torsdag den 17. juli 2014

Havemand


Een af fornøjelserne ved at leje sig ind i en boligforening er, at de også vil bestemme, hvordan der skal se ud. Der er kommet ny afdelingsformand og stilen bliver tilsyneladende lagt om. I slutningen af august er der annonceret en havevandring, hvor alle bedes:
- sikre at hækken er velklippet og max 180 cm høj
- ukrudt i hækken skal være fjernet
- fliserne skal være rensede
- der må ikke stå affald fremme inde i haven
- skur og andre ydre rum skal være velholdte
- der er også flere punkter - dem har jeg fortrængt...

Jeg kunne godt bruge noget energi på at skumme over den slags formynderi, men orker ikke at overføre det til noget reelt - vælge bare at rette ind og få løftet niveauet det nødvendige steder.

Vi har en hjørnegrund med dertil hørende meget hæk og ukrudt mm nedenunder - det så ca. sådan ud som på øverste billede.


Yngstesønnen var frisk på en sommer-tjans, og han har klart evner som havemand. Der er brugt mange timer hen over mange dage. Meget samvittighedsfuldt er rosengrene, ahorn, skvalderkål osv osv fjernet.


Nu ser hele hjørnegrunden ca. sådan ud. Hans løn indeholder også vedligehold frem til august men det skulle være overkommeligt, når forarbejdet er lavet så fint.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails