lørdag den 19. juni 2010

Ny pc

Man skulle ikke tro, at det føles så stort, uoverskueligt, irriterende og besværligt at skifte pc. Og da slet ikke, når man betænker, at jeg arbejder fuldtids med det til dagligt;-)

Men det er anderledes, når det er eens egen pc end firma-pc´ere, hvor der er masser af værktøjer til backup, og hvor alt kører meget mere standardiseret. Jeg har levet med den nuværende pc i 3 år, og der er installeret SÅ meget og lavet SÅ mange opsætninger, som jeg skal have overført til den nye.

Selvfølgelig glæder jeg mig til at få skiftet pc. Den nuværende blev erhvervet indenfor få timer, hvor jeg var TVUNGET til at købe een, da den forrige dørkede over-night. Det blev så til en HP Slimline model med Windows Vista og kun een GB RAM. På daværende tidspunkt var Vista ikke særlig gammel på markedet men omvendt kunne man ikke mere købe nye pc´ere med Windows XP. Det har været til irritation lige siden.

Hardwaren var for øvrigt heller ikke noget at råbe hurra for. Dels har blæseren larmet meget (HP!) og dels var det low-profile grafik-kort, hvilket jeg fandt ud af ikke er en standard-komponent. Alt i alt har den været til garanti-reparation 3 gange: 2 gange grafikkort og een gang motherboard. Godt jeg havde investeret i en totalforsikring;-)

!cid_018001c4be57$5c26dee0$a18afea9@opasia

Selvfølgelig glæder jeg mig til den nye pc, og forventningen går mestendel på den øgede performance: 8 GB RAM, I7-processor, masser af USB-porte osv osv.

Det mega-store forbehold går på det kæmpe arbejde det vil blive at få etableret den nye pc. Programmer skal installeres, printer tilsluttes, tv-kanaler findes, plugins tilknyttes i billedbehandlingsprogrammer, backup af mails osv osv osv

Får brug for nyt mail program (Outlook?), skal finde afløser til Frontpage, hvilket antivirusprogram skal jeg vælge (Microsoft Essentials?), og mon der er mediacenter på den nye? Var ikke til at læse sig til i prospektet - HP´s support kunne heller ikke svare på det.

Jeg har ikke noget stort problem med, at det tager lang tid, men der er forskellige “dark horses” i projektet. Hvordan vil alle mine forskellige (og for mig livsnødvendige) programmer opføre sig på et 64-bits styresystem? Jeg har leget med Windows7 på andre maskiner, men det har kun været 32-bits og her var der ingen udfordringer. Faktisk positivt over hele linjen.

P5140069

Hvorfor så skeptisk, Anette?

Jo, på Vista´en var der SÅ mange problemer – faktisk en del ikke løst endnu efter tre år:
- Når begge mine to printere er installeret, kan de ikke anvendes fra alle programmer
- Der var ikke drivere til min (gode) HP7350-fotoprinter, som virkede under Vista
- Paint Shop Pro 8 går ofte ned ved beskæring af billeder – en funktion, som jeg bruger enormt meget
- Meget lang opstartstid
- Irritetedende UAC (som vist i øvrigt også er på Windows7)
- Afskaffelsen af det udmærkede Outlook Express – Windows Mail når det ikke til sokkeholderen

Heldigvis har jeg meget god hjælp at hente fra kolleger, Google, nyhedsgrupper osv. osv.

Jeg har fået lavet et dokument på foreløbig tre sider med de ting, der skal lægges på den nye pc. Og det skulle undre mig meget om der ikke bliver taget hul på projektet her i eftermiddag efter fodboldkampen…

Stay tuned…

2 kommentarer:

  1. Øøøhh, Danmark spiller da først i aften, men det er måske en anden kamp, du tænker på?
    Held og lykke med det hele. Det lyder som et større projekt, men det må være dejligt selv at kunne.

    SvarSlet
  2. Ja Eva, jeg har da også lige opdaget, at jeg er ude af synk med virkeligheden. Skal se om jeg kan finde en kanal, som viser eftermiddagens kamp i vores gruppe;-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails