tirsdag den 29. april 2014

Klematisser - jeg kan ikke få nok...


Her til aften fik jeg lavet "mandtal" over mine klematisser. Først denne skønne rosa variant, som står på spring med knopper. Den er lige ved min stol på terrassen så kan nyde synet hele tiden.


Denne springer vel ud om en fjorten dages tid. Store blå hoveder - er det mon Mr. President? Den har lige fået et nyt stativ at klatre op af, så den bliver rigtig flot i år.


Det ser også lovende ud med denne. De seneste par år har sneglene vundet kampen, men det kommer ikke til ske i år. Yngstesønnen og jeg inspicerer haven on a daily basis. Der bliver foretaget "park"-vandring hver aften, hvor vi snakker om fremskridt i haven. Hvilke blomster der er vokset og hvad der kunne plantes hvor. Er der mon ikke kommet knopper ved jordbærrene?
Så men den intense opmærksomhed, får sneglene ikke en chance i år!


Denne klematis er Nelly Moser - store knopper har den allerede. Den passer fint ind i den lyserøde-pinke samling foran. Stedmoderne ryger inden så længe - de får kun lov at være der, fordi de er så hårdføre i de første kolde forårsmåneder.


Er den ikke bare skøn? Hvis den havde været gul, havde den heddet "Tangutica" - ved ikke hvad den blå variant hedder. Det er en daglig glæde at kigge på den, når jeg låser mig ud og ind af hoveddøren.


Jeg kan snildt få plads til mindst 5 klematisser mere i haven. Fx vil der kunne sno sig to op af vores kirsebærtræ. Et sted, som godt kunne trænge til lidt forskønnelse ;-)


Aftenlivet på terrassen. Jeg kan næsten ikke d-r-i-v-e mig selv ind. Alle de små farve-glimt, når aftensolen sender sine skrå ståler ind...

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker også clematis.
    Den, der ikke er gul, har en meget fin blå farve.

    SvarSlet
  2. Det er den skønnest blå farve. Ærgerligt jeg har et anstrengt forhold til at have gule farver i min have. Den er faktisk ret flot i den gule også - havde den for mange år siden i en anden have.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails