tirsdag den 10. juli 2012

Mellemresultater i haven

De første kartofler blev høstet forleden, og efterfølgende tog vi en runde for at se, hvordan det går med de øvrige afgrøder.

Der er vel omkring 10 jordbærplanter, hvoraf de 4 er ødelagt af de mange store brune snegle, som lægger vejen forbi haven. Det er mange gange om dagen, at der bliver råbt “sneglealarm”, hvorefter synderen bliver hjulpet op på en gren og eskorteret ud i den lille nærliggende skov. Måske de selv finder vej tilbage i løbet af natten?

Nå, men med lidt sol og varme (!) skulle der kunne høstes jordbær indenfor overskuelig tid.

abillede617
På de 4 tomatplanter er der ret meget mere grønt løv end tomater, men det lykkedes da at finde disse to ved at dykke tilstrækkelig langt ind. Igen: Sol og varme om jeg må be´- tak!

abillede618
Så vidt jeg husker er dette Boysen-bær – det kan heller ikke vare længe (med sol og varme) før de er høst-bare.
Da jeg plantede busken for et par år siden, satte jeg den foran stuevinduet. Det var ikke smart, al de stund at den er – surprise – vokset ret meget. Nu er det ligesom for sent at flytte den.  

5 kommentarer:

  1. De dér store brune snegle, dem går jeg og halshugger et par gange hver aften. Jeg kan godt forstå de hellere vil være hos dig:-))

    SvarSlet
  2. Adr, dræbersnegle er ikke velkomne her. Mon ikke du skulle finde en mere gennemgribende måde at skaffe dem af vejen på. Så vidt jeg ved bliver en enkelt snegl til rigtig mange på en sæson.

    SvarSlet
  3. Mona: Ingen af os har det godt med gift eller direkte konfrontation - det nyder sneglene godt af;-)

    Eva: Jo, det burde vi måske. Kan være der findes nogle mere humane måder at holde dem væk på. Må undersøges.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan jo lade dem drikke sig ihjel i øl - det kan de godt lide. Du kan også indhegne hele grunden med et sneglehegn hvis du ikke ønsker at de skal dø.

      Slet
  4. Tjah. Nu er det såmænd ikke de store afgrøder vi skal have, så det får nok lov at være ved det nuværende nvieau. Har hvert fald ikke lyst til større investeringer.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails