lørdag den 16. marts 2013

Håndarbejds-messe


I går fik jeg helt uventet en invitation til at komme med til den årlige håndarbejds-messe i Middelfart-hallerne.

Bare om at slå til – ikke tit jeg får lejlighed til at frekventere slige steder.

a-billede033
Vejret nåede heldigvis ikke at blive nogen hindring, selvom det var en overraskelse, at vi skulle udsættes for hvide omgivelser.

a-billede032
Vi var gennem 3 store haller med masser af stande. Mange muligheder for inspiration. Faktisk har jeg ret mange metal-klemmer liggende, så jeg kunne gå i gang med at sy punge af ovenstående type.
Stoffet: Det er bare FOR fedt - desværre udsolgt.

a-billede034

Der var overraskende få stande med metervarer. Men hos Kreastoffer fandt jeg dette fantastisk dejlige hør-stof, som der er blevet indkøbt to meter af. Plus et mønster til bluse.

Måske noget jeg skal i gang med på den tilstundende boble-aften på Kulturmaskinen?

a-billede035

Messen var domineret af stande med patchwork og stande med garn (til strik).
Fik erhvervet disse 4 “fat quaters”. En “fat quater” er omkring 50x50 cm stof – et typisk patchworker-udtryk.
Der er ikke noget specifikt, jeg vil bruge det til. Men “lommer”, “skråbånd”, “punge” går man vel aldrig fejl af.

Alle 4 stoffer er ekspempler på nogle, som jeg ikke ville kunne finde i metermål i nogen butikker herhjemme. Så fint nok at kunne erhverve disse små stykker.

Sjovt at tænke på, hvilke håndarbejds-grene, der ikke var repræsensteret. Faktisk ret mange: Hækling, vævning, stoftryk/serigrafi, træarbejde, papirarbejde osv osv

a-billede036

Erhvervede mig dette skønne sy-kit, så nu skal jeg i gang med at brodere korssting. Til en mobiltaske.

Mest sort/hvid – med geometrisk mønster og læder-snor. Så bliver det ikke meget bedre.
(Spændende i øvrigt, hvad øjnene siger til at sidde med den slags…)

2 kommentarer:

  1. Altid dejligt at komme lidt ud og blive inspireret ...
    Jeg plejer at være på husflids messen i Viborg. Der syntes jeg nu der er meget forskelligt .. Også hækling, glas, papirflet, træ perler og scapbooking og meget mere foruden selvfølgelig strik og patchwork
    Go søndag til dig

    SvarSlet
  2. Ja, det er lidt pudsigt. Der er også en messe i Fredericia - måske de har forskellige målgrupper? Det må jeg prøve at følge lidt med i.

    SvarSlet

Dejligt at du skriver en kommentar til mig. Hvis du "tilmelder dig via e-mail" nedenfor, får du fluks en mail, når jeg har besvaret. Smart, ikke?

Related Posts with Thumbnails