Stand-up comedy

Jeg tilhører den – tilsyneladende – minoritet, som ikke er til stand-up komik.
Faktisk har jeg ikke ret meget at have min aversion i, al den stund, at jeg ikke kender ret meget til det. (Sådan lidt Jan Gintberg, Mette Lisby, Mick Øgendahl osv osv…)

Det har min ældste søn klart i sinde at gøre noget ved. Han har længe presset på for at jeg skulle se diverse shows på online-medierne. Vi prøvede til en dag med Mick Øgendahl. Sønniken var flad af grin – jeg kunne dårligt knibe et smil frem.

Nå, men ud fra tesen om, at man må kende til det, man afviser, så kastede vi os i går aftes ind til showet “Anders” med Anders Matthesen.
Forunderligt for mig at sætte mig til rette i stolen til en forestilling, som jeg absolut INGEN forventninger havde til.
Jo, har hørt mange folk udtale sig positivt om netop denne komiker, men selv havde jeg ikke nogen ide om, hvad der ville møde mig.

Det var en positiv oplevelse. Sønniken havde gerne set, at jeg lå fuldstændig fladtrykt af grin hen ad gulvet. (Det ville nemlig være den bedste garanti for, at jeg nok en anden gang ville tage med til den slags.)
Jeg grinte meget undervejs – ikke hæmningsløst – men jo: Jeg følte mig meget underholdt.

Temaet var “Identitet”, og det blev der spundet mange ender over. Var det “Anders Matthesen”, som showet var om? Var det “Anden”? Eller var det simpelthen bare “Anders”? Som showet jo netop hed denne gang.

Stand-up går jo på de hurtige bemærkninger. De korte stand-alone-vitser. De hurtige grin. Kontant afregning fra publikum.

Faktisk tror jeg, at netop Anders Mattesen har mere på hjerte med sit identitets-emne. Der var meget mere rød tråd i det end mange stand-up´ere har (tror jeg nok – for jeg kender jo ikke meget til området). 

Showet består af en masse kvikke, hurtige betragtninger, hvor jeg fornemmer en alvorlig undertone. Selv foretrækker jeg nok alvorlig tilgang med store stænk af humor.
Er jeg kedelig – tjah – sikkert nok;-)

Der er også de uundgåelige platheder. Hvad sker der, hvis man på at værsthus skifter alle dialoger med “fadøl” ud med “fisse”? Beklager - men jeg kan altså ikke hulke mig af grin ned af stolen.

Men når alt det er sagt, så opfatter jeg Anders Matthesen (ikke “Anden” og ikke “Anders”) som en meget professionel og dygtig håndværker.)

Hvis jeg skal kunne tillade mig at have endnu mere nuancerede meninger om stand-up, må jeg jo “gå ind i det”. Så sønnikens julegave (han har givet afkald på overraskelses-oplevelsen juleaften) bliver en billet til Comedy Aid 2012.

Med alle de navne, der er repræsenteret her, skulle det nok blive mig et fornuftigt starter-kit indenfor genren;-)