lørdag den 18. juni 2016

Berlin - del 1


Tur til Berlin har længe været planlagt. Sammen med en veninde. Blot 3 overnatninger. Hvis vejret tillod det, ville vi primært cykle rundt.

Jeg har været i Berlin 3 gange før, men det er mange år siden. Som udgangspunkt ville vi IKKE bruge tid på de turistede seværdigheder. Blot lade byen komme til os...

Vel ankommet første dag begav vi os på gåben rundt i området ved Hauptbahnhof. Det førte os bl.a. forbi rigsdagsbygningen.


Tiggerne er undertiden svære at skille ud fra avanceret gadekunst.


 Første bar-besøg nær rigsdagen. Jeg prøvede ihærdigt spotte en alm øl på kortet, men alligevel endte jeg med sådan en frygtelig ting. Endda med sugerør. Føj!


 Det var et eksotisk sted vi havde valgt at sidde og studere den forbipasserende menneskemængde. Store horder af, hvad vi vurderede til at være diplomater - fra alverdens lande passerede forbi. Alle bygninger i nærheden osede også af "ambassade" og "konsulater"...


iPhone og modlys. Jeg tog bare et billede på random-måden. Rigtig turist-skud.


Vores gåben bragte os ned mod Potsdamer Platz, hvor jeg selvfølgelig havde forventet en masse bygninger af internationalt tilsnit. Men havde nu også håbet på en stille og rolig midte, hvor man kunne sidde og iagttage det pulserende liv på eet af byens trafik-knudepunkter.
Jeg synes mest det var støjfyldt og kaotisk. Øjet kunne dog dvæle ved disse giganter.


En kunst at undgå alle de internationale kæder, hvor der tilbydes spisning. De ligger tæt og med plads til flere hundrede gæster. Vi opsøgte små steder med atmosfære.


Wienerschnitzel med lun kartoffel-agurkesalat og (ordentlig) øl. Umanerlig lækkert.


Tilbage mod Brandenburger Tor.


Byens kanter...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails