lørdag den 12. april 2014

Heartbleed

Blog009

Så var man sådan nogenlunde ved at lande på benene ovenpå alle de mange tiltag i mit computer-liv, men så kommer dette issue udefra.

Internettets til dato største sikkerhedshul i selve motoren på sikker dataudveksling. I første omgang er det mig en gåde, at den har kunnet være upåagtet i 2 år. Når man betænker hvor mange IT-mennesker world-wide, som beskæftiger sig med sikkerhed på det niveau.

Lige nu og her går min opgave på at få ændret pw på egne og familiens login i takt med, at de enkelte steder siger god for, at deres servere skulle være blevet sikrede.

Men kan jo godt høre, at det griber om sig. NETS er ikke faste i kødet på, om vores NemId kan meldes uden for fare. Og andre systemer i offentligt regi, som udveksler personfølsomme data er måske også i fare. Hvor er myndighedernes udmelding?

Og for at at vende tilbage til mine nylige investeringer i NAS og router, så er Cisco og Synology også i tænkeboks jf. disse artikler: Version 2 og Cisco.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails