Huset rummer faktisk mulighed for at tage billeder under næsten studie-lignende forhold, dvs med blitz fra forskellige vinkler og med i øvrigt korrekte lysforhold (= pærer med 5000 kelvin.)
De lysforhold har jeg ikke ved siden af min pc og sammen med mine øvrige kreative gøremål. Så hvis jeg lige hurtigt vil tage et billede, bliver det ofte gulligt eller blåligt. En del kan jeg korrigere for med billedbehandling – men træls alligevel.
Jeg har forsøgt at få almindelige pærer med 5000 kelvin, men det er nu ikke “sådan lige…”.
I stedet prøver jeg nu at få mig indrettet efter forholdene. Som baggrund har jeg oftest brugt noget stof, en bordplade eller gulvet. Det var ikke tilfredsstillende. Nu har jeg så investeret i ovenstående to farver nervøs velour – det krøller da i det mindste ikke. Eller gør det på en charmerende måde;-)
Billedet er taget ved dagslys er ok. Spændende hvordan det bliver, når jeg tager billedet ved alm. indendørslys i aften. Skal have leget en masse med kameraets indendørs-settings – vil nemlig også meget gerne undgå den indbyggede blitz.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?