Der har været alt for lidt tid og mulighed for geocaching i den seneste måneds tid. Nok så meget pga vejret.
Ved middagstid i dag blev der frigivet en cache.
Ydermere ganske tæt på mit arbejde. Hm….
Jeg så mailen en lille halv time efter frigivelsen. Mere hm…
Chance for at blive firstfinder?
Nu kender jeg jo en del af mine kolleger ganske godt, og der kunne godt være en enkelt eller to, som ville skynde sig at omlægge frokostpausen til en geocaching tur. Et blik på hvem, der havde lagt cachen ud, gjorde dog, at een af dem kunne udelukkes som first-finder-konkurrent;-)
Det blev først her til aften, at sønniken og jeg trillede forbi på en cykeltur. Skumringen var mere end skummel og stedet mørkt, men vi fandt nemt cachen og ovenstående fine Junior First Finder Certifikat kunne hjembringes.
Fra cachestedet kunne vi stå og kigge overmod min arbejdsplads og spotte det sted, hvor cache-udlæggeren har kontor. Lidt sjovt ekstra aspekt…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?