søndag den 16. november 2014

Stenalderbrød


For et par uger siden kom jeg i gang med at bage stenalderbrød.

En veninde inspirerede mig til det, og allerede fra start var jeg klar over, at jeg var nødt til at investere i den ultimativt gode form. "Gad" simpelthen ikke eksperimentere med de almindelige forme jeg har.

Den er ikke billig. Faktisk er den HAMRENDE dyr!!!
349,- står den til og ikke liiige sådan een der er på tilbud og nedsat.

Never mind. Beslutningen var taget. Det var straks værre da jeg forlods fik læst reviews. Folk var ikke nødvendigvis tilfredse. Jo, forme som var købt for længere tid siden var ok, men dem som er købt i nyere tid (eller fra en bestemt sending?) var ikke gode nok. Efter få gange (og trods korrekt vask (som er skylning i varmt vand) var belægningen begyndt at skalle af.
Hm...

Jeg konfronterede dem med det i forretningen, hvor jeg købte. De bekræftede det faktisk. Men rådede mig til at beholde bonen så ville der INGEN problemer være mht eventuelle reklamationer fra min side.

Jeg vovede....


Som det ses af opskriften nedenfor er det ejheller billige ingredienser. Men det skønneste er at der INGEN hakning eller findeling er nødvendig. Det er seriøst den nemmeste opskrift jeg nogensinde har været udsat for.

Formen er til 3,3 liter - så meget kan dejen ikke udfylde, så for at undgå at brødet blot fylder den nederste del, har jeg "blokeret" med noget bagepapir i den ene ende.

Da brødet var færdigbagt, så trillede det simpelthen af formen. Skønt at have investeret i det rette værktøj.


Det var meget nemt at skære i tynde skiver. Fik pakket en masse små pakker til fryseren med 4 skiver i hver. Dem henter jeg nu frem efterhånden - så gør det ikke noget, at det er dyrt at fabrikere.

Det smager simpelthen bare skønt - en fin næsten-kage-ting... ;-)

Opskriften:

Ingredienser:
100 g græskarkerner
100 g solsikke kerner
100 g mandler
100 g valnødder
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
5 æg
1 dl ekstra jomfru olivenolie
2 tsk Læsø eller Himalayasalt


Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienser i en skål
Bag brødet i en time ved 160 grader (forvarmet ovn)

2 kommentarer:

  1. Jeg har to af de forme, - og ud over det pæne navn (!), så er de altså bare så gode. Men de er også "gamle".
    Fint råd at gemme bon´en.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails