Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag

lørdag den 31. maj 2014

Blæst på terrassen


I går var en varm og solrig dag. Men alligevel kom der åbenbart turbulenser ind i haven, for dette syn mødte mig, da jeg kom hjem. Grrr!!! De er altså ikke helt billige de dér ler-potter.

Note to self: Fremover må jeg få investeret i nogle metal-potter.

søndag den 25. maj 2014

Det er en daglig glæde


Det er fantastisk at blive mødt af sådan et syn ved indgangsdøren. Ville egentlig have haft målt blomsterhovedet, men det er hvert fald 10+ - imponerende!!!


Efterhånden står der 5 planter ved siden af hinanden - den blå ved siden af vil nu også være med - de næste tre lader vente på sig en stund endnu. Der bliver formodentlig blomstringer mange måneder fremover.

tirsdag den 13. maj 2014

Ny Linnea-plante


For nogle år siden erhvervede jeg en Linnea-plante fra Langeskov Planteskole - den havde det fint i min have i et par år. Må have været lidt i trods, da jeg ikke har optimale jordbundsforhold til en surbundsplante. Men den er gået til forrige vinter, og jeg besluttede mig for generhvervelse.
Desværre kunne Langeskov ikke mere levere, så måtte bestille hjem over nettet. Det blev fra Lundhede planteskole i Jylland. 

To potter helt fyldt med plantemateriale - og som det ses af billedet var de i blomst allerede.


De er nu plantet ud - tænker jeg køber en pose sphagnum i nærmeste fremtid - lige præcis den plante skal have det ekstra godt i min have ;-)

tirsdag den 29. april 2014

Klematisser - jeg kan ikke få nok...


Her til aften fik jeg lavet "mandtal" over mine klematisser. Først denne skønne rosa variant, som står på spring med knopper. Den er lige ved min stol på terrassen så kan nyde synet hele tiden.


Denne springer vel ud om en fjorten dages tid. Store blå hoveder - er det mon Mr. President? Den har lige fået et nyt stativ at klatre op af, så den bliver rigtig flot i år.


Det ser også lovende ud med denne. De seneste par år har sneglene vundet kampen, men det kommer ikke til ske i år. Yngstesønnen og jeg inspicerer haven on a daily basis. Der bliver foretaget "park"-vandring hver aften, hvor vi snakker om fremskridt i haven. Hvilke blomster der er vokset og hvad der kunne plantes hvor. Er der mon ikke kommet knopper ved jordbærrene?
Så men den intense opmærksomhed, får sneglene ikke en chance i år!


Denne klematis er Nelly Moser - store knopper har den allerede. Den passer fint ind i den lyserøde-pinke samling foran. Stedmoderne ryger inden så længe - de får kun lov at være der, fordi de er så hårdføre i de første kolde forårsmåneder.


Er den ikke bare skøn? Hvis den havde været gul, havde den heddet "Tangutica" - ved ikke hvad den blå variant hedder. Det er en daglig glæde at kigge på den, når jeg låser mig ud og ind af hoveddøren.


Jeg kan snildt få plads til mindst 5 klematisser mere i haven. Fx vil der kunne sno sig to op af vores kirsebærtræ. Et sted, som godt kunne trænge til lidt forskønnelse ;-)


Aftenlivet på terrassen. Jeg kan næsten ikke d-r-i-v-e mig selv ind. Alle de små farve-glimt, når aftensolen sender sine skrå ståler ind...

søndag den 27. april 2014

Skovmærker



Så er det igen tid til duften fra skovmærker.


Kom tidligt afsted til Torvet - der var rigeligt at vælge mellem på det tidspunkt. Var jeg kommet en halv time senere, havde udvalgtet ikke været så stort.


Købte så mange, et der kan stables ;-)


To af dem er dog indkøbt til kollega. De når at miste friskheden, inden jeg kan komme til at aflevere dem. Men pyt - det er jo meningen, at de skal ligge og tørre ind og frigøre dufte hen over de næste mange måneder.

tirsdag den 22. april 2014

Lille glimt fra min forårshave


Stolpen fyldes efterhånden med små klenodier med den rette størrelse. Må nemlig ikke rage ud over kanten, for så når vestenvinden at blæse dem ned.

Klematissen er så småt ved at være klar med blomster. Har vel omkring 10 klematisser rundt omkring i haven men skal snildt finde plads til yderligere 5, hvis jeg hitter nogen i den kommende tid.


tirsdag den 16. juli 2013

Lyserød tid på terrassen


En buket lyserøde ærte-blomster.

Snart har jeg så mange lyserøde blomster på mit havebord, at jeg næsten ikke er plads til min taske og kaffe-kop ;-)

a-billede214
De er da bare ikke til stå for – disse sarte farver.

lørdag den 15. juni 2013

Æg i reden


For godt en månds tid siden, skød jeg dette billede.

a-billede140
Som man kan se her, er reden ganske godt skjult. Det var kun fordi vi så/hørte en forskræmt solsortemor flakse fra reden.

I mange dage var vi meget omhyggelige med ikke at nærme os reden, som ellers ligger lige ved havelågen, bærbeddet og vores spinatsuppe-jord-til-bord-tiltags-bed.

a-billede139
Efter 10 dage så der desværre således ud. Øv!

