torsdag den 11. august 2011

Still geocaching


Nu har vi efterhånden fundet 11 geo-caches - under brugerprofilen GeoLinnea.

De har bestemt ikke alle været lige nemme at finde, og vi har stadig nogen på listen, hvor vi har besøgt lokationen – endnu uden at finde selve cachen. Så må vi afsted igen – måske med lommelygte? Måske med gummistøvler? Måske med notesblok, så vi kan udregne koordinater udfra diverse hints?

På billedet ovenfor ses een af de større logbøger. Nogle gange er de så små, at man nærmest ikke kan finde plads at skrive på;-)

billede779, 
Indtil videre har vi brugt GPS i mobiletelefon, og det er da gået meget godt. Dog har vi nu leget så meget med geocaching og er blevet så glade for det, at vi gerne vil investere os frem til næste niveau: Det er dermed en rigtig GPS. Den skulle efter sigende kunne vise os positionerne med en del bedre nøjagtighed. Det kan godt bruges – ikke mindst, når vi står i en skov. Eller på parkeringskælderen under IKEA.

Jeg havde ingen anelse om, at GPS-køb ville være en hel videnskab. F.eks. er “Garmin” åbenbart den klart foretrukne til geocaching og denne model helt anderledes end, hvad de fleste har brug for til en bil.
Den skal hedde noget med “H” i navnet for at angive den super-fintfølende antenne. Denne model skal vi selv indtaste koordinaterne. Hvis man vil ofre noget mere, vil der følge kabel med, så data kan hentes ind fra pc. Det må blive det (eventuelle) næste trin (koster dobbelt så meget).

5 kommentarer:

  1. Hvis du har en IPhone, kan du købe en app til 68 kr. Den er rigtig god.

    SvarSlet
  2. Rart, at tænke på, at I hygger med geocaching. Mon I har "fundet" den meget nær os?

    SvarSlet
  3. Menanne: Ja, vi har købt den app, og den er (selvfølgelig) meget bedre end den gratis. Dog er gps-senderen i telefonen for dårlig, så derfor glæder vi os til at få en rigtig gps. Hvis vi er heldige, ankommer den i morgen.

    Marthe: Nej, det har vi ikke. Men det vil jeg da lige være opmærksom på, når vi næste gang er i nærheden. Geocacher I?

    SvarSlet
  4. Det lyder spændende - men det går over min forstand :0)

    SvarSlet
  5. Tror ellers godt det kunne være noget for din, Karen. Hvis du bare lige kom lidt ind i det. Ideelt at kombinere med foto.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails