fredag den 18. juli 2014
Sommer-læsning
Lige nu bliver denne krimi sommerferie-fortæret.
Ikke en forfatter jeg havde hørt om før, men det er nu ganske velgørende at læse noget andet end de svenske damer eller Jussi Adler-Olsen (hvis seneste krimi, Marco Effekten, er noget af det mest langtrukne, jeg længe har læst.)
Sønniken og jeg kigger som regel ind forbi een eller to boghandlere lørdag formiddag - så lokker jeg ekspedienterne til at foreslå gode krimier efter deres hoved. Det kommer der ofte gode forslag ud af.
Kan hænde at det så efterfølgende bliver een af dem, jeg låner hjem fra biblioteket.... ;-)
Nå, men denne bog af Steffen Jacobsen er voldsom læseværdig. Velskrevet og spændende. Dansk upperclass erhvervsmiljø. En privatdetektiv og en politikommissær efterforsker hver deres bizarre sag, hvor sagerne (selvfølgelig) viser sig at have forbindelse.
Jeg har været heldig med krimier på det seneste for denne stod for tur inden da. På ingen måde hæsblæsende og thriller-agtig men ganske spændende.
Læser nu, at den faktisk også bliver filmatiseret inden længe - instrueres af David Fincher fra Se7en og House of Cards - det bliver et "must see".
Trailer fra "Gone Baby"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?