Kat? Skade?
Det var nu også en uheldig højde at lave rede i – kun godt en meter over jorden.

a-billede141
Denne lørdag morgen midt i juni ser stedet således ud. Ret godt kamoufleret ellers…

Det positive har været, at vi frit kunne bevæge os i haven her i foråret. Med “børnebørn” var det ikke gået helt så nemt…. ;-)

søndag den 2. juni 2013

Langsom dag i haven


Lørdag blev een af de helt guddommelige dage i haven. Lige efter mit hjerte.

a-billede137

Omdrejningspunktet er havebordet, hvor jeg sidder med min bog, min the/kaffe og min iPad. “Derfra min verden går….”.

Når jeg så sidder dér, putter jeg små gøremål ind – må ikke vare mere end 10-15 minutter (gerne kun 5).
- Jeg klipper nogle vildskud af hækken
- Sætter tiloversblevne spire-kartofler i kartoffel-spande
- Får sat de ny-indkøbte blomter i krukke
- Strør noget sneglegift
- Binder en klematis op
- Snitter en masse frugt, som jeg indtager med ungerne
- Tager et par billeder
- osv osv osv

Hver gang en lille ting er udført, så er det retur til basen og nyde det i laaang tid. Sådan kan jeg få en hel dag til at gå med “ingenting”.

a-billede133 
Naboens dværg-syrén havde forvildet sig ind på min side af plankeværket – dér hvor jeg ville sætte en blomster-kasse op.

a-billede131

De grene kom lige i en vase til samlingen af pink nuancer på havebordet.

a-billede135

I øvrigt kan det snart knibe med plads på havebordet – næsten ikke plads til kopper, bøger og tallerkener.

a-billede136
3 ud af de 6 duftpelargonier, jeg fik i fødselsdags-gave i den mørke oktober, står til rekreation. Må vist få prøvet med noget gødning af en art.

a-billede132 
Selvom det er en lille have, er der rig mulighed for variation, når havebordet bliver for trangt – her er udsigten fra liggestolen – den bliver også flittig brugt ;-)

mandag den 27. maj 2013

Jeg er til dufte...


Denne nellike står på mit havebord – egentlig burde den nok være plantet ud i jorden, men jeg holder så meget af duften.

a-billede126
Foråret er een lang perlerække af dufte, og i de seneste uger er det gået op for mig, hvor meget dufte betyder for mig.

a-billede122
Mine skovmærke-kranse tørrer mere og mere ind – og dufter mere og mere.

a-billede128
Syrenerne minder mig også om, hvorfor foråret er MIN tid.

a-billede129
Inden længe kommer denne…

a-billede127
…. og denne.

Dufte gør mig glad… !

torsdag den 16. maj 2013

Tørrede skovmærker


Nogle gange bliver man bare overhalet af dagligdagen. Således nåede jeg aldrig andet end at forholde mig teoretisk til, hvordan mine fine skovmærke-kranse skulle tørres.

De har klaret det fuldstændig af sig selv på et overdækket og tørt sted på terrassen.

Det kan godt være de duftede da de var friske. Men det er for ingenting at regne mod, hvordan de dufter nu. Flere meter væk.

Den duft bjergtager mig!

mandag den 13. maj 2013

Farver i haven


Igen i år må jeg konstatere, at der kun får lov at komme pink, lyserøde, hvide og blå blomster i min have. 

Alt gult og rødt er bandlyst.



lørdag den 11. maj 2013

Skovmærke


Så var den gal igen. Lørdag formiddag – avisrute – duften af skovmærke i det første vænge. Lige som sidste uge.

Godt nok havde jeg lavet halvfabrikata af kranse, så jeg selv ville kunne gå i gang, men vi valgte at tage forbi torvet.

Yeah!!!!
Der var en sælger som havde et par kasser med friske kranse.

a-billede118
To blev indkøbt. Flotte og velduftende er de.
(Jeg ville aldrig selv have kunne lave dem så flotte, så min pilekranse gemmer jeg til et andet projekt senere på sommeren.)

a-billede119
Foreløbig ligger de på bordet i haven og dufter. Men mon dog ikke jeg kan tørre dem? Nogen forslag til, hvordan jeg griber det bedst an?

lørdag den 4. maj 2013

En ny drejning på dagen

Det er ikke altid dagen former sig som forventet/planlagt.

I dag gik det “galt” tidligt morgen, da vi var ude og dele aviser ud. Det var allerede i det første vænge. Pludselig kunne jeg mærke duften af skovmærke.
Jeg kunne ikke se den, men den må have været der, for den duft er bare SÅ karakteristisk og går direkte ind i mit system.

(Billedet, som illustrerer indlægget, er lånt fra nettet.)

Men nu havde “Skovmærke” sat sig fast i mit indre univers, så vi kørte til Torvet inde i byen. Mit håb var at finde en skovmærke-krans, som jeg kunne hjemføre. Næh – nej – ikke en eneste af de handlende kunne gøre mig glad.

a-billede102
Så nu har jeg taget sagen i egen hånd. I eftermiddags fik jeg klippet denne stak små pilekviste.

a-billede103
De er blevet befriet for bladene.

a-billede104
Pile-blade ;-)

a-billede105 
Yngstesønnen overtog produktionen af pile-kransene, så pludselig lå der 6 kranse klar. Som en slags halvfabrikata.

Måske det i morgen bliver muligt at finde en skov med blomstende skov-mærker? Så laver jeg sgu´ da bare mine egne forårskranse.

Og således fik dagen en drejning i uventet retning. Dog udelukkende til den positive side…

Related Posts with Thumbnails