mandag den 21. oktober 2013

Review af geo-caches


Det sidste stykke tid er min mail-box blevet belemret med to typer af mails:
1. Fra geocachere som ikke kunne finde en cache eller som synes det var på tide at tilse den (mest pga fugt)
2. Fra reviewere som bad os om at forholde os til, hvad der skulle ske med en given cahce. Hvis der fx er 5 i træk, som ikke har kunnet finde den.

Een af de helt store forpligtelser man har, når man lægger caches ud, er selvfølgelig at holde dem i tip-top stand. Derfor har de mails pint mig ;-(

I går fik jeg indkaldt til familie-råd med ungerne. Skitserede de muligheder jeg så:
- Nedlæggelse af samtlige caches, vi ejer
- Vedligeholdelse af samtlige caches = ret meget arbejde
- En kombi-version, hvor dem længst væk (typisk inde i Odense) bliver nedlagt. Resten får tilsyn = en relativ pæn klat arbejde i den kommende tid.

Det blev heldigvis sidstnævnte, som “vandt”, og det bliver yngstesønnen og jeg, som tager têten på den tjans.

a-billede400
Denne eftermiddag var det dejligt vejr, så vi kastede os over opgaven med det samme. Udstyret med tørre logbøger og små-ting til at putte i cachene begav vi os afsted.
De nærmeste ligger heldigvis i gå-afstand fra hjemmet.

Og den første cache var DRIVENDE våd indeni – det havde jeg ikke lige forudset. Så jeg måtte i gang med at lede tasken igennem for mulige tørre-muligheder. Valget faldt på “et bind” – det er jo ligesom sugeevnen, der er dets berettigelse, som det kom i anvendelse.
Vi geo-cachere lærer efterhånden ikke at være så rådvilde i marken – blot finde løsninger ;-)

a-billede401
Tror nu snart vi skal på en runde mere, så cachene kan blive tip-top.

a-billede402  
Små-gaver at putte i cachene.

Har allerede aftalt med sønniken, at vi også i år vil udlægge en nytårscache i nærområdet. Nu går vi på jagt efter egnet sted.

Måske vi allerede i morgen kommer ud og tilser endnu en cache – ligger i behagelig kort afstand fra IKEA (og deres lune kanelsnegle).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails