede fra Paint Shop Pros billede-layout, blev billedet lille: 5,5 x 5,5 cm. Samme billede printet direkte fra PSP til min HP7280 printer gav flot udskrift på 20,5 x 20,5 cm.

Hm – fornemmer at jeg får udstillet min manglende helt-i-detaljen-forståelse for de forskellige elementer, der spiller ind ved print-størrelse;-)

Never mind! Jeg skal have målrette min printopgave til een bestemt printer, så nu har jeg lavet nogle billeder på 260 x 260 px, og de skulle gerne ende op med at blive på ca. 9 x 9 cm færdige. Det er hvert fald det, som jeg arbejder videre udfra pt.

Underet skete

Det lykkedes rent faktisk at få installeret printeren (HP7280) uden det store bøvl. Afinstallationen af tidligere printer var allerede foretaget for en måned siden, da jeg indleverede til reparation, så det var bare at sætte cd-skiven i pc og så gå i gang.

dingbat01

Efter ganske lang tids installation kom jeg frem til at udskrive et foto og surprise surprise: Det lykkedes! Egentlig mærkeligt, at jeg sidder med den følelse, for jeg har jo installeret printere tonsvis af gange, hvor det der gået godt. Men det sidder nok dybt i mig med ærgrelserne over den nuværende.

Een af de “små” irritationsmomenter er, at jeg nu ikke kan se min anden HP-printer fra Paint Shop Pro 8, som er mit primære billedebehandlingsværktøj. Det går fint nok fra f.eks. Word eller Paint Shop Pro 12. Det er een af de ting, som jeg glæder mig til at se forbedret, når jeg inden længe får en Windows 7-pc;-)

Erfaringsmæssigt vil jeg i løbet af de næste par dage blive tilbudt diverse opdateringer til printeren. Ganske mange megabytes store opdateringer. De sløver min pc så meget, at jeg allerede nu ved, at de bliver fravalgt.
Vil desuden gå i “Start”, “Kør” og skrive: msconfig
I det billede som dér kommer frem vil jeg under “Start”-fanebladet få fravalgt de HP-printer-“ting”, som ikke behøver starte op sammen med pc´en. HP-printere er simpelthen SÅ stygge til at lægge alt muligt (unødvendigt) snaller-funktionalitet ind alle vegne.

Printer-tilslutning

Så er der en fridag i farvandet, som er afsat til forskellige gøremål. Nogle af de der ting, som kan være svære at nå i dagligdagen, eller som er så stjerte-irriterende, at de ikke må få lov at ødelægge en week-end. Det aktuelle jeg har i tankerne er: Installation af HP-printer.

edderkoppepil

Det er en af HP´s lidt større modeller, som kan kopiere og scanne også. Ja, det kan alle printere vel efterhånden. Fax-modul har den også – det installerer jeg dog ikke. Også trådløs funktion, som ejheller anvendes.

Egentlig har den drillet mig lige fra første færd – det skyldtes nu nok så meget, at jeg arbejder med Windows Vista, som jeg heller aldrig er blevet bon-kammerat med.

For noget tid siden dørkede printeren med en af de dersens mere alvorlige fejl. Den blev googlet, og jeg geninstallerede drivere, nulstilllede til standardindstillinger og alt tænkeligt i egen-support-regi. Da printeren er udenfor den almindelige garanti, kunne jeg kun få telefon-support ved HP til  overtaksering på et 90-nummer. Jeg var ikke imponeret;-(

I stedet indleverede jeg printer, og fik den “swappet” til en anden af samme type. Den brugte jeg så pænt lang tid på at få installeret for så at finde ud af, at den tilsyneladende havde en hardwarefejl, så papiret ikke kunne trækkes frem. Nu har jeg så – meget meget møje og besvær – fået den “swappet” til endnu en “ny” printer, som skal installeres. Gad vide hvor meget af fridagen, som kommer til at gå med det?

Inden længe får jeg i øvrigt ny pc med Windows 7 – er i det hele taget spændt på, hvordan det kommer til at forløbe mht. installation af diverse programmer. Har en pænt gammel HP-printer, som Vista ikke kunne håndtere rent drivermæssigt – måske det vil gå bedre i Windows 7?

Når man arbejder med IT keder man sig aldrig;-)

mandag den 7. juni 2010

Middelsvær krise...

Da jeg ville lave foregående indlæg med Windows Live Writer, viste det sig at være umuligt. Kom med en "Forbidden error 403"-agtig ting. Det er noget tid siden jeg sidst har lagt indlæg ud, så det kan skyldes flere ting. Måske opgradering af Live Writer? Måske opdatering af Picasa? Øv øv øv!!!

Så var jeg nødt til (igen) at bruge Bloggers eget værktøj, som også dette indlæg er skrevet med. Nogen som kan hjælpe med Windows Live Writer-fejlen?

Pixlr

Så er jeg i gang med de første spæde forsøg på billedbehandling med gratis-programmet Pixlr. Læs meget mere på www.pixlr.com



Der er to grund-dele af programmet. Det ene er en foto-redigeringsdel – den har jeg brugt ved ovenstående billede. Først at farverne manipuleret en bette, så de fremstår mere markant end på originalen. Dernæst er der lagt den mørke vignettering (staves det mon sådan?) på – det er den mørke difuse kant.

Programmet har også en anden mere del, som går mere på arbejdet i lag, hvor man kan arbejde med tekst, brushes mv. Det vil jeg kaste mig over ved næste lege-seance.

Det er centralt for mig at vide, hvormeget de enkelte billeder fylder i print for umiddelbart arbejder (online)-programmet kun i pixels. Det bliver også en del af de kommende tests.

Det er udfordrende at arbejde med programmet, for jeg skal finde ud af at udnytte de muligheder, der ligger i det trods de åbenlyse mangler, som det selvfølgelig har i forhold til betal-bare programmer, som installeres på den enkelte pc.

Noget som jeg bemærker mig, er den åbne holdning fra program-udviklernes side. De har en blog, hvor de fortæller løbende om nyheder og opgraderinger. Ydermere beder de om imput fra os brugere til ønsker om kommende faciliteter. Det er da bare skønt!. F.eks. savner jeg en mulighed med at kunne lægge små grafiske elementer i rapport – en såkaldt “seamless tiling”. Spændende om den del kan finde nåde for udviklernes øjne og om den mon kan nå at komme med indenfor de næste par måneder, hvor jeg har brug for det.
Related Posts with Thumbnails