torsdag den 21. april 2011

Quiz-tid

Af een eller anden grund er det på denne årstid, jeg får quizzet mest med ungerne. Ofte efter aftensmaden på terrassen får vi fundet Trivial Pursuit frem.
Lad det være sagt med det samme: Jeg går benhårdt efter de brune spørgsmål – dernæst de gule og så blå og grønne. Pink og især orange bør undgås for enhver pris!

For at støtte ungerne i den gule genre, har jeg udarbejdet en grundliste over spørgsmål, som de SKAL kunne besvare. Altså ikke, at de nødvendigvis kan det pt. men så hvert fald nogle centrale begivenheder og begreber, som det er godt at opfange facts omkring hen over tid.

Den ser lige pt. således ud:

  1. I hvilket land siges Dannebrog at være faldet fra himlen?
  2. Hvornår var Grevens Fejde?
  3. Hvornår var reformationen i Danmark?
  4. Hvem lod Runde Tårn bygge?
  5. Hvornår var den franske revolution?
  6. Hvad hed Amerikas første præsident?
  7. Hvornår var Slaget ved Dybbøl?
  8. Hvornår var systemskiftet og hvad er det?
  9. Hvornår var den russiske revolution?
  10. Hvornår var 1. verdenskrig?
  11. Hvornår var det store krak på Wall Street?
  12. Hvornår kom Hitler til magten?
  13. Hvornår var 2. verdenskrig?
  14. Hvad er Pearl Harbour specielt kendt for?
  15. Hvornår blev Danmark besat under 2. verdenskrig?
  16. Hvilket tilnavn havde general Rommel?
  17. Hvornår blev John F. Kennedy skudt?
  18. Hvornår kom den første mand til månen?
  19. Hvad hed første mand på månen?
  20. Fra hvilket land var Formand Mao?
  21. Hvad er navnet på de baltiske lande?
  22. Hvornår blev Berlin-muren bygget?
  23. Hvornår faldt Berlin-muren?

4 kommentarer:

  1. Ved du hvad? Jeg er forholdsvis stiv i historie, men talblind, jeg ville ikke kunne svare på halvdelen af spørgsmålene.

    SvarSlet
  2. Nej det er da også en masse årstal at holde styr på;-)
    Det vigtigste er også, at ungerne får en tidsmæssig fornemmelse af, hvornår de forskellige ting er sket. Jeg var pænt op i mit voksne liv, inden jeg vidste nok til kunne bare nogenlunde placere begivenheder i forhold til hinanden.

    SvarSlet
  3. Anette - det er super at hjælpe ungerne til at få noget paratviden....

    SvarSlet
  4. Det er hvert fald sjovt. Robert har foreslået en udvidet udgave - han vil gerne have noget ind om Martin Luther King. Det er jo en glimrende ide, så jeg må vist i gang med en side 2;-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails