I disse dage er ældste-sønnens og min opmærksomhed drejet voldsomt i retning af geo-caching, så det kreative hviler for en kort stund.
Desværre har vi haft et par mistrøstige oplevelser, hvor vi har været på lokationen og ledt i lang tid uden at finde cachen. Så er det ikke så sjovt. På den anden side er det jo en del af hærdningen og giver ekstra glæde, når man så endelig finder een.
Vi er i gang med at erfare mange begynder-ting. Såsom ALTID at huske blyant/kuglepen, lommelygte og notatpapir.
I dag oplevede vi den tort at have ledt seriøst længe på nogle koordinater (derfra er billedet, så intet er røbet), som jeg havde fået noteret forkert ned. Fremover bliver der dobbelt-tjekket noget mere ihærdigt;-)
Observation 1: Der findes mange dræbersnegle og bænkebiddere derude i naturen!
Observation 2: Der er meget vådt alle steder.
Heldigvis fandt vi i dag en cache, så humøret er lidt for opadgående igen.
Synes det er et fantastisk og lærerigt univers. En ny måde at se lære om byen på. Læs f.eks. baggrunden for denne cache i Odense midtby:
Hvis krigen kommer.
(Sig lige til, hvis I ikke kan komme ind på linket – mener det bør være tilgængeligt, selvom man ikke (endnu) har lavet en geocaching-profil på sitet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?