søndag den 13. september 2015

Jeg savner min blog...


Den seneste tid har jeg flere gange grebet mig selv i savne min blog. Skulle jeg blive mere flittig her igen? Tænke tænke...


  • Er der nogen der læser hvad jeg skriver? Muligvis - får ganske lidt respons
  • Er folk generelt holdt op med at blogge? Både skrive og læse? Måske - synes mange andre kreative folk som var meget aktive - i lighed med jeg selv - er mindre aktive/stoppet
  • Har jeg tid? NOT! Min digitale tid er rigeligt fyldt op af (forsøg på) salg på FB, DBA og Trendsales. Samt mini-projekt med at uploade "dagens billede" taget med iPhone. Instagram-profil, Twitter og andre lignende steder får også sin del af den daglige opmærksomhed
Hvorfor overhovedet så skrive på blog? Jeg kan ikke (endnu) besvare det spørgsmål. Jeg har ikke noget ønske om at få mange følgere eller blive kendt. Faktisk vil jeg helst være ganske anonym. Alligevel er der noget tilfredsstillende ved at vise billeder frem og sætte ord på de tænker jeg gør mig om dette og hint. 

Går også og pusler med tanken om at lave en blog mere (måske afprøve Wordpress?) - den skal så udelukkende være til foto. Primært omhandlende iPhone fotos. 

Men som sagt har jeg slet ikke tid. Måske kan der ske en om/opprioritering hvis jeg bliver skarpere på mine bevæggrunde.


7 kommentarer:

  1. Jeg tror, at mange gerne vil have at deres blog bliver læst, men der kommer måske ikke så mange der ind og kigger.
    Når jeg skriver på mine to blogge, så er det som om at det er vigtig for mig, at vise hvad der sker omkring mig, men samtidig have noget privatliv.
    Så nogle ting skriver jeg ikke om, andre ting er begrænset, nogle ting jeg kan skrive meget om, men det kan let komme til at tage for meget tid.
    Men samtidig sidder jeg også tit med den følelse af, om der er nogen der vil læse det jeg skriver, for på den ene blog er der aldrig nogen der kommentere, er kun sket få gange, men på den anden er det sket nogle gange, men ikke tit.
    Så på en måde føles det lige gyldig det man sidder og skriver, men samtidig, så føler jeg, at hvis jeg ikke skriver, så bliver min stemme ikke hørt, for der er ingen der vil høre mig, hvis jeg ikke skriver om mine oplevelser, de ting der sker i mit liv.
    Så man skal virkelig føle om det er det rigtige man gør, og det er noget man gerne vil skrive om.

    SvarSlet
  2. Tak Cecilie for din fine og uddybende kommentar. Dejligt at høre respons.

    Mit bloggeri skal i bund og grund være noget jeg gør for min egen skyld. Når jeg nu ikke drømmer om at blive rig og berømt af det ;-)
    Sådan en slags offentlig dagbog, hvor der selvfølgelig er sorteret kraftigt i emnerne...

    Jeg fintænker....

    SvarSlet
  3. Tjaaaa, de tanker ser jeg hele tiden i blogland, - og gør mig også selv.
    Jeg kunne godt tænke mig en telefon, der tager rigtig gode billeder, og så ville jeg overveje at stoppe på bloggen gå helt over på instagram. Det er så nemt og hurtigt. Lige nu bliver det til noget halvhjertet noget....

    SvarSlet
  4. Eva: Jeg er både Instagram - endda med 3 forskellige profiler. Og det er fint at være dér men det kan på ingen måde give det samme som bloggen. Eller sådan er det hvert fald for mig. Det er meget mere flygtigt med Instagram og slet ikke samme mulighed for at knytte tanker på.

    Men du skal da have dig en god telefon ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige derfor, jeg foretrækker bloggen. Jeg har godt nok en profil på Instagram, men jeg bruger den næsten aldrig. Jeg kan nemlig rigtig godt lide, der er plads til tanker og historier

      Slet
    2. Jeg har også profil på både Instagram og Twitter, men bruger dem aldrig, for jeg føler, at det hurtig kan blive lidt for meget med at vise sig frem, man begynder kun at vælge de bedste af de bedste billeder, hvor på bloggen er det da lidt mere lige gyldig, billederne skal være gode, men ikke overdreven gode, man behøver ikke at leve op til noget på bloggen, man skriver bare det man brænder for, hvilket er det gode ved bloggen...

      Slet
  5. Lydert: Ja Instagram har slet ikke de mange nuancer som en blog har. Faktisk synes jeg stadig det er lidt af en gåde, hvorfor folk er SÅ glade for det sted. Virker meget døgnflueagtigt.

    Cecilie: Ja bloggen kan noget helt andet. Vidt forskellige medier - det er lige med at gennemskue hvor man selv vil lægge linjen.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails