søndag den 1. december 2013

Første søndag i advent


For første gang i mange år føler jeg nu, at jeg er “med” her ved starten af julen.

Jeg har bevidst fravalgt at deltage i nogen former for julemarked. Nørj, hvor har det givet meget ekstra tid og meget mindre stressen rundt.

Næsten alle julegaver er købt og pakket ind – nogle få venter stadig på at komme hjem (bestilt over nettet).

Forestillingen fra fx “Peters Jul” om at man går og hygger med indkøb de sidste dage før juleaften – ja den holder altså bare ikke en familie anno 2013.

a-billede433
Jeg har i mange år drømt om en december måned, hvor der var tid til hygge og nærvær. Så i går gav den ekstra tid mulighed for at rydde op og små mængder julepynt er hentet ind. Faktisk ikke sikkert der kommer ret meget mere op – har givet afkald på “det er mængden, der gør det”.

a-billede434
Lavede en lille rundspørge hos ungerne. Om hvilke tre ting de ville sætte mest pris på, at vi gjorde her i julemåneden?

Yngstesønnen:
- Se julekalender sammen i fjernsynet
- Spise risengrød
- …. så var der ikke lige flere bud

Ældstesønnen:
- Se julekalender sammen i fjernsynet
- Spise risengrød
- Dagligt skrabe kalender + adventsgaver

Mig selv:
- Se julekalender sammen i fjernsynet
- Have lys og pyntet (sparsomt) op
- Bage nogle småkager (gerne tidligt på måneden)

Det burde være overkommeligt at indfri de forventninger ;-)

a-billede436
Fik købt krans, enebær, gran og orange bær-grene – ikke voldsomt julet men en god start.

a-billede437
Lys ved indgangen er også fast indslag. Dog træt af, at de altid soder så meget tid, at man efter 2-3 afbrændinger nærmest ikke kan set lyset ;-(

a-billede435
Det bliver ikke mange nisser, som indfinder sig – denne har dog fundet sig en god plads over fjernsynet. 

2 kommentarer:

  1. Hos mig kommer der heller ikke så meget pynt op i år, jeg synes sagtens, det kan være hyggeligt alligevel.
    Sikke fine nisser

    SvarSlet
  2. Ja det er faktisk superdejligt med blot lidt lys og et par udvalgte stykker pynt.
    Tak for rosen af nisserne - ældstesønnens værk ;-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails