mandag den 5. november 2012

Julemarkedsforberedelser

Så er vi i fuld gang med at samle ting til julemarkedet den første week-end i december.

Heldigvis har vi været i gang nogle år, og det betyder, at der er oparbejdet et vist form for lager. Der er også styr på alle de dér “administrative” ting, som hører til: Tøjstativ, kurve, skilte, bøjler, tape og masser af tjek-lister.

abillede898 
Sidste år fik vi lavet mange metal-kors – ikke alle blev solgt, så nu kan vi tage dem frem og bruge til årets salg

Men igen i år må jeg sande: Det tager lang, lang tid at lave ting, som jeg er tilfreds med – ting med sjæl og af kvalitet. Først er der hele den kreative proces, som ikke bare kan program-sættes og forventes lige at indfinde sig på bestilling lørdag eftermiddag fra 14-16.
Dernæst er der myriaderne af ideer: Papirstjerner, nålepuder, kræmmerhuse, nisser i mange afskygninger, små grantræer, syede bukser, bluser, futter, dukketøj, knapper, stofvægte osv osv osv osv
Men tiden rækker jo ikke til, at jeg kan nå at få det omsat til fysiske genstande fra oktober og frem….

abillede899 
Derfor må jeg – endnu engang – minde mig selv om at begynde jule-tingene i januar. Det kan godt være, at FB-vennerne mener jeg bare joker, når jeg fra 24. januar starter nedtællingen til jul – men det er IKKE for sjov!

5 kommentarer:

  1. Så rigtigt ... tænker også lige nu hvorfor jeg ikke gik i gang noget før ;0)
    men mon ikke vi når det alligevel ...

    SvarSlet
  2. Sådan er det da heldigvis, Merete;-)

    SvarSlet
  3. Ærgerligt jeg bor så langt væk, jeg er sikker på, du får lavet en masse skønne ting.
    Tak for opbakningen til kampen i går - selvom det jo desværre ikke hjalp

    SvarSlet
  4. Du er altså flittig.
    Der må bo en dejlig kreativ købmand i dig.
    Tjeklister og administration og produktion har I også styr på...
    God fornøjelse

    mange hilsner
    Hanne

    SvarSlet
  5. Lydert: Ja det bliver jo til en del ting;-)
    Så må vi se, hvordan det går AaB i dag - OB gik det jo ganske fornuftigt... hø hø

    VivaTex: Administratoren i mig fornægter sig ikke;-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails