torsdag den 24. juni 2010

The Font Thing

Eet af mine helt uundværlige programmer er The Font Thing – det mest gudbenåede lille hjælpeværktøj til overblik over ens fonte.

win7 06

Da jeg nyligt skiftede pc fik jeg lejlighed til optælling: Pt. har jeg 2500 fonte at holde styr på – en pæn klat;-)

Windows standard-placering til skrifttyper (=fonte) er i Windows-biblioteket på C-drevet. Det har jeg ikke ændret på – til gengæld har jeg sorteret alle mine andre fonte i mapper som er navngivet med hver sit karakteristika og placeret samme sted i Windows-hierarkiet.

win7 04

Når skrifttyperne vises med selve programmet, ses eksempel som her – det gør det meget nemt at vælge den bedste font til en given opgave:


win7 05

Den egentlige grund til, at jeg så helt ENORMT glad for programmet er, at når jeg har åbnet en font-mappe som i eksemplet ovenfor, så bliver fonten også en valgmulighed i f.eks. Paint Shop Pro:

win7 07

Så såre mappen forlades i The Font Thing-programmet, er valgmuligheden der heller ikke mere i Paint Shop Pro.

Af oplagte grunde er det derfor eet af de første programmer, som jeg skulle have installeret på min nye Windows 7-maskine. Og hvad skete? Fejl med at det ikke kunne køre med 64bits styresystem;-(

Nå, jeg gjorde som jeg altid gør ved problemer: Google!

Fandt fluks denne artikel: The Font Thing på Windows 7.

Så nu er aktiverer jeg exe-filen til programmet direkte i stedet for at køre et set-up-program først (den metode skal jeg huske til andre lignende situationer!).
Samtidig har jeg ændret egenskaber for exe-filen til at køre i kompatabilitetstilstand for for “Windows XP med SP3).
Nu funker det bare!
Tjek-tegn sat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails