Klokketårn

Tæt på klokken i Vor Frelser Kirke i Odense.

Jeg må nok sige, at der er forskel på den konfirmationsforberedelse, som min søn får, og den jeg selv fik for mange år siden. Jeg mindes ikke decideret, at vi terpede salmevers (så gammel er jeg heller ikke), men vi var i det samme lokale hele tiden. Læs: Kedeligt.

Det er på ingen måde det, ældstesønnen oplever. De har været på besøg i andre kirker, gennemgået alle lokaler i kirke-regi (inkl. kirkegård), snakket om ritualer, samler, Biblen, haft besøg af Afrika-missionærer osv. osv.

I dag var de så en tur oppe i klokketårnet. Det er bestemt ikke en af byens højeste kirker men alligevel en god og spændende oplevelse.

Muligvis ikke meget højt, men jeg kunne godt blive svimmel.

Yngstesønnen har været på “englekursus” i selvsamme kirke i løbet af ugen, så nu tror jeg vi alle drager til gudstjeneste på søndag. Det er efterhånden blevet VORES kirke.
Vi tager gerne den efterfølgende kirkekaffe med – en rigtig god måde at afslutte gudstjenesten på – vi har allerede haft mange gode snakke med folk fra menigheden.