søndag den 18. december 2011

Knud den Hellige udsat for geocaching

Her ser du det First Finder Certificat (FFC), som cachen var udstyret med. Den er allerede fundet, men da de medfølgende tekster “kun” er synlige for dem som selv geocacher, får I lige her en smug-kigger.

Endnu en cache i vores kongerække-serie.

Knud den Hellige er én de konger, som oftest bliver nævnt i forbindelse med Odense.
Levede fra ca. 1040 - 1086 - konge i de sidste 6 år af sin levetid.

knud den hellige1

KNUD SÆTTES DETTE MINDE
DEN KNUD DER HER BLEV DRÆBT
DANMARKS KONGE 1080-1086
MYRDET MODTOG HAN MARTYRKRONEN

På billedet ses yngste medlem af GeoLinnea - han laver spørgsmålene til vores kongecaches.

knud den hellige2

Som mange andre har jeg troet, at ruinen bag Odense Rådhus nok var resterne af den kirke, hvor Knud den Hellige blev myrdet. Ville ligesom passe med placeringen. Men næh nej. Ruinen er fredet, men det er faktisk en købmandsgård fra 1400-tallet.

I december 2011 er der ganske passede et krybbespil på stedet. Dog mangler hovedet af jomfru Maria - ganske upassende.

knud den hellige3

Jeg har altid syntes, det er er et frygteligt rod med, hvilken kirke han egentlig blev myrdet i. Der ligger pt. Skt. Albani Kirke (den katolske), ruinen bag rådhuset og så selve domkirken Skt. Knuds kirke. Det er ingen af disse steder, han blev myrdet.

Han blev myrdet i den daværende Skt. Albani Kirke, som var en vikingekirke, og som slet ikke findes mere.

Det er ganske få danske konger, som ikke ligger begravet i Roskilde Domkirke, men Knud den Hellige er én af undtagelserne. Hans knogler kan ses i krypten under alteret i Skt. Knuds Kirke.

knud den hellige4

Hvorfor blev Knud den Hellige overhovedet dræbt? Han havde i bogstaveligste forstand fået de jyske stormænd på nakken. Han ville opkræve tiender og på anden vis underlægge dem pengemæssige straffe for forseelser. Han blev jagtet hele vejen ned gennem Jylland og troede sig til sidst sikker i Sankt Albani Kirke - desværre var det en misforståelse.

Efter drabet begyndte arbejdet på at få ham gjort til helgen. Der skete undere ved hans grav, hvilket nok har været medvirkende til det positive udfald. Han blev kanoniseret i 1100. Ikke dårligt for handlen i byen at have en helgen;-)

Der er stadig stor interesse for Knuds knogler, for så sent som i 2008 var et hold retsmedicinere i gang. Én af de bemærkelsesværdige ting er, at det ikke er alle knoglerne, som stammer fra samme menneske. Kan det mon skyldes, at der skulle leveres relikvier i forbindelse med helgen-ansøgningen? De manglende knogle-dele måtte jo selvfølgelig suppleres med andre - bestemt en mulig forklaring.

Opgave 1
I hvilket jysk kloster søgte Knud den Hellige tilflugt
Børglum Kloster (23)
Gråbrødre Kloster (24)
Løgum Kloster (25)

Opgave 2
Hvem ligger i kisten ved siden af Knud den Hellige?
Erik Ejegod (12)
Hans kone (13)
Benedikt (14)

Opgave 3
Hvilken kirke blev Knud den Hellige dræbt i?
Skt. Knuds Kirke (0)
Sankt Albani Kirke (1)
Vor Frue Kirke (2)

Opgave 4
Hvor mange af hans brødre var danske konger?
2 (23)
3 (24)
4 (25)

Opgave 5
Hvad hed hans far?
Svend Garde (75)
Svend Tveskæg (84)
Svend Estridsen (96)

Opgave 6
Hvad hed hans kone?
Edel af Flandern (1)
Margrethe d. 1. (2)
Ingegerd Haraldsdatter (3)

Tallene i parantes henviser til den opgave, som – når den er løst – giver GPS-koordinatet til dér, hvor selve cachen med små skatte ligger.

Junior-cerifikat er også høstet, men det så sådan ud:

certifikat06

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails