fredag den 5. november 2010

Gæste-underviser

Så har der igen været fuld knald på undervisningen i billedbehandlingsprogrammet Pixlr.

Torsdagens hoved-emne var: Effekter.
Det overordnede formål var egentlig at få sig leget frem til begejstring for de mange muligheder, der ligger i tilføje effekter til et billede. Men som altid: Begrænsning skærper fantasien.
Hvis man bare sidder og leger løs og er totalt ufokuseret, bliver man færdig efter 5 minutter og synes “man har været det hele igennem”.

Næ nej…!

pixlr108

Ovenfor ses eksempel på et “grundbillede”. Eleverne fik så til opgave at lave tre billeder (med baggrund i egne portræt-fotos), hvor effekterne var “Gammelt look”, “Plakat-agtigt” og “Farve-amok”.

Her er mine bud på “Romantisk”, “Gammelt look” og “Plakat-agtigt”:

pixlr109

“Romantisk” – ofte kendetegnet ved et sløret look.

pixlr110

“Gammelt look” – har brugt effekterne Sephia og Scanningslinjer. Desuden en svag ramme i samme tone som selve billedet.

pixlr111

“Plakat-agtigt” – Farvene er gjort “grovere” og der er tilføjet en raster-effekt.

Det gik torsdagen med - fredagen brugte vi på at lave billeder i A4-størrelse, som skulle printes på en sort-hvid printer, og hvor outputtet skulle anvendes til en foldet pose. Eleverne var forlods fortrolige med at folde en pose (ikke nogen banal ting, skulle jeg hilse og sige).
Een af del-opgaverne var at forholde sig til en færdig ting, som har en rummelighed – den viden skal man nemlig bruge, når motivet komponeres på skærmen inden print. Kan jo ikke nytte, at ansigtet sidder på bagsiden af posen. OK (ja ligefrem ønskeligt) med en utraditionel beskæring, men det er ikke det samme som at “alt er lige godt”.

Jeg var lidt forbeholden for, hvordan billederne ville blive på sort-hvid printer, men det blev gjort til skamme. Mange af eleverne valgte effekter, som var sort/hvide og dermed kom den fornødne kontrast ind i billedet. Sjovt i øvrigt at iagttage deres evne til at inspirere og lære af hinanden.

pixlr107

Som det sidste i dag havde vi to store punkter: At fylde farve i et billede (både ensfarvet og farveforløb) og at arbejde i lag.

pixlr112

Ovenstående er et eksempel for et forløb, hvor man trækker med musen fra det ene hjørne til det andet. En elev rakte hånden op og spurgte, hvad der ville ske, hvis man stoppede halvvejs. Tjah, jeg vidste det ikke, men vi prøvede…
Jeg har en lærer-pc, hvor resultatet vises på tavlen, så hele klassen fik aha-oplevelsen af, at vi nu med dette værktøj kan lave et “landskab”.

Det kunne f.eks. bruges til billede af denne type, hvor jeg efterfølgende har lagt brushes på (det lærer de først om i næste uge.)

pixlr1132

Een af drengene fik også valgt et cirkulært farveforløb, som giver en helt ny og overraskende effekt. Sjovt at se deres egen fornemmelse for kvalitet blomstre. Efterhånden kan de godt se, når noget er “godt” og når noget “vist bør have et forsøg mere”. Han fik lavet et meget flot billede og blev straks hidkaldt som konsulent ved klasse-kammeraterne.
Et cirkulært farveforløb kombineret med en krølle-brush kunne f.eks. give dette resultat:

pixlr106

pixlr114

Og så var der lige det med “at arbejde i lag”. Her lærte de at hente flere billeder (eller tekst) ind over en baggrund. Det vildt smarte i det, er at billederne nu kan flyttes indbyrdes, og desuden kan de hver især tildeles effekter. Som herover, hvor der er lagt skygger på flere steder for at give dybde.

Jeg har jo arbejdet med grafik i 10-15 år, men det har mestendels været Paint Shop Pro, så præcis dette programs muligheder har jeg måttet sætte mig ind i helt fra grunden. Emne for emne laver jeg uv-materiale, som eleverne får til en mappe – forhåbentlig gør det det nemmere for dem at huske noget af det efterfølgende. Om ikke andet har jeg det til egen dokumentation;-)

Næste uge skal der læres om Skrifttyper og Brushes…

6 kommentarer:

  1. Spændende. Sikke mange muligheder.
    Jeg leder stadig efter et gratis program til mac, men indtil videre bruger jeg photoscape på en pc, og det rækker rigeligt til mit lille forbrug.

    SvarSlet
  2. Nu er dette jo udelukkende web-baseret - bruger blot Flash. Har du prøvet at klikke ind på www.pixlr.com og vælge "editor"? Måske du faktisk kan arbejde med det? Jeg kunne faktisk rigtig godt tænke mig at høre, hvad du oplever.

    SvarSlet
  3. Hej Anette, jeg får da helt lyst til at være med i klassen til dine timer. Super kursus du giver dem - kan vi andre melde os til noget tilsvarende? Jeg tror jeg kunne lære en ting eller to fra dig :-)

    SvarSlet
  4. Hej Juliane - ja, der er faktisk en del, som efterhånden har sagt, at de godt kunne tænke sig et kursus;-)

    SvarSlet
  5. Hej A
    Sjovt at se forløbet beskrevet på din blog. Jeg føler mig meget heldig og er en glad lærer. Tak fordi du orker at forberede et så stort forløb for min klasse.
    Vi ses torsdag.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  6. Og som du ved, Lisbeth, så er det mindst lige så stor en fornøjelse for mig at få denne udfordring. Det er en once-in-a-lifetime-ting, som jeg sætter meget pris på.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails