torsdag den 25. juli 2013

Sønderborg 2013 - Sønderborg Revy

Vi kom søreme også til revy.

a-billede355
Da jeg bestilte overnatning på Comwell hotellet, havde jeg ingen anelse om, at det også rummede byens teater.  Ejheller at der netop i den periode blev afholdt Sønderborg Revy.
Endsige at det var stort set sæsonens sidste forestilling netop i de dage, vi var der.

Arhhh – det var da for meget sammentræf til, at vi kunne lade det passere.

Både Flemming Jensen og Jeanne Boel kender sønnen fra diverse julekalendere, så – efter noget betænkningstid – var han klar til revy-besøg.

For mit eget vedkommende havde jeg også nogle forbehold. Har aldrig været til revy før og har nok ordene “provensiel” og “dilettant” inde på nethinden.
Men de af navnene jeg kendte, forbinder jeg med professionalisme, så det MÅTTE prøves.

a-billede356
Stor, fin teatersal med plads til mange gæster.

a-billede358
Man måtte ikke fotografere eller filme under forestillingen, så jeg har lånt et par billeder på nettet.

Og det var en sjov, veldrejet forestilling. Tiden fløj afsted og hverken sønnike eller jeg kedede os et enkelt sekund. Gode tekster og super sang.

a-billede353

Sketchene matcher det velkendte “Life fra Brehmen”-niveau og tilsvarende. Der var nogle pointer, som fes hen over hovedet på sønnen – noget af det kunne jeg indhente med småkommentarer undervejs. Men et gensyn med revyen ville være velkomment. Fik spurgt mig frem til, at forestillingen bliver sendt på TV2 Charlie til efteråret – så skal vi nok være klar foran skærmen til mange re-vy´er.

a-billede354
Som sagt kender vi begge så udmærket Flemming Jensen fra mange forskellige tv-sammenhænge, så ved en noget ihærdig indsats i pausen blev det til en lille speciel stund bag ved scenen.

a-billede359 
Kortet specielt indkøbt til formålet om formiddagen på historiemuseet ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails