Viser opslag med etiketten zen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten zen. Vis alle opslag

tirsdag den 15. maj 2012

Fem Leveregler

De Fem Leveregler af Don Miguel Ruiz


1. Vær ren i dine ord
Tal med integritet. Sig kun, hvad du mener.
Undgå at sige noget du ikke mener eller sladre om
andre.
Brug styrken i dine ord i retning af sandhed og kærlighed.

2. Tag ikke noget personligt
Intet af, hvad andre gør, er på grund af dig.
Hvad andre siger og gør, er en projektion af deres egen
virkelighed, deres egen drøm.
Når du er immun over for andres meninger og handlinger, bliver du ikke genstand for unødige lidelser.

3. Lad være med at formode noget
Find modet til at stille spørgsmål og til at udtrykke, hvad du virkelig har lyst til. Meddel dig til
andre, så klart du kan for at undgå misforståelser, sorger og drama. Bare denne ene leveregel er nok
til at forandre dit liv.

4. Gør altid dit bedste
Dit bedste vil forandre sig fra det ene øjeblik til det næste; det vil være forskelligt alt efter om du er rask eller syg.
I alle situationer skal du gøre dit bedste, og du vil undgå selvbebrejdelse, selvkritik og anger.

5. Vær skeptisk
Tro ikke på mig, tro ikke på nogen andre, og vigtigst af alt tro ikke på dig selv - men lær at lytte.
Sandheden er altid tilstede bag alle dine overbevisninger og forvrængninger, klar til at blive hørt, klar til at blive oplevet.

fredag den 11. maj 2012

Zen for mødre

Denne bog erhvervede jeg mig for ganske kort tid siden. Endnu er det ikke meget, jeg har fået læst, men jeg er sikker på, at jeg bliver glad for den.

Det er nemlig damen bag denne blog, som er forfatteren:
Hele 3 ting
En blog jeg for nylig har tilmeldt mig, men som jeg allerede følger med stor glæde og interesse.

Bogen er erhvervet ved at skrive direkte til hende, som hun på bloggen lægger op til, at man kan gøre. Har sjældent været ude for så positiv en behandling i mail og forsendelse af bogen. Hun er nærværende i sin korrespondance og personlig. Gør mig glad.

Een af de måder jeg selv kan bringe mig i en Zen-tilstand er, når jeg vælger at gå hjem fra arbejde i stedet for at cykle. Der er ganske vist ikke særlig langt, men det er dejligt at give indtrykkene fra dagens hændelser lov til at bundfælde sig, inden hjemmelivet tager over. Nyder fuglesang, vinden i træerne, himlen og lader tankerne flyve.

Citat fra bogen: “Du ved du har brug for Zen, når du tænder for computeren, så snart du kommer hjem fra arbejde”.
Dermed har jeg allerede nu har jeg erkendt, at det kun vil være dele af visdommen, jeg kommer til at tage til mig;-)

tirsdag den 17. april 2012

Zen er din ven

Yngstesønnen er helt hooked på at klare bagning/madlavn ing alene. I dag valgte vi en kage-model, som var uden den tunge æltning. Jeg behøvede ikke rejse mig fra stole en eneste gang – alt var i kontrol.
Han er helt med på den med “flow” og alt blev husket fra søndagens kanelsnegle-bagning. Min introduceren til “zen” bliver også opfanget. Faktisk er det kendt stof for børnene i kraft af “Kungfu Panda” og alle orientalsk inspirerede serier, der kører på Cartoon Network.

Om kort tid er der nationale tests i matematik. Dér kan man jo godt komme ud for en opgave eller to, som virker svær, og hvor man ikke lige kan overskue, hvad den indebærer.

- Ro på
- Dyb indånding
- Tillid
- “Jeg kan godt”

Jo – zen er din ven;-)

Related Posts with Thumbnails