fredag den 27. november 2009

Tanker om blogs

Har de sidste par dage brugt pænt meget tid på egen blog og på at kigge på andres - hvor ER der dog mange fine, spændende og inspirerende. Dejligt at være del af dette netværk. Eller er jeg egentlig det? Synes nemlig ikke rigtig, der er nogen som har fundet min blog. Dejligt at jeg har 4 faste læsere - men jeg vil da gerne have endnu flere. Kan godt se fidusen i at man har tilmeldt sig som fast læser til en udvalgt gruppe blogs.

Jeg har mere eller mindre besluttet mig for, at jeg godt vil sætte foden til og bruge den fornødne tid på dette univers. Hvilket bl.a. jo vil indebære indlæg indtil flere gange om ugen. Gerne krydret med billeder. Det primære omdrejningspunkt på min blog er "det kreative". Det fordrer jo så ligesom, at jeg selv er i gang med at lave noget, så jeg har noget at vise frem. Eller i det mindste har det i fokus, så jeg har noget at skrive om.

Nå men tilbage til historien om "Hønen og ægget". Der kommer ikke nogle læsere, hvis jeg ikke er flittig uploader. Og jeg har ikke lyst til at være flittig, hvis der ikke kommer nogle gæster, som skriver kommentarer eller på anden måde viser, at de har "set" bloggen.

Jeg er ret vild med give-away tanken. Og det er af flere grunde. Dels synes jeg det er rart blot at give noget væk. Har altid syntes det var sjovt at mine ting pludselig fik rum og plads i andre folks liv. Dels er det også en udmærket måde at få læsere til at give opmærksomhed til bloggen. De vil selvsagt ikke blive ved med at følge den, hvis ikke der jævnligt sker noget interessant, men det må een jo så bare sørge for.

Summasummarum er jeg ved at være klar til selv at kaste mig ud i Give-aways. Startede med i går at få lagt links ind til dem, som jeg har fundet "so far", og hvor jeg har meldt mig i lod-tildelingen. Alle mine egne ting er afleveret til julemarked og kommer først retur mandag, så mon ikke jeg primo næste uge får lavet min egen første-give-away-og-nu-håber-jeg-at-nogen-opdager-det-så-jeg-ikke-selv-skal-beholde-gaven;-)

1 kommentar:

  1. Hvor spændende. Det glæder jeg mig til :-)
    Tak fordi du har lavet et link til min side.
    God weekend :-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails