lørdag den 18. oktober 2014

Instagram




Så kom man lige på Instagram også. Eller rettere: Jeg er begyndt at bruge det for har faktisk haft en konto i lang tid. Var ikke imponeret af funktionaliteten - måske det skyldes at jeg forventede at kunne se noget fornuftigt fra en browser på pc - det kan man ikke ;-)

Bemærkede at en del bloggere ikke var så aktive bloggere mere - angiveligt bruger de tid på Instagram i stedet. Hmm....

Så mig ind på Instagram på iPad - uden at jeg tilsyneladende har gjort noget som helst, har jeg fået 43 følgere. De har ikke haft meget at følge ;-)

Nu er jeg blevet aktiv...


Pludselig bliver det værdifuldt, at telefonen kan tage billeder i kvadratisk format. Har altid holdt meget af det format - fedt at det nu kommer til anvendelse i denne sammenhæng.

Hvert billede skal have nogle tags på - efterhånden er jeg oppe på over 10 tags pr. billede (vil jo gerne ramme både dansk og engelsk - måske også tysk) - gad vide om der ikke findes en måde at "huske" tags på? Måske andre apps, som integrerer med Instagram. Input modtages med kyshånd.


Hvis det skal give mening = at man bliver "set" og "fulgt", er man nødt til at markedsføre sig selv. Hader faktisk den del, men sådan er det game nu engang. Så jeg finder spændende folk at følge - går efter dem med knap så mange billeder/følgere. Vil også kun følge dem med en fokuseret profil - fx tøj, syning eller materialer. "Gider" ikke følge folks generelle liv og hvor kun hvert 10. billede er interessant for mig. Samme strategi er lagt for min egen konto: Kun syet børnetøj.

Lidt senere må jeg arbejde i, hvordan jeg kan sætte et link ind til min konto her fra bloggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails