Så er der igen gang i musen…

Ligesom sidste gang kan jeg ikke få mig selv til at sætte et billede af en RIGTIG mus på indlægget.

De sidste to nætter har jeg sovet dårligt/slet ikke sovet. Der er nemlig en aktiv mus, der huserer. Troede egentlig at det var om efteråret, de søgte indendørs. Ikke at jeg synes det er fedt på den årstid, men jeg troede faren var overstået, når det hed “marts” i kalenderen.

Begge nætter startede aktiviteten hen over gulvet næsten sharp kl. 2. Det må man lade dem – de er præcise.
Jeg flygter til den fjerneste ende af huset og prøver på at sove med en pude om ørene, så jeg ikke kan høre gnaven og puslen i træværket.

Efter første nat kom fælderne i anvendelse. Og den var ikke meget over 2, da der var gevinst. Jeg var glad!
Det er ikke en fælde, hvor musen lider overlast – tanken er at den skal bæres ud i skoven eller hvert fald laaaangt væk. Den tjans tiltænkte jeg gemalen, men han sov og nænnede ikke at vække ham.

Det var ikke en viis beslutning, for da han vågnede lidt senere, var musen brudt ud af fælden. Lorte-fælde! 
Ikke glad mere.

Nu er det så jeg overvejer, hvordan mus er skruet sammen inde i deres små hoveder. Kan den mon huske den traumatiske oplevelse, det må have været at være fanget? Dødskamp. Er den mon flygtet ind til naboen i rædsel? Eller er den så “dum”, at jeg kan håbe på, den går ind i fælden igen i nat?

Natten vil besvare mine spørgsmål…