søndag den 23. oktober 2016

London - volume 1


Efterårsferien har yngstesønnen og jeg tilbragt i London - en konfirmationsgave fra hans mormor.

Vi valgte at rejse med bus - jeg er ikke så fortrolig med flyrejser og ville gerne selv have en tur, hvor jeg ikke skulle tænke på al mulig planlægning undervejs. Det rummer dagligdagen rigeligt af i forvejen.

Den overordnede plan:

Lørdag: Afrejse (tidligt!) fra Odense - overnatning i Venlo i Holland - kørte under kanalen til UK
Søndag: Indkvartering aften - småproviant indtaget på hotellet
Mandag: Sightseeing med dansk guide - Tower - Sct Pauls - aftentur i Notting Hill
Tirsdag: På egen hånd - Westminster - Parliament - Midtbyen - Mamma Mia om aftenen
Onsdag: På egen hånd - Campden Town - Covent Garden - Shopping
Torsdag: Afrejse - sejltur på Themsen - Greenwich - overnatning i Antwerpen
Fredag: Laang køretur hjem - ankomst Odense sen aften

En anden ting, som er så tiltalende ved busrejseformen er, at der en rejseleder med, som fortæller små relevante wikipedia-agtige indlæg undervejs, som vi kommer frem. Lidt om Elb-tunnelen, lidt om Bremen, lidt om Dunkerque osv osv


Google Maps var vores ven undervejs. Der var godt nok wifi i bussen, men på store strækninger var den ikke-virkende - Google Maps taler åbenbart direkte med satellit, for den holdt os hele tiden orienteret om placering. Det er overraskende vigtigt, når man er så mange timer på vejene..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails