London - volume 6

Da vi gik udenfor Parlamentsbygningen overhørte jeg en stump af en samtale fra nogle andre turister. Pludselig fik jeg den ide, om det mon ville være muligt at overvære en debat i Underhuset.

Det er jo ellers ikke fordi de virker særlig indbydende overfor gæster ;-)
Nå, men vi gik til een af indgangene og afkræftede, at det var en rundtur vi spurgte til. Nå, om det så var den store eller den lille debat, vi var interesserede i. "Whatever comes first", svarede jeg. Så blev vi spurgt til, om vi havde sakse, knive eller andre skarpe genstande, og om vi var klar på et sikkerhedstjek. Jo jo...

Dette var fuldstændig uplanlagt fra vores side, så oplevedes som ganske eventyragtigt pludselig at stå i parlamentets indergård som billedet øverst er fra.

Vi var så igennem tjek af den type jeg forestiller mig, at man kommer igennem i en lufthavn. Udfyldelse af formularer, gæstekort om halsen og formaninger hver gang vi mødte en ny "official".

Inde i selve Underhuset måtte vi ikke tage billeder, men i denne mega store forhal blev det til et enkelt skud.

Masser af plader i gulvet fortalte historier...

Desværre var det herefter slut med at tage billeder.

Men vi oplevede ceremonien med at "Speakeren" gik ind i salen - vil mene at den rolle svarer til vores hjemlige "Folketingets Formand". Alle de fremmødte (der var nok nogle hundrede) var helt stille, da han i procession men 5-6 andre skred gennem forhallen.

På prospektet ovenfor ses indretningen af Underhusets. Til venstre sidder dem i regeringen - til højre dem i oppositionen. Speakeren sidder lige midt for og holder styr på det hele.

Vi overværede en spørgerunde til Udenrigsministeren (Boris Johnson) og der var også en anden minister, som besvarede en del. Supertræls at vi ikke måtte tage billeder!

Billedet er fra et 24-siders hæfte, som indeholdt denne dags forløb. Der var ca 25 spørgsmål meldt ind i forvejen. Det var om Indien/Kashmir/Pakistan, Syrien, Putin, flygtninge, Somalia og igen og igen spg til Brexit og hvordan det dog skal gå.

Boris Johnson er jo som bekendt ganske farverig og tonen i Underhuset er noget mindre formel end i DK. Det fik vi rig lejlighed til at opleve. Der blev bandet, grinet og leveret sarkastiske kommentarer.

Vi undrede os over, at der var en idelig rejsen sig op og sætten sig ned. Bagefter har jeg fundet ud af, at det er den måde man "klapper" på og dermed viser man er enig med den som lige har talt. Sjovt!

Det blev til en times tid - super læring i udenrigspolitik. Man fornemmer historiens vingesus i den by.

PS: Vi så John Kerry i kortage een af dagene - også Stephen Kinnock dukkede op i gadebilledet een af de andre dage.