Projektet startede egentlig da jeg var på jagt efter noget helt andet – faldt over dette flotte mønster.
Jagten har i lang tid gået på noget garn af typen fra opskriften, men det er simpelthen bare ikke til at opdrive. Tykt (60 m/100 gr) og samtidig flerfarvet. Pyt, nu er det blevet til dette:
Mønsteret er voldsomt enkelt og går over to pinde. Sådan ser det ud fra retsiden:
Og vrangen:
Måtte slå lidt flere masker op end oprindeligt foreslået al den stund at garnet er tyndere. Stadigvæk kun sølle 65 masker på een række.
Regner med at det færdige tæppe bliver på knapt 50 cm x 60 cm. Dertil vil der så gå 300 gr. – det er vel ok?
Mega-pinde er i anvendelse – tror faktisk aldrig jeg har strikket med pinde 12. Bliver helt afhængig af, at det går så ukristelig hurtigt at komme derudaf;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?