tirsdag den 15. april 2014

Tv-serier


Film er blevet den helt store fællesnævner for mig og ungerne. Der er de film/serier, som jeg selv ser. Dem jeg ser med ældste-sønnen, dem jeg ser med yngste-sønnen og dem vi ser alle tre sammen. Det bliver altså til nogle stykker, når jeg kigger på, hvad der pt er "i gang".

Som udgangspunkt tænker jeg:
- Serier - det er ikke noget for mig - passer ikke ind i mit liv. Gider ikke være bundet af længerevarende forløb.
- Amerikanske serier - de er hjernedøde og fordummende. Dåse-latter og dårlig kvalitet.

Jow jow - fordomsfuld som altid....

Først er der "House of Cards" fra billedet øverst - om intrigerne i amerikansk politik. Fantastisk - ikke mindst pga Kevin Spacey´s skuespil. Er halvvejs igennem 2. sæson - mon ikke jeg får set færdig her i påsken.


"Blue Bloods" - fra politi-livet i New York. Den har en ret glansbillede-agtig opfattelse af verden og mennesker. Men den glider ned sammen med aftensmaden...


"Orange is the new black" - da jeg hørte beskrivelsen, var jeg ret forbeholden. "Kvindelig biseksuel narkosmugler, der afsoner dom i kvindefængsel. Vold, narko og lesbiske kvinder."
Fordomme gjort til skamme - fantastisk velspillet og underholdende serie. Men både ungerne og jeg lærer nogle nye ord og mulige adfærdsmønstre..... ;-)


"How I met your mother" - jeg holdt stand længe. 9 sæsoner med over 20 afsnit i hver. Det er altså mange timer, hvis man tæller sammen. Hvert afsnit varer dog kun 20 minutter, så det passer lige med "til aftensmaden". 
Og nu holder jeg af den - letbenet underholdning - men personerne er sjove. Jeg håber stadig på, at "Ted og Robin giver hinanden et kys i enden". Jeg er kun midt i 2. sæson (yngstesønnen har været alt igennem, men nu genser vi sammen), så det varer laaaang tid inden jeg finder ud af det.


"Dead like me" - ikke en serie, jeg overhovedet kunne have fundet på selv at kaste mig over. En død pige, som hjælper andre med at dø. Men faktisk ganske interessant - og med ret høj rating på IMDb.


"Prison Break" - serie af MEGET høj kvalitet. Er ikke nået voldsomt langt ind i den - een af grundene er, at hvert afsnit er ganske langt. Velspillet og med intelligent plot - den glæder jeg mig til at fortsætte med at se.

"Modern Family" - MEGET underholdende serie. Vi er i fuld gang med 4. sæson (vi er så glade for den, at vi har købt de to sæsoner, som ikke var på Netflix i dvd-form - i dyre domme!). Passer også lige med et afsnit til aftensmaden.


Så sniger der sig en engelsk serie ind. "Downton Abbey" - den huserer på DR for tiden, men jeg kunne ikke komme til at se første afsnit, og man kan ikke på nuværende tidspunkt gense fra starten. Derfor er jeg hægtet af denne serie indtil videre - må vente til den udkommer på dvd. Grrrr!!!!
Hvem der dog bare havde haft styr på at optage fra fjernsynet.


"Game of Thrones" - jeg har set først afsnit og var IKKE imponeret. Men mange jeg kender siger den er FANTASTISK, og IMDb giver den også hele 9,5. Har lovet ældstesønnen at komme ordentlig i gang med serien her i påsken. (Skal dog lige have set nogle af de ovenstående færdig først.)


"Silicon Valley"-serien taler sønniken også varmt for. Er vist først lige dukket op. Den må også have en chance.


"The americans" - har jeg fået anbefalet, men den er ikke endnu mulig at se med dansk Netflix-konto. Den skal have en chance, når lejlighed byder sig.

"Jeg har ikke tid til serier" og "Alt amerikansk er dårlig kvalitet og fordummende". Tjoh...

2 kommentarer:

  1. Én eneste vækker genkendelse her: Downton Abbey. Som jeg sluger med stor glæde. Og de få afsnit, jeg har misset i tidligere sæsoner har jeg set ved at google: watch Downton Abbey......

    SvarSlet
  2. Men dér er ikke danske undertekster, vel?

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails