søndag den 12. februar 2012

Ubberud Kirke - godt sted til en cache

Een af vores kongecaches omhandler Knud den Hellige og dermed også Skt. Knuds Kirke.

Skt. Knuds Kirke leder naturligt videre til Claus Berg og hans virke. Stor var min overraskelse, da jeg forleden aften læste, at han også var involveret i altertavlen i Ubberud Kirke nær Odense.

Denne skønne lille kirke har jeg et specielt forhold til, da jeg i mine teenageår kørte forbi dagligt med rutebilen (Kan svært forestille mig, at der er økonomi i stadig at have busdrift på denne lille bumlede vej, så den rute er nok nedlagt.)

I går var vi forbi Ubberud-hallen, hvortil B.67 havde forlagt dele af sit stævne. Det gav anledning til et gensyn med kirken og lidt forsken i kirken og Claus Berg.

Først opdager jeg til min store overraskelse, hvor gammel kirken er. Årstalsangivelserne er noget upræcise, men der lader til, at året 1308 nogenlunde sikkert. Her var den underlagt Skt. Knuds Kloster.

billede997

Altertavlen er dateret til ca. 1515, hvilket giver god mening i forhold til Claus Berg. Dog lader det til, at tavlen er lavet “på hans værksted” og dermed ikke direkte med hans egen involveren.

Nu til geocaching: Ville det ikke være oplagt at have cache ved denne smukke, gamle kirke? Selv bor jeg for langt væk til at kunne udlægge/vedligeholde den.
Når jeg kigger på geocaching-kortet, ser det i det hele taget ud til, at der er gode muligheder for at udlægge caches nordvest for Odense. Langesø-skovene er heller ikke ligefrem overbelagt. I SØ kan det snart dårligt lade sig gøre at finde en 161-meter fri zone;-)

Er der nogle friske geocache-udlæggere, der har lyst at tage udfordringen op?

(Billeder lånt fra internettet)

2 kommentarer:

  1. Det er godt nok blevet populært af geo cache ;-) Jeg har kun luret på det en gang, og der fandt jeg ud af af alle blyanter fra IKEA var hotte inden for den verden. Lyder spændende med den kirke, mon der er nogen som melder sig. Knus og en god aften til dig...vi ses på W

    SvarSlet
  2. Ja det er ganske gode de blyanter fra Ikea. Vil da bestemt tro, at nogle af de mange gæve geocachere tager udfordringen op i løbet af det næste halve års tid. Førstkommende "projekt" i de odenseanske geo-caching-kredse er et event d. 29. februar. Vi mødes i et fælleshus et sted, og så er der helt sikkert nogen, som sørger for frigivelse af caches lige i nærheden, som vi alle kan logge. Vi får nemlig en "souvenir" for logning lige præcis på den dag. Jo jo - geocachere ER skøre;-)
    Og ja: Vi "ses" på WF...

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails