torsdag den 25. april 2013

Boble-aften

Så blev det stunder til det månedlige besøg på Kulturmaskinen med veninde.

Sy-aften. Boble-aften. Afslapning. Væren.

De sidste par gange har jeg haft en fyldt kurv med. Mange mønstre, masser af stoffer – meget produktivt og udbytterigt.

a-billede088

Her til aften var det et helt andet tempo. God tid til at sidde og drikke kaffe. Kigge i det medbragte Gudrun Sjøden-katalog. Mon noget, som jeg kunne have lyst at bestille hjem?

Kig i det nyt Interiør-magasin fra Alt for Damerne. Spændende!

a-billede087

Fik “kun” tegnet et enkelt mønster af. Som altid en fornøjelse at kunne benytte sig af de gode faciliteter: Borde med ordentlig højde, godt lys – alle redskaber lige ved hånden.

Vinduet åbent - lyden af stille forårsregn, som silede ned i midtbyen.

Tid at snakke med de andre på værkstedet. En pige var ved at trykke blomster på en orange kimono – skulle bruges til festival om få dage. Anden pige i fuld gang med at erfare syning af slips. Og jo: For at det bliver ordentligt, skal stoffet klippes på skrå af trådretningen. Gode råd, medleven/indleven flyder mellem bordene – skønt!

a-billede089
Har for lang tid siden ønsket en fridag 24. maj, så jeg kan være med på dette marked i månedens sidste week-end. Opdager til min rædsel, at der var tilmeldingsfrist 19. april – har skyndsomt sendt ansøgning afsted her til aften. Håber jeg kan få mig en bette stand. Kunne være sjovt, om jeg kunne få solgt noget børnetøj. Håber på godt vejr og mange gæster til markedet.

a-billede090 
I Kulturmaskinen støder man på meget sjovt. Dette korstings-broderi-tiltag er noget anderledes end de sofastykker, som Håndarbejdets Fremme diskede op med;-)

a-billede092
Og se bare her: Man kan lære at sy sin egen baby!

Glæder mig allerede til maj måneds boble-aften…

2 kommentarer:

  1. Sikke et dejligt indlæg - det er lige sådan det er at være der;-)Og ja, det var så skønt at køre i det langsomme gear, med nogle andre antenner ude. Og nogle dejlige foto's, jeg griner stadig af det der broderi ;-)

    SvarSlet
  2. Og nu skal vi jo snart afsted igen... ;-)

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails