lørdag den 7. januar 2012

En lørdag i klosterets tegn - historisk byvandring i Odense

Da ellers regnen havde lagt sig, begav yngstesønnen og jeg os på vej til centrum – det umiddelbare mål var at finde ud af noget mere om Gråbrødre Kloster lige midt i Odense centrum.

Baggrunden var, at vi i løbet af ugen havde haft en hel kædereaktion af input til vores kongeviden. Det starter med, at min søde kollega på kontoret spørger, om vi har været på ude og besøge stedet, hvor Næsbyhoved Slot lå. Øh næh – det havde vi sådan set ikke. Sandt at sige har jeg ikke hørt om det før, men det indrømmer man jo ikke gerne, når man nu ellers synes man har pænt styr på de konger, som har slået folderne i Odense;-)

billede959 
Vi tager lige et kort kig på stedet (billedet lånt fra Wikipedia) – må se at komme derud til foråret.

Nå, men så gik vi i gang med at finde ud af, hvem der dengang boede på slottet. Det var dronning Christine, der var gift med kong Hans, som havde residens dér. Vi er tilbage i begyndelsen af 1500-tallet og således før reformationen.
Hun levede et ret fromt liv og støttede bl.a. franciskaner-ordenen (gråbrødrene), som holdt til huse netop i Gråbrødre Kloster i midt-Odense. (Det var grundlagt af Erik Klipping i 1276.)

Det var i øvrigt Christine, som fik hyret Claus Berg (fra Holland) til at lave den fantastiske guldbelagte altertavle, som nu er at finde i Skt. Knuds Kirke.)

billede943 
Tilbage til dagens byvandring. På dette (uanselige) sted på Gråbrødre Torv ligger der en mindeplade, som er nedlagt i 2010.

billede942
Mange opdager den sikkert slet ikke, når de går forbi/over.

billede940
billede941
Og her har vi så et par datoer. 
Chr. d. 2 er ham med det stockholmske blodbad  – så har vi lige det på plads;-)

Teksten hele vejen rundt på pladen er som følger: 
“Dronning Christine valgte i 1510 Gråbrødre Kirkes kor som gravsted for den kongelige familie. Kong Hans og dronning Christine, prins Frans og Christian II lå begravet her indtil kirken blev revet ned i 1805. Da blev de flyttet til Skt. Knuds Kirke, domkirken i Odense. I 2010 blev denne tavle lagt over de tomme grave.”

Det var faktisk målet for dagen – ved selvsyn – at få uddybet denne artikel om “de kongelige gravmæler”.
Så langt så godt.

Vi ville også gerne ind og se den kirke, som fortsat skulle være på stedet, så vi smuttede rundt om hjørnet til indgangen fra Jernbanegade.

billede945
Ganske malplaceret står denne tavle der. Den er fuldstændig uden sammenhæng med noget andet omkring klosteret og hvis I kommer forbi, så læg mærke til, hvor uheldigt den står. Bærer i den grad præg af, at man synes den er for pæn til at smide ud men omvendt er der ikke noget ordentlig sted at sætte den. Sjovt!

billede946
Ved indgangen til den diminutive kirke, blev vi (desværre) men nok også forventeligt mødt med skilt om, at der kun er åbent 3 x 2 timer om ugen fra kl. 12-14. Og ikke i week-ender. Hey – hvad med os, som går på arbejde og i skole?
Nå, det må blive i en kommende ferie.

Men flot indgangsparti - Alfa og Omega….

billede949   
Så kiggede vi os i stedet rundt i den lille kostergård og fandt bl.a. denne forunderlige klokke. Gad nok vide om den er i anvendelse?

billede948
Svært at se på dette billede men monogrammet på klokken er “Chr III”.
Og hvor er det så lige, han kommer ind i billedet? Jo, han kom til magten i 1534 (Grevens Fejde, du ved), og det var således under ham, at reformationen blev indført i 1536. Derfor nedlagde han rigtig mange af de daværende klostre, og således også dette.

billede957
Derfor er det også ham, der er en statue af ved indgangen til Gråbrødre Kloster. I 1539 lod han det omdanne til Gråbrødre Hospital – klik ind her og læs mere om, hvad tilknytning H.C. Andersen havde til stedet.

 billede950
Da kirken jo var lukket for os i dag, var vi da bare detektiver med kameraet. Se fx. på disse sten – gad vide, hvilken historie om ombygningen, de fortæller?

billede951   
Jeg er sikker på, det spøger derinde ved nattetide;-)

billede952
Jeg er totalt fascineret af de mange grafiske indtryk – de klosterbyggere kunne bare det dér.

billede953

billede954

billede955

billede956

Variationer over tema.

billede958  
Da vi således havde suget en masse viden ud af Gråbrødre Kloster, begav vi os til Klaregade. Og hvorfor nu det?

Jo, den foretagsomme Christine grundlagde et kloster til det kvindelige modstykke af franciskaner-munkene: Clarisser-ordenen. Derfor ordet Klaregade. (Har levet hele mit liv i Odense og finder først i dag forklaring på dette gade-navn. Forunderligt!)

Klosteret skulle angiveligt have ligget i Bispegårdens Have – vi har fundet huset, men desværre kunne vi ikke komme ind i haven. Vi må hen og banke på en dag – måske biskoppen vil lukke os ind?

På vores liste over kommende historie-nysgerrigheds-tiltag:
- Bispens gård i Klaregade
- Besøg i Gråbrødre Klosters Kirke
- Til Næsbyhoved Slot
- Besøg i kælderen hos Kreditforening DK (hvor man skulle kunne se rester fra den oprindelige Albani Kirke)
- Besøg i Historiens Hus
- H.C.Andersens hus

Stay tuned….

3 kommentarer:

  1. Sikke en spændende lørdag i 2 har bedrevet.
    Jeg ku´blive SÅ klog i selskab med jer.
    :-)

    SvarSlet
  2. Det har været totalt spændende. Og hyggeligt at gå og småsludre om, hvad vi ser og får af tanker om historiens gang. Måske vi skulle lave en tur sammen en dag med ungerne? Uha - det tror jeg kunne blive rigtig dejligt.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails