torsdag den 24. december 2015

Made in Denmark


I noget tid har DR vist serien "Made in Denmark" - jeg blev opmærksom på den temmelig sent, men nu halser jeg efter at nå at se den, inden den bliver taget ned om ganske få dage/timer.

Indtil nu har jeg set tre udsendelser. Men smeden fra Christiania. Træmanden fra Vesterbro og smykkedamen fra Århus.

Totalt spændende!!!

Har I set den?
På skift besøger de hinandens værksteder. På skift lærer de fra sig. De får en bunden opgave (hvor de inden har lært et par teknikker) og derefter en fri opgave med et tema. Fx "noget til opbevaring".

Det er fascinerende at se, hvordan kreative og fingerfærdigt begavede mennesker vover sig ind på område de aldrig har været før. Hvordan de laver skitser og får de mest fantastiske resultater.

Vi køber alt muligt importeret bras fra fjerne lande eller sågar fra Polen eller andre "nære" områder. Jeg vil til gå efter noget dansk. Lavet af danske kunsthåndværkere. På danske værksteder. Med håndværks-traditioner, som er udviklet her i landet. Noget hvor det er en dansk familie, som direkte får en indtægt, og hvor jeg kan fortælle min glæder over det, som jeg køber direkte til skaberen.

Heldigvis synes yngstesønnen også det er spændende fjernsyn - lige en snert af konkurrence inde over - det går man nu aldrig fejl af ;-)

Foreløbig står denne på min ønskeseddel:


Der vil komme flere ting til. Fx keramik-krus. Mere om det senere...

2 kommentarer:

  1. Dem har jeg ikke set, - gad vide, om jeg kan nå det..... Jeg kan da prøve!

    SvarSlet
  2. Ja skynd dig, Eva. Er sikker på det liiige er noget for dig ;-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails