Amio - mine oplevelser

Jeg har tidligere annonceret, at jeg vil prøve at fortælle om mine oplevelse med forskellige salgssteder på nettet.

Det er jo en “ongoing process”, og jeg bliver klogere og klogere hele tiden – eller får hvert fald flere erfaringer.
De steder jeg forestiller mig at ville skrive om, bliver:
- Amio
- Trendsales
- QXL
… da det er disse steder, jeg selv har prøvet selv at sætte ting til salg.

I dette indlæg vil jeg koncentrere mig om “Amio”.

Koncept
”Køb og salg af håndlavede ting”.
Jeg kan godt lide, at siden er så fokuseret – det gør den til et meget mere overskueligt sted end de sider, hvor der også bliver solgt brugte ting og varer fra mange forskellige producenter.

Hvad jeg jeg solgt?
Jeg har indtil videre haft lagt billeder (grafik), lavendelposer og børnetøj til salg. Det er nok 2 år siden jeg oprettede min konto, men det var først i sommers jeg lagde tøj til salg.

Indtil videre har jeg solgt 1 (!) ting, og det var en kjole, som blev bestilt i en anden størrelse end den viste.
Skuffende? Ja!

Dog må jeg også indrømme, at jeg ikke selv har holdt det fornødne forkus og virkelig plejet og passet min butik. Jeg kunne have lagt endnu flere varer ud. Lagt endnu flere link på FB mv, så potentielle kunder blev ledt hen til stedet. Jeg kunne have lavet collager og minglet med de andre butiksejere. Alle disse ting ville jeg jo gøre, hvis det var en “rigtig” butik;-)

Plusser
Det har været meget dedikerede folk, som har drevet siden. Når jeg har mailet med forslag eller tekniske problemer, har jeg fået hurtige, venlige og personlige svar. (Siden er jo nu opkøbt af lauritz.com, men angiveligt skulle de samme folk stadig varetage siden.)

Jeg kan godt lide, at de ting, som lægger til salg, bliver vist med nogle flotte, store billeder.

I det hele taget synes jeg siden er gennemarbejdet, og teknikken funker godt.

Der er ingen uvedkommende reklamer, som forvirrer indtrykket. Skønt!!!!!!!!

Der er gode vejledninger til “kom godt i gang” og fine tiltag med præsentationer af produkter og butiksejere. Amio-folkene har været gode til at fremme en fællesskabsfølelse mellem butiksejerne. Næsten som var vi alle medlemmer af en stor kollektivbutik, hvor vi hjælper hinanden mod et fælles mål.

Man betaler først noget til Amio i det øjeblik en vare bliver solgt.

Minusser
Først og fremmest det manglende salg. Jeg kan følge med i andre butikker og deres salg. Det er ikke svimlende, hvad der bliver solgt – tror næppe nogen kan leve af det.

Det er svært holde økonomi i salg af små ting, men det kan næppe undre, da der oftest skal lægges porto oveni salgsprisen + butiksomkostninger til Amio.

Man kan ikke rigtig følge med i, hvormange der har kigget på ens varer – det kan man på både QXL og Trendsales. Det er selvfølgelig i princippet uinteressant om det er 0 eller 100, som har kigget på en bluse, man har lagt til salg – det selve salget, som tæller. Men så alligevel ikke – det er rart at vide, om der er aktivitet omkring ens ting. Eller om de er gledet så langt ud af søgningerne, at de slet ikke bliver set.

Når der er nogen, som stiller spørgsmål til ens ting, så får man en mail, men man kan ikke se, hvilken ting der bliver spurgt ind til. Det er for dårligt, og den feature har alle andre salgssteder, jeg kender.

Amio har en underside, hvor man kan stille udviklingsforslag, som så bliver ratet og man kan kommentere. Mangler dog et decideret forum, hvor butiksejerne kan diskutere mere åbent.
En Facebook-gruppe har de også, men den giver ikke det forum-agtige, som jeg efterlyser.

Alt i alt
Hvis ellers salget var noget bedre, ville Amio være det koncept, jeg gerne så videreudviklet til at blive en vinder. Er meget spændt på, hvad lauritz.com har i ærmet med denne side og med selfmade.dk.